Regolamento art
MICAR sulle crypto testo multilingue 2023/1114 DA
BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf
Index & defs
- : en fysisk eller juridisk person eller en anden virksomhed, eller udstederen, som udbyder kryptoaktiver til offen
- : midler som defineret i artikel 4, nr. 25), i direktiv (EU) 2
- : en fysisk eller juridisk person, til hvem en udbyder af kryptoaktivtjenester udbyder kryptoaktivtj
- : et indskud som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 3) i direktiv 2
- eller 641
- kryptoaktiver 369
- artikel 366
- kompetente 298
- aktivbaserede 257
- skal 202
- oplysninger 197
- ikke 195
- forordning 192
- omhandlet 188
- denne 182
- esma 172
- kryptoaktivtjenester 171
- afsnit 171
- tokens 163
- myndighed 162
- myndigheder 149
- deres 139
- første 139
- token 132
- overensstemmelse 127
- hvis 127
- omhandlede 126
- henhold 118
- tekniske 112
- standarder 110
- signifikante 101
- efter 100
- hvor 87
- senest 85
- reguleringsmæssige 85
- disse 82
- udsteder 80
- handel 77
- udstederen 77
- kommissionen 76
- ansøgende 76
- aktiver 74
- udkast 73
- tilladelse 73
- herunder 72
- e-pengetokens 72
- andre 71
- litra 66
- hvidbogen 61
- foranstaltninger 58
- forbindelse 57
- offentligheden 55
- pågældende 55
- udstedere 55
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på fysiske og juridiske personer og visse andre virksomheder, der er involveret i udstedelse, udbud til offentligheden og optagelse til handel af kryptoaktiver, eller som leverer tjenesteydelser i forbindelse med kryptoaktiver i Unionen.
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på:
| a) | personer, der udelukkende leverer kryptoaktivtjenester for deres moderselskaber, for deres egne datterselskaber eller for andre datterselskaber tilhørende deres moderselskaber |
| b) | en kurator eller en administrator, der handler i forbindelse med en insolvensprocedure, bortset fra formålene i artikel 47 |
| c) | ECB, medlemsstaternes centralbanker, når de handler i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder, eller andre offentlige myndigheder i medlemsstaterne |
| d) | Den Europæiske Investeringsbank og dens datterselskaber |
| e) | Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme |
| f) | offentlige internationale organisationer. |
3. Denne forordning finder ikke anvendelse på kryptoaktiver, der er unikke og ikkefungible i forhold til andre kryptoaktiver.
4. Denne forordning finder ikke anvendelse på kryptoaktiver, der betragtes som en eller flere af følgende ting:
| a) | finansielle instrumenter |
| b) | indskud, herunder strukturerede indlån |
| c) | midler, medmindre de betragtes som e-pengetokens |
| d) | securitiseringspositioner i forbindelse med en securitisering som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) 2017/2402 |
| e) | skades- eller livsforsikringsprodukter, der falder ind under de forsikringsklasser, der er anført i bilag I og II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (27), eller genforsikrings- og retrocessionsaftaler som omhandlet i nævnte direktiv |
| f) | pensionsprodukter, som i henhold til national ret anses for at have til hovedformål at sikre investor en pensionsindkomst, og som berettiger investor til visse ydelser |
| g) | officielt anerkendte arbejdsmarkedspensionsordninger, der falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 (28) eller direktiv 2009/138/EF |
| h) | individuelle pensionsprodukter, hvor arbejdsgiverens finansielle bidrag er et krav i henhold til national ret, og hvor arbejdsgiveren eller arbejdstageren ikke har noget valg med hensyn til pensionsproduktet eller -udbyderen |
| i) | et paneuropæisk personligt pensionsprodukt som defineret i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 (29) |
| j) | sociale sikringsordninger, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (30) og forordning (EF) nr. 987/2009 (31). |
5. Senest den 30. september 2024 udsteder esma med henblik på denne artikels stk. 4, litra a), retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 vedrørende kriterierne og betingelserne for kvalificeringen af kryptoaktiver som finansielle instrumenter.
6. Denne forordning berører ikke forordning (EU) nr. 1024/2013.
Artikel 6
Indhold og form af hvidbogen om kryptoaktiver
1. En hvidbog om kryptoaktiver skal indeholde alle følgende oplysninger som nærmere specificeret i bilag I:
| a) | oplysninger om udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel |
| b) | oplysninger om udstederen, hvis denne er forskellig fra udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel |
| c) | oplysninger om operatøren af handelsplatformen i de tilfælde, hvor denne udarbejder hvidbogen om kryptoaktiver |
| d) | oplysninger om kryptoaktivprojektet |
| e) | oplysninger om udbuddet til offentligheden af kryptoaktivet eller dets optagelse til handel |
| f) | oplysninger om kryptoaktivet |
| g) | oplysninger om de rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til kryptoaktivet |
| h) | oplysninger om den underliggende teknologi |
| i) | oplysninger om risici |
| j) | oplysninger om de primære negative indvirkninger på klimaet og andre miljørelaterede negative indvirkninger af den konsensusmekanisme, der anvendes til at udstede kryptoaktivet. |
I tilfælde, hvor hvidbogen om kryptoaktiver ikke udarbejdes af de i første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede personer, skal hvidbogen om kryptoaktiver også angive identiteten af den person, der har udarbejdet hvidbogen om kryptoaktiver, og årsagen til, at den pågældende person har udarbejdet den.
2. Alle de i stk. 1 anførte oplysninger skal være reelle og klare og må ikke være vildledende. Hvidbogen om kryptoaktiver må ikke indeholde væsentlige mangler og skal præsenteres i en kortfattet og forståelig form.
3. Hvidbogen om kryptoaktiver skal indeholde følgende klare og iøjnefaldende erklæring på første side:
»Denne hvidbog om kryptoaktiver er ikke blevet godkendt af en kompetent myndighed i en af Den Europæiske Unions medlemsstater. Udbyderen af kryptoaktivet er eneansvarlig for indholdet af denne hvidbog om kryptoaktiver.«
Hvis hvidbogen om kryptoaktiver udarbejdes af den person, der anmoder om optagelse til handel, eller af en operatør af en handelsplatform, skal man i stedet for »udbyder« skrive »person, der anmoder om optagelse til handel« eller »operatør af handelsplatformen« i den i første afsnit omhandlede erklæring.
4. Ud over den i stk. 5 omhandlede erklæring må hvidbogen om kryptoaktiver ikke indeholde påstande angående kryptoaktivets fremtidige værdi.
5. Hvidbogen om kryptoaktiver skal indeholde følgende klare og utvetydige erklæring:
| a) | kryptoaktivet kan helt eller delvis miste sin værdi |
| b) | kryptoaktivet kan ikke altid overdrages |
| c) | kryptoaktivet er muligvis ikke likvidt |
| d) | hvis udbuddet til offentligheden vedrører en utility token, kan den pågældende utility token muligvis ikke omveksles med den vare eller tjenesteydelse, der er afgivet løfte om i hvidbogen om kryptoaktiver, navnlig i tilfælde af kryptoaktivprojektets manglende succes eller afbrydelse |
| e) | kryptoaktivet er ikke omfattet af investorgarantiordningerne efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF (35) |
| f) | kryptoaktivet er ikke omfattet af indskudsgarantiordningerne efter direktiv 2014/49/EU. |
6. Hvidbogen om kryptoaktiver skal indeholde en erklæring fra ledelsesorganet for udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel, eller operatøren af handelsplatformen. Denne erklæring, som indsættes efter den erklæring, der er omhandlet i stk. 3, skal bekræfte, at hvidbogen om kryptoaktiver er i overensstemmelse med dette afsnit, og at de oplysninger, der fremlægges i hvidbogen om kryptoaktiver, efter ledelsesorganets bedste overbevisning er reelle, klare og ikke vildledende, og at der i hvidbogen om kryptoaktiver ikke er udeladt oplysninger, som må forventes at kunne påvirke dens indhold.
7. Hvidbogen om kryptoaktiver skal indeholde et resumé, der indsættes efter den i stk. 6 omhandlede erklæring, og som i et kort og ikketeknisk sprog indeholder vigtige oplysninger om udbuddet til offentligheden af kryptoaktivet eller om den påtænkte optagelse til handel. Resuméet skal være letforståeligt formuleret og opstillet i et tydeligt og altomfattende format, og i en læsbar skriftstørrelse. Resuméet af hvidbogen skal indeholde relevante oplysninger om det pågældende kryptoaktivs kendetegn og således hjælpe potentielle indehavere af kryptoaktivet med at træffe en informeret beslutning.
Resuméet skal indeholde en advarsel om, at:
| a) | det bør læses som en introduktion til hvidbogen om kryptoaktiver |
| b) | den potentielle indehaver bør basere enhver beslutning om køb af den aktivbaserede token på indholdet af hele hvidbogen om kryptoaktiver og ikke på resuméet alene |
| c) | udbuddet til offentligheden af kryptoaktivet ikke udgør et udbud af eller en opfordring til køb af finansielle instrumenter, og at et sådant udbud eller en sådan opfordring kun kan foretages ved hjælp af et prospekt eller andre udbudsdokumenter i henhold til gældende national ret |
| d) | hvidbogen om kryptoaktiver ikke udgør et prospekt som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 (36) eller andet udbudsdokument i henhold til EU-retten eller national ret. |
8. Hvidbogen om kryptoaktiver skal indeholde datoen for meddelelsen herom og en indholdsfortegnelse.
9. Hvidbogen om kryptoaktiver udfærdiges på et af hjemlandets officielle sprog eller på et sprog, som er almindeligt i internationale finanskredse.
Hvis kryptoaktivet også udbydes i en anden medlemsstat end hjemlandet, udfærdiges hvidbogen også på et officielt sprog i værtslandet eller på et sprog, som er almindeligt i internationale finanskredse.
10. Hvidbogen om kryptoaktiver skal stilles til rådighed i et maskinlæsbart format.
11. esma udarbejder i samarbejde med EBA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, -formater og -modeller med henblik på stk. 10.
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
12. esma udarbejder i samarbejde med EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for indholdet, metodologierne og opstillingen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra j), for så vidt angår bæredygtighedsindikatorerne i forbindelse med negative indvirkninger på klimaet og andre miljørelaterede negative indvirkninger.
Ved udarbejdelsen af de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, tager esma hensyn til de forskellige typer konsensusmekanismer, der anvendes til at validere transaktioner med kryptoaktiver, deres incitamentsstrukturer og anvendelsen af energi, vedvarende energi og naturressourcer, produktion af affald og drivhusgasemissioner. esma ajourfører disse reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med den reguleringsmæssige og teknologiske udvikling.
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 8
Meddelelse om hvidbogen om kryptoaktiver og om markedsføringskommunikationen
1. Udbydere, personer, der anmoder om optagelse til handel, eller operatører af handelsplatforme for kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, giver meddelelse til den kompetente myndighed i deres hjemland om deres hvidbog om kryptoaktiver.
2. Markedsføringskommunikationen meddeles efter anmodning den kompetente myndighed i hjemlandet og den kompetente myndighed i værtslandet, når det henvender sig til potentielle indehavere af kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, i disse medlemsstater.
3. De kompetente myndigheder må ikke kræve forudgående godkendelse af en hvidbog om kryptoaktiver eller af den dertil hørende markedsføringskommunikation før den respektive offentliggørelse heraf.
4. Meddelelsen om hvidbogen om kryptoaktiver som omhandlet i stk. 1 ledsages af en redegørelse for årsagerne til, at det kryptoaktiv, der er beskrevet i hvidbogen om kryptoaktiver, ikke bør betragtes som værende:
| a) | et kryptoaktiv, der er udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4 |
| b) | en e-pengetoken eller |
| c) | en aktivbaseret token. |
5. Der skal mindst 20 arbejdsdage før offentliggørelsesdatoen for hvidbogen om kryptoaktiver gives meddelelse til den kompetente myndighed i hjemlandet om de elementer, der er omhandlet i stk. 1 og 4.
6. Udbydere og personer, der anmoder om, at kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, optages til handel, giver sammen med den i stk. 1 omhandlede meddelelse den kompetente myndighed i deres hjemland en liste over eventuelle værtslande, hvor de har til hensigt at udbyde deres kryptoaktiver til offentligheden eller til hensigt at søge om optagelse til handel. De skal også underrette den kompetente myndighed i deres hjemland om begyndelsesdatoen for det planlagte udbud til offentligheden eller den planlagte optagelse til handel og om en eventuel ændring af denne dato.
Hjemlandets kompetente myndighed underretter det centrale kontaktpunkt i værtslandene om det påtænkte udbud til offentligheden eller den påtænkte optagelse til handel og giver det pågældende centrale kontaktpunkt meddelelse om den tilsvarende hvidbog om kryptoaktiver senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af den i første afsnit omhandlede liste.
7. Den kompetente myndighed i hjemlandet meddeler esma de oplysninger, der er anført i stk. 1, 2 og 4, samt begyndelsesdatoen for det planlagte udbud til offentligheden eller den planlagte optagelse til handel og eventuelle ændringer af denne dato. Den meddeler disse oplysninger senest fem arbejdsdage efter modtagelsen heraf fra udbyderen eller fra den person, der anmoder om optagelse til handel.
esma stiller hvidbogen om kryptoaktiver til rådighed i fortegnelsen efter artikel 109, stk. 2, senest på begyndelsesdatoen for udbuddet til offentligheden eller optagelsen til handel.
Artikel 12
Ændring af offentliggjorte hvidbøger om kryptoaktiver og af offentliggjort markedsføringskommunikation
1. Udbydere, personer, der anmoder om optagelse til handel, eller operatører af en handelsplatform for kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, ændrer deres offentliggjorte hvidbøger om kryptoaktiver og, hvor det er relevant, deres offentliggjorte markedsføringskommunikation, når der foreligger en væsentlig ny omstændighed, væsentlig fejl eller væsentlig unøjagtighed, som kan påvirke vurderingen af kryptoaktiverne. Dette krav gælder, så længe udbuddet til offentligheden varer, eller så længe kryptoaktivet er optaget til handel.
2. Udbydere, personer, der anmoder om optagelse til handel, eller operatører af en handelsplatform for kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, giver senest syv arbejdsdage før offentliggørelsen den kompetente myndighed i deres hjemland meddelelse om de ændrede hvidbøger om kryptoaktiver og, hvor det er relevant, ændret markedsføringskommunikation og den påtænkte offentliggørelsesdato, herunder årsagerne til sådanne ændringer.
3. På offentliggørelsesdatoen eller tidligere, hvis den kompetente myndighed kræver det, orienterer udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel, eller operatøren af handelsplatformen omgående offentligheden på sit websted om, at der er givet meddelelse om en ændret hvidbog om kryptoaktiver til den kompetente myndighed i hjemlandet, og giver et kort resumé af årsagerne til denne meddelelse af, at hvidbogen om kryptoaktiver er ændret.
4. Oplysningernes rækkefølge i en ændret hvidbog om kryptoaktiver og, hvor det er relevant, i ændret markedsføringsmateriale skal være i overensstemmelse med den hvidbog om kryptoaktiver eller det markedsføringsmateriale, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 9.
5. Senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af den ændrede hvidbog om kryptoaktiver og, hvor det er relevant, af den ændrede markedsføringskommunikation orienterer den kompetente myndighed i hjemlandet den kompetente myndighed i de værtslande, der er omhandlet i artikel 8, stk. 6, om den ændrede hvidbog om kryptoaktiver og, hvor det er relevant, den ændrede markedsføringskommunikation og underretter esma om meddelelsen og offentliggørelsesdatoen.
esma stiller den ændrede hvidbog om kryptoaktiver til rådighed i fortegnelsen efter artikel 109, stk. 2, efter offentliggørelsen.
6. Udbydere, personer, der anmoder om optagelse til handel, eller operatører af handelsplatforme for kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, offentliggør den ændrede hvidbog om kryptoaktiver og, hvor det er relevant, den ændrede markedsføringskommunikation, herunder årsagerne til en sådan ændring, på deres websted i overensstemmelse med artikel 9.
7. Den ændrede hvidbog om kryptoaktiver og, hvor det er relevant, den ændrede markedsføringskommunikation skal være tidsstemplet. Den senest ændrede hvidbog om kryptoaktiver og, hvor det er relevant, den ændrede markedsføringskommunikation skal være markeret som den gældende udgave. Alle ændrede hvidbøger om kryptoaktiver og, hvor det er relevant, ændret markedsføringskommunikation forbliver tilgængeligt på udstederens websted, så længe kryptoaktiverne indehaves af offentligheden.
8. Hvis udbuddet til offentligheden vedrører en utility token, der giver adgang til varer eller tjenesteydelser, som endnu ikke eksisterer eller endnu ikke udbydes, må den i artikel 4, stk. 6, omhandlede gyldighedsperiode på 12 måneder ikke forlænges, hvis der foretages ændringer i den ændrede hvidbog om kryptoaktiver og, hvor det er relevant, i den ændrede markedsføringskommunikation.
9. Ældre versioner af hvidbogen om kryptoaktiver og markedsføringskommunikationen skal forblive offentligt tilgængelige på webstedet for udbydere, personer, der anmoder om optagelse til handel, eller operatører af handelsplatforme i mindst ti år efter datoen for offentliggørelsen af de pågældende ældre udgaver med en tydelig advarsel om, at de ikke længere er gyldige, og med et hyperlink til det særlige afsnit på webstedet, hvor den seneste version af de pågældende dokumenter er offentliggjort.
Artikel 14
Forpligtelser for udbydere og personer, der anmoder om optagelse til handel af kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens
1. Udbydere og personer, der anmoder om optagelse til handel af kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, skal:
| a) | handle ærligt, redeligt og professionelt |
| b) | kommunikere med indehavere og potentielle indehavere af kryptoaktiver på en reel, klar og ikkevildledende måde |
| c) | indkredse, forebygge, håndtere og oplyse om eventuelle interessekonflikter, der måtte opstå |
| d) | vedligeholde alle deres systemer og sikkerhedsadgangsprotokoller i henhold til passende EU-standarder. |
Med henblik på stk. 1, litra d), udsteder esma i samarbejde med EBA inden den 30. december 2024 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 for at præcisere EU-standarderne.
2. Udbydere og personer, der anmoder om optagelse til handel af kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, skal handle i sådanne kryptoaktivindehaveres interesse og behandle disse ens, medmindre der fremlægges oplysninger om fortrinsbehandling af specifikke indehavere og grundene til denne behandling i hvidbogen om kryptoaktiver og, hvor det er relevant, markedsføringskommunikationen.
3. Hvis et udbud til offentligheden af et kryptoaktiv, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken, annulleres, sikrer udbydere af et sådant kryptoaktiv, at midler indsamlet af indehavere eller potentielle indehavere behørigt returneres til disse senest 25 kalenderdage efter annullationsdatoen.
Artikel 17
Krav til kreditinstitutter
1. En aktivbaseret token udstedt af et kreditinstitut kan udbydes eller optages til handel, hvis kreditinstituttet:
| a) | udarbejder en hvidbog om kryptoaktiver som omhandlet i artikel 19 for den aktivbaserede token, forelægger hvidbogen om kryptoaktiver til godkendelse af den kompetente myndighed i hjemlandet i overensstemmelse med proceduren i de reguleringsmæssige tekniske standarder i henhold til nærværende artikels stk. 8, og hvidbogen godkendes af den kompetente myndighed |
| b) | mindst 90 arbejdsdage forud for udstedelse af det første aktivbaserede token meddeler den respektive kompetente myndighed følgende oplysninger:
|
2. Et kreditinstitut, der tidligere har underrettet den kompetente myndighed om udstedelse af en anden aktivbaseret token i overensstemmelse med stk. 1, litra b), er ikke forpligtet til at indgive de oplysninger, som det tidligere har indgivet til den kompetente myndighed, hvis sådanne oplysninger er identiske. Ved indgivelse af de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 1, litra b), skal kreditinstituttet udtrykkeligt bekræfte, at oplysninger, der ikke indgives på ny, stadig er ajour.
3. Den kompetente myndighed, der modtager den i stk. 1, litra b), omhandlede meddelelse, vurderer inden for 20 arbejdsdage efter modtagelsen af oplysningerne heri, hvorvidt de i litraen fastsatte oplysninger er indgivet. Hvis den kompetente myndighed konkluderer, at en meddelelse ikke er fuldstændig, fordi der mangler oplysninger, underretter den straks det meddelende kreditinstitut herom og fastsætter en frist, inden for hvilken kreditinstituttet skal indgive de manglende oplysninger.
Fristen for indgivelse af manglende oplysninger må ikke overstige 20 arbejdsdage fra datoen for anmodningen. Den periode, der er fastsat i stk. 1, litra b), suspenderes indtil udløbet af denne frist. Eventuelle yderligere anmodninger fra den kompetente myndighed om at supplere eller præcisere oplysningerne beror på denne myndigheds skøn, men må ikke medføre en suspension af vurderingsperioden i stk. 1, litra b).
Kreditinstituttet må ikke udbyde den aktivbaserede token til offentligheden eller anmode om optagelse til handel heraf, så længe meddelelsen er ufuldstændig.
4. Et kreditinstitut, der udsteder aktivbaserede tokens, herunder signifikante aktivbaserede tokens, er ikke omfattet af artikel 16, 18, 20, 21, 24, 35, 41 eller 42.
5. Den kompetente myndighed meddeler straks ECB de fuldstændige oplysninger, der er modtaget i henhold til stk. 1, og, hvis kreditinstituttet er etableret i en medlemsstat, der har en anden officiel valuta end euroen, eller, hvis den aktivbaserede token henviser til en anden officiel valuta i en medlemsstat end euroen, også til centralbanken i den pågældende medlemsstat.
ECB og, hvor det er relevant, medlemsstatens centralbank som omhandlet i første afsnit afgiver senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af de fuldstændige oplysninger en udtalelse om disse oplysninger og fremsender denne udtalelse til den kompetente myndighed.
Den kompetente myndighed kræver, at kreditinstituttet ikke udbyder den aktivbaserede token til offentligheden eller anmoder om optagelse til handel, hvis ECB eller, hvor det er relevant, medlemsstatens centralbank som omhandlet i første afsnit afgiver en negativ udtalelse med begrundelse i en risiko for betalingssystemernes smidige funktion, den pengepolitiske transmission eller den monetære suverænitet.
6. Den kompetente myndighed meddeler esma de oplysninger, der er anført i artikel 109, stk. 3, efter at have kontrolleret fuldstændigheden af de oplysninger, der er modtaget i henhold til nærværende artikels stk. 1.
esma stiller disse oplysninger til rådighed i fortegnelsen efter artikel 109, stk. 3, på begyndelsesdatoen for udbuddet til offentligheden eller optagelsen til handel.
7. Den relevante kompetente myndighed underretter senest to arbejdsdage efter inddragelsen af tilladelsen esma om inddragelsen af tilladelsen til et kreditinstitut, der udsteder aktivbaserede tokens. EMSA stiller straks oplysninger om sådan inddragelse til rådighed i fortegnelsen efter artikel 109, stk. 3.
8. EBA udarbejder i tæt samarbejde med esma og ECB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere proceduren for godkendelse af en hvidbog om kryptoaktiver som omhandlet i stk. 1, litra a).
EBA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 18
Ansøgning om tilladelse
1. Juridiske personer og andre virksomheder, der agter at udbyde aktivbaserede tokens til offentligheden eller anmode om optagelse til handel af aktivbaserede tokens indgiver deres ansøgning om tilladelse som omhandlet i artikel 16 til den kompetente myndighed i deres hjemland.
2. Den i stk. 1 omhandlede ansøgning skal indeholde samtlige følgende oplysninger:
| a) | den ansøgende udsteders adresse |
| b) | den ansøgende udsteders identifikator for den juridiske enhed |
| c) | den ansøgende udsteders vedtægter, hvis relevant |
| d) | en driftsplan, der viser den forretningsmodel, som den ansøgende udsteder agter at følge |
| e) | en juridisk vurdering af, at den aktivbaserede token ikke betragtes som hverken:
|
| f) | en detaljeret beskrivelse af den ansøgende udsteders ledelsesordninger som omhandlet i artikel 34, stk. 1 |
| g) | hvis der forefindes samarbejdsordninger med specifikke udbydere af kryptoaktivtjenester, en beskrivelse af den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyders interne kontrolmekanismer og -procedurer til at sikre overholdelse af forpligtelserne vedrørende hvidvask og terrorfinansiering i direktiv (EU) 2015/849 |
| h) | identiteten på medlemmerne af den ansøgende udsteders ledelsesorgan |
| i) | dokumentation for, at de i litra h) omhandlede personer har et tilstrækkeligt godt omdømme og passende viden, kompetence og erfaring til at stå for ledelsen af den ansøgende udsteder |
| j) | dokumentation for, at enhver aktionær eller selskabsdeltager, der direkte eller indirekte besidder en kvalificerede andel i den ansøgende udsteder, har et tilstrækkeligt godt omdømme |
| k) | en hvidbog om kryptoaktiver som omhandlet i artikel 19 |
| l) | politikker og procedurer som omhandlet i artikel 34, stk. 5, første afsnit |
| m) | en beskrivelse af de kontraktlige ordninger med tredjepartsenheder som omhandlet i artikel 34, stk. 5, andet afsnit |
| n) | en beskrivelse af den ansøgende udsteders politik for forretningskontinuitet som omhandlet i artikel 34, stk. 9 |
| o) | en beskrivelse af interne kontrolmekanismer og risikostyringsprocedurer som omhandlet i artikel 34, stk. 10 |
| p) | en beskrivelse af de systemer og procedurer, der skal garantere tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten og fortroligheden af data, som omhandlet i artikel 34, stk. 11 |
| q) | en beskrivelse af den ansøgende udsteders klagebehandlingsprocedurer som omhandlet i artikel 31 |
| r) | i relevant omfang, en liste over værtslande, hvor den ansøgende udsteder agter at udbyde den aktivbaserede token til offentligheden eller agter at søge om optagelse til handel af den aktivbaserede token. |
3. Udstedere, der allerede har fået meddelt tilladelse for så vidt angår én aktivbaseret token, er ikke forpligtet til med henblik på tilladelse for så vidt angår en anden aktivbaseret token at indgive oplysninger, de tidligere har indgivet til den kompetente myndighed, hvis sådanne oplysninger ville være identiske. Udstederen skal ved indgivelse af de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 2, udtrykkeligt bekræfte, at de oplysninger, der ikke er indgivet på ny, stadig er ajour.
4. Den kompetente myndighed giver den ansøgende udsteder skriftlig bekræftelse på modtagelsen af en meddelelse i henhold til stk. 1 straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage herefter.
5. Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra i) og j), skal den ansøgende udsteder af den aktivbaserede token fremlægge bevis for følgende forhold:
| a) | for alle medlemmer af ledelsesorganet: ren straffeattest eller at de pågældende aldrig er blevet pålagt sanktioner i henhold til gældende handelsret, insolvensret og ret om finansielle tjenesteydelser eller om bekæmpelse af hvidvask af penge, finansiering af terrorisme, svig eller erhvervsansvar |
| b) | medlemmerne af ledelsesorganet hos den ansøgende udsteder af den aktivbaserede token har tilsammen passende viden, kompetence og erfaring til at stå for ledelsen af udstederen af den aktivbaserede token, og de pågældende personer er forpligtet til at afsætte tilstrækkelig tid til at varetage deres opgaver |
| c) | for alle aktionærer og selskabsdeltagere, der direkte eller indirekte besidder kvalificerede andele i den ansøgende udsteder: ren straffeattest og at de pågældende aldrig er blevet pålagt sanktioner i henhold til gældende handelsret, insolvensret og ret om finansielle tjenesteydelser eller om bekæmpelse af hvidvask af penge, finansiering af terrorisme, svig eller erhvervsansvar. |
6. EBA udarbejder i nært samarbejde med esma og ECB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, til yderligere præcisering af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.
EBA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
7. EBA udarbejder i tæt samarbejde med esma udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer vedrørende de oplysninger, der skal indgå i ansøgningen, for at sikre ensartetheden i hele Unionen.
EBA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 19
Indhold og form af hvidbogen om kryptoaktiver for aktivbaserede tokens
1. En hvidbog om kryptoaktiver for en aktivbaseret token skal indeholde alle følgende oplysninger som nærmere specificeret i bilag II:
| a) | oplysninger om udstederen af den aktivbaserede token |
| b) | oplysninger om den aktivbaserede token |
| c) | oplysninger om udbuddet til offentligheden af den aktivbaserede token eller optagelse til handel heraf |
| d) | oplysninger om de rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til den aktivbaserede token |
| e) | oplysninger om den understøttende teknologi |
| f) | oplysninger om risici |
| g) | oplysninger om reserven af aktiver |
| h) | oplysninger om de primære negative indvirkninger på klimaet og andre miljørelaterede negative indvirkninger af den konsensusmekanisme, der anvendes til at udstede den aktivbaserede token. |
Hvidbogen om kryptoaktiver skal også angive identiteten af den person udover udstederen, der udbyder til offentligheder eller anmoder om optagelse til handel i henhold til artikel 16, stk. 1, andet afsnit, og årsagen til, at den pågældende person udbyder denne aktivbaserede token eller anmoder om optagelse til handel heraf. I tilfælde, hvor hvidbogen om kryptoaktiver ikke udarbejdes af udstederen, skal hvidbogen om kryptoaktiver også angive identiteten af den person, der har udarbejdet hvidbogen om kryptoaktiver, og årsagen til, at den pågældende person har udarbejdet den.
2. Alle de i stk. 1 omhandlede oplysninger skal være reelle, klare og ikkevildledende. Hvidbogen om kryptoaktiver må ikke udvise væsentlige mangler og skal udformes i en kortfattet og forståelig form.
3. Hvidbogen om kryptoaktiver må ikke indeholde nogen påstande om kryptoaktivernes fremtidige værdi, foruden den i stk. 4 omhandlede erklæring.
4. Hvidbogen om kryptoaktiver skal indeholde følgende klare og utvetydige erklæring:
| a) | den aktivbaserede token kan helt eller delvis miste sin værdi |
| b) | den aktivbaserede token kan muligvis ikke altid overdrages |
| c) | den aktivbaserede token er muligvis ikke likvid |
| d) | hvis relevant, en klar advarsel om, at den aktivbaserede token ikke er omfattet af investorgarantiordningerne efter direktiv 97/9/EF |
| e) | en klar advarsel om, at den aktivbaserede token ikke er omfattet af indskudsgarantiordningerne efter direktiv 2014/49/EU. |
5. Hvidbogen om kryptoaktiver skal indeholde en erklæring fra ledelsesorganet hos udstederen af den aktivbaserede token. Denne erklæring skal bekræfte, at hvidbogen er i overensstemmelse med kravene i dette afsnit, at de oplysninger, der fremlægges i hvidbogen efter ledelsesorganets bedste overbevisning er reelle, klare og ikke vildledende, og at intet er udeladt af hvidbogen, der ville kunne påvirke dens væsentlighed.
6. Hvidbogen om kryptoaktiver skal indeholde et resumé, der indsættes efter den erklæring, der er omhandlet i stk. 5, der i et kort og ikketeknisk sprog indeholder centrale oplysninger om udbuddet til offentligheden af den aktivbaserede token eller om den påtænkte optagelse til handel af den aktivbaserede token. Resuméet skal være letforståeligt formuleret og opstillet i et tydeligt og altomfattende format, og i en læsbar skriftstørrelse. Resuméet af hvidbogen skal indeholde hensigtsmæssige oplysninger om kendetegnene ved den pågældende aktivbaserede token med henblik på at hjælpe potentielle indehavere af denne aktivbaserede token med at træffe en informeret beslutning.
Resuméet skal indeholde en advarsel om, at:
| a) | det bør læses som en introduktion til hvidbogen om kryptoaktiver |
| b) | den potentielle indehaver bør basere enhver beslutning om køb af den aktivbaserede token på indholdet af hele hvidbogen om kryptoaktiver og ikke på resuméet alene |
| c) | udbuddet til offentligheden af den aktivbaserede token ikke udgør et udbud af eller en opfordring til køb af finansielle instrumenter, og at et sådant udbud eller en sådan opfordring kun kan foretages ved hjælp af et prospekt eller andre udbudsdokumenter i henhold til gældende national ret |
| d) | hvidbogen om kryptoaktiver ikke udgør et prospekt som omhandlet i forordning (EU) 2017/1129 eller andet udbudsdokument i henhold til EU-retten eller national ret. |
Resuméet skal angive, at indehavere af aktivbaserede tokens til enhver tid har ret til genindløsning, og betingelserne for en sådan genindløsning.
7. Hvidbogen om kryptoaktiver skal indeholde datoen for meddelelsen herom og en indholdsfortegnelse.
8. Hvidbogen om kryptoaktiver udfærdiges på et af hjemlandets officielle sprog eller på et sprog, som er almindeligt i internationale finanskredse.
Hvis den aktivbaserede token også udbydes i en anden medlemsstat end udstederens hjemland, udfærdiges hvidbogen også på et officielt sprog i værtslandet eller på et sprog, som er almindeligt i internationale finanskredse.
9. Hvidbogen om kryptoaktiver skal stilles til rådighed i et maskinlæsbart format.
10. esma udarbejder i samarbejde med EBA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, -formater og -modeller med henblik på stk. 9.
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
11. esma udarbejder i samarbejde med EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for indholdet, metodologierne og opstillingen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra h), for så vidt angår bæredygtighedsindikatorerne i forbindelse med negative indvirkninger på klimaet og andre miljørelaterede negative indvirkninger.
Ved udarbejdelsen af de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, tager esma hensyn til de forskellige typer konsensusmekanismer, der anvendes til at validere transaktioner med kryptoaktiver, deres incitamentsstrukturer og anvendelsen af energi, vedvarende energi og naturressourcer, produktion af affald og drivhusgasemissioner. esma ajourfører disse reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med den reguleringsmæssige og teknologiske udvikling.
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 20
Vurdering af ansøgningen om tilladelse
1. De kompetente myndigheder, der modtager en ansøgning om tilladelse som omhandlet i artikel 18, vurderer senest 25 arbejdsdage efter modtagelsen af en sådan ansøgning, om den, herunder den i artikel 19 omhandlede hvidbog om kryptoaktiver, omfatter alle påkrævede oplysninger. De underretter straks den ansøgende udsteder om, hvorvidt ansøgningen, herunder hvidbogen om kryptoaktiver, mangler påkrævede oplysninger. Hvis ansøgningen, herunder hvidbogen om kryptoaktiver, ikke er fuldstændig, fastsætter de en frist, inden for hvilken den ansøgende udsteder skal fremlægge eventuelle manglende oplysninger.
2. De kompetente myndigheder vurderer senest 60 arbejdsdage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning, om den ansøgende udsteder opfylder kravene i dette afsnit, og træffer en udførlig afgørelse om meddelelse af eller at afslå at meddele tilladelse. Inden for disse 60 arbejdsdage kan de kompetente myndigheder anmode den ansøgende udsteder om oplysninger på ansøgningen, herunder om hvidbogen om kryptoaktiver som omhandlet i artikel 19.
De kompetente myndigheder kan under vurderingsprocessen samarbejde med de kompetente myndigheder for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, med finansielle efterretningsenheder eller med andre offentlige organer.
3. Vurderingsperioden i stk. 1 og 2 suspenderes i tidsrummet mellem datoen for de kompetente myndigheders anmodning om manglende oplysninger og deres modtagelse af den ansøgende udsteders svar herpå. Suspenderingen må ikke overstige 20 arbejdsdage. Eventuelle yderligere anmodninger fra de kompetente myndigheder om at supplere eller præcisere oplysningerne beror på de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en suspension af vurderingsperioden i stk. 1 og 2.
4. De kompetente myndigheder fremsender efter de 60 arbejdsdage, der er omhandlet i stk. 2, deres udkast til afgørelse og ansøgningsdossieret til EBA, esma og ECB. Hvis den ansøgende udsteder har hjemsted i en medlemsstat, der ikke har euroen som officiel valuta, eller hvis en officiel valuta i en medlemsstat, der ikke er euroen, henviser til den aktivbaserede token, fremsender de kompetente myndigheder deres udkast til afgørelse og ansøgningsdossieret til centralbanken i den pågældende medlemsstat.
5. EBA og esma afgiver efter anmodning fra den kompetente myndighed og senest 20 arbejdsdage efter modtagelse af udkastet til afgørelse og af ansøgningen en udtalelse om deres vurdering af den juridiske vurdering, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra e), og fremsender deres respektive udtalelser til den berørte kompetente myndighed.
ECB eller, hvor det er relevant, en centralbank som omhandlet i stk. 4, afgiver senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af udkastet til afgørelse og ansøgningsdossieret en ikkebindende udtalelse om sin vurdering af de risici, som udstedelse af denne aktivbaserede token kan udgøre for den finansielle stabilitet, betalingssystemernes smidige funktion, den pengepolitiske transmission og den monetære suverænitet, og fremsender sin udtalelse til den berørte kompetente myndighed.
De udtalelser, der er omhandlet i nærværende stykkes første og andet afsnit, er ikke bindende, jf. dog artikel 21, stk. 4.
Den kompetente myndighed tager dog behørigt hensyn til de udtalelser, der er omhandlet i nærværende stykkes første og andet afsnit.
Artikel 21
Meddelelse af eller afslag på tilladelse
1. De kompetente myndigheder træffer senest 25 arbejdsdage efter modtagelse af de i artikel 20, stk. 5, omhandlede udtalelser en fuldt begrundet afgørelse om meddelelse af eller afslag på tilladelse til den ansøgende udsteder og underretter senest 5 arbejdsdage efter denne afgørelse den ansøgende udsteder herom. Hvis en ansøgende udsteder er meddelt tilladelse, anses dens hvidbog om kryptoaktiver for godkendt.
2. De kompetente myndigheder afslår at meddele tilladelse, hvis der er objektive og påviselige grunde til, at:
| a) | den ansøgende udsteders ledelsesorgan kan udgøre en trussel for dens effektive, sunde og forsigtige ledelse og forretningskontinuitet og for tilstrækkelig hensyntagen til dens kunders interesser og markedets integritet |
| b) | medlemmerne af ledelsesorganet ikke opfylder de krav, der er fastsat i artikel 34, stk. 2 |
| c) | aktionærer og selskabsdeltager, der direkte eller indirekte besidder kvalificerede andele, ikke opfylder kriterierne for tilstrækkeligt godt omdømme i artikel 34, stk. 4 |
| d) | den ansøgende udsteder ikke opfylder eller forventeligt ikke opfylder nogen af kravene i dette afsnit |
| e) | den ansøgende udsteders forretningsmodel kan udgøre en alvorlig trussel mod markedets integritet, den finansielle stabilitet, betalingssystemernes smidige funktion eller kan udsætte udstederen eller sektoren for alvorlige risici for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. |
3. EBA og esma udsteder senest den 30. juni 2024 i fællesskab retningslinjer i overensstemmelse med henholdsvis artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 for vurderingen af egnetheden af medlemmerne af ledelsesorganet for udstedere af aktivbaserede tokens og af de aktionærer og selskabsdeltagere, der direkte eller indirekte besidder kvalificerede andele i udstedere af aktivbaserede tokens.
4. De kompetente myndigheder afslår også at meddele tilladelse, hvis ECB eller, hvor det er relevant, centralbanken afgiver en negativ udtalelse i henhold til artikel 20, stk. 5, med begrundelse i en risiko for betalingssystemernes smidige funktion, den pengepolitiske transmission eller den monetære suverænitet.
5. De kompetente myndigheder meddeler senest to arbejdsdage efter meddelelse af tilladelse det centrale kontaktpunkt i værtslandet, esma, EBA, ECB og i givet fald de i artikel 20, stk. 4, omhandlede centralbanker de oplysninger, der er anført i artikel 109, stk. 3.
esma stiller sådanne oplysninger til rådighed i fortegnelsen efter artikel 109, stk. 3, fra begyndelsesdatoen for udbuddet til offentligheden eller optagelsen til handel.
6. De kompetente myndigheder underretter ligeledes EBA, esma og ECB og, hvor relevant, den i artikel 20, stk. 4, omhandlede centralbank, om alle afslag på ansøgninger om tilladelse, med begrundelse for afgørelsen og, hvor relevant, en redegørelse for eventuel afvigelse fra udtalelserne omhandlet i artikel 20, stk. 5.
Artikel 24
Inddragelse af tilladelsen
1. De kompetente myndigheder inddrager tilladelsen til en udsteder af en aktivbaseret token i følgende situationer:
| a) | udsteder har indstillet sin virksomhed i seks på hinanden følgende måneder eller har ikke anvendt sin tilladelse i 12 på hinanden følgende måneder |
| b) | udsteder har opnået sin tilladelse på uretmæssig vis såsom ved at afgive urigtige erklæringer i den i artikel 18 omhandlede ansøgning om tilladelse eller i en hvilken som helst hvidbog om kryptoaktiver, der er ændret i overensstemmelse med artikel 25 |
| c) | udsteder opfylder ikke længere de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt |
| d) | udsteder har gjort sig skyldig i alvorlige overtrædelser af bestemmelserne i dette afsnit |
| e) | udsteder er under insolvensbehandling i overensstemmelse med gældende national ret |
| f) | udsteder har været genstand for en genindløsningsplan |
| g) | udsteders forretningsmodel kan udgøre en alvorlig trussel mod markedets integritet, den finansielle stabilitet, betalingssystemernes smidige funktion eller kan udsætte udstederen eller sektoren for alvorlige risici for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. |
Udstederen af den aktivbaserede token underretter dens kompetente myndighed om enhver af de situationer, der er omhandlet i første afsnit, litra e) og f).
2. De kompetente myndigheder inddrager også tilladelsen til en udsteder af en aktivbaseret token, hvis ECB eller, hvor det er relevant, en centralbank som omhandlet i artikel 20, stk. 4, afgiver udtalelse om, at den aktivbaserede token udgør en alvorlig trussel mod betalingssystemers smidige funktion, pengepolitisk transmission eller den monetære suverænitet.
3. De kompetente myndigheder begrænser mængden af en aktivbaseret token, der udstedes, eller fastsætter et mindstebeløb på den aktivbaserede token, hvis ECB eller, hvor det er relevant, en centralbank som omhandlet i artikel 20, stk. 4, afgiver udtalelse om, at den aktivbaserede token udgør en trussel mod betalingssystemers smidige funktion, pengepolitisk transmission eller den monetære suverænitet, og fastsætter den gældende grænse eller mindstebeløb.
4. De relevante kompetente myndigheder giver den kompetente myndighed for en udsteder af en aktivbaseret token øjeblikkelig meddelelse om følgende situationer:
| a) | en tredjepartsenhed som omhandlet i artikel 34, stk. 5, første afsnit, litra h), har mistet sin tilladelse som kreditinstitut som omhandlet i artikel 8 i direktiv 2013/36/EU, som en udbyder af kryptoaktivtjenester som omhandlet i artikel 59 i denne forordning, som et betalingsinstitut eller som et e-pengeinstitut |
| b) | medlemmerne af udsteders ledelsesorgan eller aktionærer eller selskabsdeltagere, der direkte eller indirekte besidder kvalificerede andele i udstederen, har overtrådt bestemmelser i national ret til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849. |
5. De kompetente myndigheder inddrager tilladelsen som udsteder af en aktivbaseret token, hvis de mener, at de i denne artikels stk. 4, omhandlede forhold påvirker det gode omdømme hos medlemmerne af den pågældende udbyders ledelsesorgan eller det gode omdømme for aktionærer eller selskabsdeltagere, der direkte eller indirekte besidder kvalificerede andele i udstederen, eller hvorvidt omstændigheder indikerer svigt i ledelsesordninger eller interne kontrolmekanismer som omhandlet i artikel 34.
Når tilladelsen er inddraget, gennemfører udstederen af den aktivbaserede token proceduren i artikel 47.
6. Den kompetente myndighed underretter senest to arbejdsdage efter inddragelsen af tilladelsen esma om inddragelsen af tilladelsen til udstederen af den aktivbaserede token. EMSA stiller straks oplysninger om sådan inddragelse til rådighed i det i artikel 109, stk. 3, omhandlede register.
Artikel 25
Ændring af offentliggjorte hvidbøger om kryptoaktiver for aktivbaserede tokens
1. Udstedere af aktivbaserede tokens giver den kompetente myndighed i deres hjemland meddelelse om enhver påtænkt ændring af deres forretningsmodel, som kan tænkes at få væsentlig indflydelse på enhver faktisk eller potentiel indehavers købsbeslutning vedrørende aktivbaserede tokens, og som indtræffer efter den i artikel 21 omhandlede tilladelse eller efter godkendelsen af hvidbogen i henhold til artikel 17 såvel som i sammenhæng med artikel 23. Sådanne ændringer omfatter blandt andet alle væsentlige ændringer af:
| a) | ledelsesordningerne, herunder kanaler for indberetning til ledelsesorganet og risikostyringsrammen |
| b) | reserven af aktiver og deponering af reserven af aktiver |
| c) | de rettigheder, der indrømmes indehavere af aktivbaserede tokens |
| d) | den mekanisme, hvorigennem den aktivbaserede token udstedes og genindløses |
| e) | protokollerne for validering af transaktionerne i aktivbaserede tokens |
| f) | funktionsmåden hvad angår udstederens proprietære distributed ledger-teknologi, hvor de aktivbaserede tokens udstedes, overføres og lagres ved anvendelse af en sådan distributed ledger-teknologi |
| g) | mekanismerne til at sikre likviditeten af aktivbaserede tokens, herunder likviditetsstyringspolitikken og -procedurerne for udstedere af signifikante aktivbaserede tokens som omhandlet i artikel 45 |
| h) | ordninger med tredjepartsenheder, herunder forvaltning af reserven af aktiver og investering af reserven, deponering af reserven af aktiver og, hvor det er relevant, distribution af aktivbaserede tokens til offentligheden |
| i) | klagebehandlingsproceduren |
| j) | risikovurderingen vedrørende hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og de generelle politikker og procedurer i forbindelse hermed. |
Udstedere af aktivbaserede tokens underretter den kompetente myndighed i deres hjemland mindst 30 arbejdsdage før, at de påtænkte ændringer får virkning.
2. Hvis en påtænkt ændring som omhandlet i stk. 1 er meddelt den kompetente myndighed, udarbejder udstederen af en aktivbaseret token et udkast til en ændret hvidbog om kryptoaktiver og sikrer, at rækkefølgen af de viste oplysninger er i overensstemmelse med den oprindelige hvidbog om kryptoaktiver.
Udstederen af den aktivbaserede token skal underrette den kompetente myndighed i hjemlandet om udkastet til revideret hvidbog om kryptoaktiver.
Den kompetente myndighed bekræfter elektronisk hurtigst muligt udkastet til den ændrede hvidbog om kryptoaktiver og senest fem arbejdsdage efter modtagelsen heraf.
Den kompetente myndighed godkender eller giver afslag på godkendelse af udkastet til den ændrede hvidbog om kryptoaktiver senest 30 arbejdsdage efter sin bekræftelse på modtagelse heraf. Den kompetente myndighed kan også under gennemgangen af udkastet til den ændrede hvidbog om kryptoaktiver anmode om supplerende oplysninger, forklaringer eller begrundelser vedrørende udkastet til den ændrede hvidbog om kryptoaktiver. Når den kompetente myndighed anmoder om sådanne supplerende oplysninger, begynder fristen på 30 arbejdsdage først, når den kompetente myndighed har modtaget de supplerende oplysninger, der blev anmodet om.
3. Hvis den kompetente myndighed finder, at ændringerne af en hvidbog om kryptoaktiver potentielt er relevante for betalingssystemernes smidige funktion, pengepolitisk transmission og den monetære suverænitet, hører den ECB og, hvor det er relevant, den i artikel 20, stk. 4, omhandlede centralbank. Den kompetente myndighed kan i sådanne tilfælde også høre EBA og esma.
ECB eller den relevante centralbank og, hvor det er relevant, EBA og esma afgiver udtalelse senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af den i første afsnit omhandlede høring.
4. Hvis den kompetente myndighed godkender den ændrede hvidbog om kryptoaktiver, kan denne kræve, at udstederen af den aktivbaserede token:
| a) | indfører mekanismer, der sikrer beskyttelsen af indehavere af den aktivbaserede token, når en potentiel ændring af udstederens transaktioner kan have en væsentlig indvirkning på værdien, stabiliteten eller risiciene hvad angår den aktivbaserede token eller reserven af aktiver |
| b) | træffer passende korrigerende foranstaltninger for at imødegå forhold, der kan hæmme den finansielle stabilitet eller betalingssystemernes smidige funktion. |
Den kompetente myndighed pålægger udstederen af den aktivbaserede token at træffe passende foranstaltninger til at imødegå forhold, der kan hæmme betalingssystemernes smidige funktion, den pengepolitiske transmission eller den monetære suverænitet, hvis ECB eller, hvor det er relevant, en centralbank som omhandlet i artikel 20, stk. 4, foreslår sådanne korrigerende foranstaltninger i forbindelse med høringer som omhandlet i nærværende artikels stk. 3.
Når ECB og centralbanken som omhandlet i artikel 20, stk. 4, har foreslået foranstaltninger, der adskiller sig fra dem, som den kompetente myndighed har foreskrevet, skal de foreslåede foranstaltninger kombineres, og hvis det ikke er muligt, skal den mest stringente foranstaltning have forrang.
5. Den kompetente myndighed fremsender den ændrede hvidbog om kryptoaktiver til esma, de centrale kontaktpunkter i værtslandene, EBA, ECB og, hvor det er relevant, centralbanken i den pågældende medlemsstat senest to arbejdsdage efter godkendelsen.
esma stiller den ændrede hvidbog om kryptoaktiver til rådighed, som er blevet meddelt dem, i den i artikel 109 omhandlede fortegnelse.
Artikel 31
Klagebehandlingsprocedure
1. Udstedere af aktivbaserede tokens skal fastlægge og opretholde effektive og gennemsigtige procedurer for øjeblikkelig, retfærdig og konsekvent behandling af klager, der er modtaget fra indehavere af aktivbaserede tokens og andre interesserede parter, herunder forbrugerorganisationer der repræsenterer indehavere af aktivbaserede tokens, og skal offentliggøre beskrivelser af disse procedurer. Hvis aktivbaserede tokens fordeles helt eller delvist af tredjepartsenheder som omhandlet i artikel 34, stk. 5, første afsnit, litra h), indfører udstedere af de aktivbaserede tokens procedurer for at lette behandlingen af sådanne klager mellem indehavere af de aktivbaserede tokens og sådanne tredjepartsenheder.
2. Indehavere af aktivbaserede tokens skal kunne indgive klager vederlagsfrit til udstedere af aktivbaserede tokens eller, hvor det er relevant, til de tredjepartsenheder, der er omhandlet i stk. 1.
3. Udstedere af aktivbaserede tokens og, hvor det er relevant, de tredjepartsenheder, der er omhandlet i stk. 1, skal udfærdige en model til indgivelse af klager, som de stiller til rådighed for indehavere af aktivbaserede tokens, og skal føre en fortegnelse over alle modtagne klager og eventuelle foranstaltninger, der træffes som reaktion herpå.
4. Udstedere af aktivbaserede tokens skal undersøge og behandle alle klager rettidigt og retfærdigt og meddele indehaverne af deres aktivbaserede tokens resultatet af sådanne undersøgelser inden for en rimelig frist.
5. EBA udarbejder i tæt samarbejde med esma udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til yderligere at fastlægge krav, modeller og procedurer for klagebehandlingen.
EBA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 34
Ledelsesordninger
1. Udstedere af aktivbaserede tokens skal have solide ledelsesordninger, herunder en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling og effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, som de er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssige interne kontrolmekanismer, herunder solide administrative og regnskabsmæssige procedurer.
2. Medlemmerne af ledelsesorganet hos udbydere af aktivbaserede tokens skal have et tilstrækkeligt godt omdømme og besidde passende viden, kompetence og erfaring, både enkeltvis og tilsammen, til at udføre deres opgaver. De må navnlig ikke være dømt for lovovertrædelser, der vedrører hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme eller for andre lovovertrædelser, der kan rejse tvivl om deres gode omdømme. De skal også kunne vise, at de er i stand til at afsætte tilstrækkelig tid til reelt at varetage deres hverv.
3. Ledelsesorganet hos udstedere af aktivbaserede tokens vurderer og evaluerer regelmæssigt effektiviteten af den politik og de ordninger og procedurer, der er indført for at efterleve kapitel 2, 3, 5 og 6 i dette afsnit, og træffer hensigtsmæssige foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle mangler i den henseende.
4. Aktionærer eller selskabsdeltagere, der besidder en kvalificeret andel i udstedere af aktivbaserede tokens, skal have et tilstrækkeligt godt omdømme og må navnlig ikke være blevet dømt for lovovertrædelser vedrørende hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme eller andre lovovertrædelser, der påvirker deres gode omdømme.
5. Udstedere af aktivbaserede tokens opstiller regler og procedurer, som er tilstrækkeligt effektive til at sikre, at denne forordning overholdes. Udstedere af aktivbaserede tokens fastlægger, opretholder eller gennemfører navnlig politikker og procedurer for:
| a) | reserven af aktiver som omhandlet i artikel 36 |
| b) | deponering af reserven af aktiver, herunder adskillelse af aktiverne, som omhandlet i artikel 37 |
| c) | rettigheder, der er indrømmet indehavere af aktivbaserede tokens, som omhandlet i artikel 39 |
| d) | den mekanisme, hvorigennem der udstedes og genindløses aktivbaserede tokens |
| e) | protokollerne for validering af transaktioner i aktivbaserede tokens |
| f) | funktionsmåden hvad angår udstederens proprietære distributed ledger-teknologi, hvis de aktivbaserede tokens udstedes, overføres og lagres ved anvendelse af sådan distributed ledger-teknologi eller tilsvarende teknologi, der drives af udstederen eller en tredjepart, der handler på dennes vegne |
| g) | mekanismerne til at sikre likviditeten af aktivbaserede tokens, herunder likviditetsstyringspolitikken og -procedurerne for udstedere af signifikante aktivbaserede tokens som omhandlet i artikel 45 |
| h) | ordninger med tredjepartsenheder med hensyn til forvaltning af reserven af aktiver og investering af reserven af aktiver, deponering af reserven af aktiver og, hvor det er relevant, distribution af aktivbaserede tokens til offentligheden |
| i) | skriftligt samtykke fra udstederne af aktivbaserede tokens til øvrige personer, der muligvis vil udbyde eller anmode om optagelse til handel af de aktivbaserede tokens |
| j) | klagebehandling som anført i artikel 31 |
| k) | interessekonflikter som anført i artikel 32. |
Hvis udstedere af aktivbaserede tokens indgår ordninger som omhandlet i første afsnit, litra h), fastsættes disse ordninger i en kontrakt med tredjepartsenhederne. Disse kontraktlige ordninger fastlægger funktioner, ansvarsområder, rettigheder og forpligtelser både for udstederne af aktivbaserede tokens og for hver enkelt tredjepart. Enhver kontraktlig ordning med konsekvenser på tværs af jurisdiktioner skal fastsætte utvetydigt lovvalg.
6. Medmindre de har iværksat en genindløsningsplan som omhandlet i artikel 47, anvender udstedere af aktivbaserede tokens passende og forholdsmæssige systemer, ressourcer og procedurer for at sikre, at deres tjenester og aktiviteter fortsat udføres regelmæssigt. Med henblik herpå vedligeholder udstedere af aktivbaserede tokens alle deres systemer og sikkerhedsadgangsprotokoller i overensstemmelse med de hensigtsmæssige EU-standarder.
7. Hvis udstederen af en aktivbaseret token beslutter at indstille leveringen af sine tjenester og aktiviteter, herunder ved at ophøre med udstedelsen af denne aktivbaserede token, forelægger denne en plan for den kompetente myndighed med henblik på godkendelse af et sådant ophør.
8. Udstedere af aktivbaserede tokens identificerer kilderne til operationelle risici og reducerer disse ved at udvikle passende systemer, kontroller og procedurer.
9. Udstedere af aktivbaserede tokens etablerer en forretningskontinuitetspolitik og planer til at sikre, at væsentlige data og funktioner bevares i tilfælde af en afbrydelse af deres IKT-systemer og procedurer, og at deres aktiviteter opretholdes, eller, hvis dette ikke er muligt, en rettidig genopretning af sådanne data og funktioner og en rettidig genoptagelse af deres aktiviteter.
10. Udstedere af aktivbaserede tokens sørger for at have interne kontrolmekanismer og effektive procedurer til styring, herunder effektiv kontrol og sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til forvaltning af IKT-systemer, som påkrævet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 (37). Procedurerne skal sikre en samlet vurdering af afhængigheden af tredjepartsenheder som omhandlet i nærværende artikels stk. 5, første afsnit, litra h). Udstedere af aktivbaserede tokens overvåger og evaluerer regelmæssigt, om de interne kontrolmekanismer og -procedurer er tilstrækkelige og effektive, og træffer passende foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle mangler i den henseende.
11. Udstedere af aktivbaserede tokens sørger for, at der er indført systemer og procedurer, som er egnede til at garantere tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten og fortroligheden af data, som krævet i henhold til forordning (EU) 2022/2554 og i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679. Disse systemer skal registrere og beskytte relevante data og oplysninger, der indsamles og produceres i forbindelse med udstederes virksomhed.
12. Udstedere af aktivbaserede tokens sørger for, at de revideres regelmæssigt af uafhængige revisorer. Resultaterne af disse revisioner fremlægges for den pågældende udsteders ledelsesorgan og stilles til rådighed for den kompetente myndighed.
13. Senest den 30. juni 2024 udsteder EBA i tæt samarbejde med esma og ECB retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, der præciserer minimumsindholdet af ledelsesordningerne vedrørende:
| a) | redskaberne til overvågning af de risici, der er omhandlet i stk. 8 |
| b) | den forretningskontinuitetsplan, der er omhandlet i stk. 9 |
| c) | den interne kontrolmekanisme, der er omhandlet i stk. 10 |
| d) | de revisioner, der er omhandlet i stk. 12, herunder det minimum af dokumentation, der skal anvendes ved revisionen. |
EBA tager ved udstedelsen af de retningslinjer, der er omhandlet i første afsnit, hensyn til bestemmelserne om forvaltningskrav i andre EU-retsakter om finansielle tjenesteydelser, herunder direktiv 2014/65/EU.
Artikel 35
Kapitalgrundlagskrav
1. Udstedere af aktivbaserede tokens skal til enhver tid have et kapitalgrundlag svarende til et beløb, der mindst svarer til det højeste af følgende:
| a) | 350 000 EUR |
| b) | 2 % af det gennemsnitlige beløb af reserven af aktiver som omhandlet i artikel 36 |
| c) | en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger. |
Med henblik på anvendelsen af første afsnit, litra b), forstås ved det gennemsnitlige beløb af reserven af aktiver det gennemsnitlige beløb af reserven af aktiver ved udgangen af hver kalenderdag beregnet over de sidste seks måneder.
Når en udsteder udbyder mere end én aktivbaseret token, er det beløb, der er omhandlet i første afsnit, litra b), lig med summen af det gennemsnitlige beløb af den reserve af aktiver, der understøtter hver aktivbaseret token.
Det beløb, der er omhandlet i første afsnit, litra c), tages årligt til revision og beregnes i overensstemmelse med artikel 67, stk. 3.
2. Det kapitalgrundlag, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, består af de egentlige kernekapitalposter og -instrumenter, der er omhandlet i artikel 26-30 i forordning (EU) nr. 575/2013, efter det fulde fradrag, jf. artikel 36 i nævnte forordning, uden anvendelse af de i artikel 46, stk. 4, og artikel 48 i nævnte forordning omhandlede tærskelbaserede undtagelser.
3. Den kompetente myndighed i hjemlandet kan kræve, at en udsteder af en aktivbaseret token har et kapitalgrundlag, der er op til 20 % højere end det beløb, der følger af anvendelsen af stk. 1, første afsnit, litra b), hvis en vurdering af et af følgende punkter indikerer en højere grad af risiko:
| a) | vurderingen af risikostyringsprocesser og interne kontrolmekanismer hos udstederen af den aktivbaserede token som omhandlet i artikel 34, stk. 1, 8 og 10 |
| b) | kvaliteten og volatiliteten af reserven af aktiver som omhandlet i artikel 36 |
| c) | de typer af rettigheder, som udstederen af den aktivbaserede token har indrømmet indehavere af den aktivbaserede token, i overensstemmelse med artikel 39 |
| d) | hvis reserven af aktiver omfatter investeringer, risici i forbindelse med investeringspolitikken for denne reserve |
| e) | den samlede værdi og antallet af transaktioner, der er udført i den aktivbaserede token |
| f) | betydningen af de markeder, på hvilke den aktivbaserede token udbydes og markedsføres |
| g) | i relevant omfang, markedskapitaliseringen af den aktivbaserede token. |
4. Den kompetente myndighed i hjemlandet kan kræve, at en udsteder af en aktivbaseret token, som ikke er signifikant, opfylder et eller flere af kravene i artikel 45, hvis det er nødvendigt for at imødegå den højere grad af risici, der er konstateret i henhold til nærværende artikels stk. 3, eller enhver anden risiko, som der tages sigte på med artikel 45, såsom likviditetsrisici.
5. Udstedere af aktivbaserede tokens skal, jf. dog stk. 3, med jævne mellemrum foretage stresstestning, der tager højde for alvorlige, men plausible finansielle stressscenarier såsom rentechok og ikkefinansielle stressscenarier såsom operationelle risici. Den kompetente myndighed i hjemlandet stiller på grundlag af resultatet af stresstestningen krav til udstederen af den aktivbaserede token om at have et kapitalgrundlag, der er mellem 20 % og 40 % højere end det beløb, der følger af anvendelsen af stk. 1, første afsnit, litra b), under visse omstændigheder under hensyntagen til risikoudsigterne og resultatet af stresstestningen.
6. EBA udarbejder i nært samarbejde med esma og ECB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, til yderligere præcisering af:
| a) | proceduren og tidsrammen for en udsteder af en signifikant aktivbaseret token for tilpasning til højere kapitalgrundlagskrav som fastsat i stk. 3 |
| b) | kriterierne for at kræve et højere kapitalgrundlag som fastsat i stk. 3 |
| c) | minimumskravene til udformning af stresstest-programmer under hensyntagen til størrelsen, kompleksiteten og arten af den aktivbaserede token, herunder, men ikke begrænset til:
|
EBA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 3
Reserve af aktiver
Artikel 36
Forpligtelse til at have en reserve af aktiver og sammensætning og forvaltning af denne reserve
1. Udstedere af aktivbaserede tokens etablerer og opretholder til enhver tid en reserve af aktiver.
Reserven af aktiver sammensættes og forvaltes på en sådan måde, at
| a) | de risici, der er forbundet med de aktiver, som de aktivbaserede tokens henviser til, er omfattet og |
| b) | der tages højde for de likviditetsrisici, der er forbundet med indehavernes permanente genindløsningsrettigheder. |
2. Reserven af aktiver skal af hensyn til indehaverne af aktivbaserede tokens være retligt adskilt fra udstederens realformue og fra reserven af aktiver bestående af andre aktivbaserede tokens i overensstemmelse med gældende ret, således at udstedernes kreditorer ikke kan gøre regres i forhold til reserven af aktiver, navnlig i tilfælde af insolvens.
3. Udstedere af aktivbaserede tokens skal sikre, at reserven af aktiver operationelt adskilles fra deres realformue og fra reserven af aktiver for andre tokens.
4. EBA udarbejder i tæt samarbejde med esma og ECB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der yderligere præciserer likviditetskravene under hensyn til reserven af aktivers og selve den aktivbaserede tokens størrelse, kompleksitet og art.
De reguleringsmæssige tekniske standarder skal navnlig fastsætte:
| a) | den relevante procentdel af reserven af aktiver opgjort i dagligt udløb, herunder procentdel af omvendte genkøbsaftaler, som kan opsiges med én arbejdsdags varsel, og procentdel af kontantbeholdningen, som kan hæves med én arbejdsdags varsel |
| b) | den relevante procentdel af reserven af aktiver opgjort ugentligt udløb, herunder procentdel af omvendt genkøbsaftaler, som kan opsiges med fem arbejdsdags varsel, og procentdel af kontantbeholdningen, som kan hæves med fem arbejdsdags varsel |
| c) | andre relevante udløb af løbetider og overordnede teknikker til likviditetsstyring |
| d) | de minimumsbeløb i hver officiel valuta, der henvises til, som skal opføres som indskud i kreditinstitutter, og som ikke må være mindre end 30 % af det beløb, der er opført i hver officiel valuta. |
Med henblik på andet afsnit, litra a), b) og c), tager EBA blandt andet hensyn til de relevante tærskler, der er fastsat i artikel 52 i direktiv 2009/65/EF.
EBA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
5. Udstedere, som udbyder to eller flere aktivbaserede tokens til offentligheden administrerer og opretholder adskilte puljer af reserver af aktiver for hver aktivbaserede token. Hver af disse puljer af reserver af aktiver skal forvaltes separat.
Hvis forskellige udstedere af aktivbaserede tokens udbyder den samme aktivbaserede token til offentligheden, skal disse udstedere kun administrere og opretholde en enkelt reserve af aktiver for den pågældende aktivbaserede token.
6. Ledelsesorganerne for udstedere af aktivbaserede tokens sikrer en effektiv og forsigtig forvaltning af reserven af aktiver. Udstederne sikrer, at udstedelse og genindløsning af aktivbaserede tokens altid modsvares af en tilsvarende stigning eller et tilsvarende fald i reserven af aktiver.
7. Udstederen af en aktivbaseret token fastsætter den samlede værdi af reserven af aktiver ved brug af markedspriser. Den samlede værdi skal mindst svare til den samlede værdi af de krav, som indehaverne af den aktivbaserede token i omløb har over for udstederen.
8. Udstedere af aktivbaserede tokens skal have en klar og detaljeret politik, der beskriver stabiliseringsmekanismen for sådanne tokens. Denne politik skal navnlig:
| a) | opstille en liste over de aktiver, som de aktivbaserede tokens henviser til, og sammensætningen af disse aktiver |
| b) | beskrive typen af aktiver og den nøjagtige fordeling af de aktiver, der indgår i reserven af aktiver |
| c) | indeholde en detaljeret vurdering af risici, herunder kreditrisiko, markedsrisiko, koncentrationsrisiko og likviditetsrisiko som følger af reserven af aktiver |
| d) | beskrive den procedure, hvorved de aktivbaserede tokens udstedes og genindløses, og den procedure, hvorved denne udstedelse og genindløsning vil resultere i en tilsvarende, henholdsvis stigning og nedgang i reserven af aktiver |
| e) | angive, om en del af reserven af aktiver investeres som fastsat i artikel 38 |
| f) | hvis udstedere af aktivbaserede tokens investerer en del af reserven af aktiver som fastsat i artikel 38, indeholde en detaljeret beskrivelse af investeringspolitikken og en vurdering af, hvordan investeringspolitikken kan påvirke værdien af reserven af aktiver |
| g) | beskrive proceduren for køb af aktivbaserede tokens og for genindløsning af sådanne tokens mod reserven af aktiver og udarbejde en liste over de personer eller personkategorier, der har ret til at gøre dette. |
9. Udstedere af aktivbaserede tokens skal, jf. dog artikel 34, stk. 12, give autorisation til gennemførelsen af en uafhængig revision af reserven af aktiver hver sjette måned til vurdering af overholdelsen af reglerne i dette kapitel fra datoen for deres tilladelse i henhold til artikel 21 eller fra datoen for godkendelse af hvidbogen om kryptoaktiver i henhold til artikel 17.
10. Udstederen skal meddele den kompetente myndighed resultaterne af revisionen i stk. 9 uden opsættelse og senest seks uger efter værdiansættelsens referencedato. Udstederen skal offentliggøre resultatet af revisionen senest to uger efter datoen for meddelelsen til den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed kan pålægge udbyderen at udsætte offentliggørelsen af revisionsresultatet i tilfælde af:
| a) | at udbyderen er blevet pålagt at gennemføre genopretningsordninger eller -foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 46, stk. 3 |
| b) | at udbyderen er blevet pålagt at gennemføre en genindløsningsplan i overensstemmelse med artikel 47 |
| c) | at det vurderes at være nødvendigt at beskytte indehaverne af aktivbaserede tokens' økonomiske interesser |
| d) | at det vurderes at være nødvendigt at undgå en betydelig negativ virkning på det finansielle system i udbyderens hjemland eller i en anden medlemsstat. |
11. Værdiansættelsen til markedspriser som omhandlet i denne artikels stk. 7 foretages, hvor det er muligt, ved at anvende opgørelse til markedsværdi som defineret i artikel 2, nr. 8), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131 (38).
Når der anvendes opgørelse til markedsværdi, værdiansættes reserveaktivet under anvendelse af den mere forsigtighedsbaserede del af tilbuddet, medmindre aktivet kan handles til middelkurs. Kun markedsdata af god kvalitet må anvendes, og sådanne data skal vurderes på grundlag af alle følgende faktorer:
| a) | antallet af modparter og disses kvalitet |
| b) | volumen og omsætning i markedet for reserven af aktiver |
| c) | størrelsen af reserven af aktiver. |
12. Hvis det ikke er muligt at anvende opgørelse til markedsværdi som omhandlet i denne artikels stk. 11, eller hvis markedsdataene ikke er af tilstrækkelig god kvalitet, værdiansættes reserveaktivet konservativt ved hjælp af opgørelse til modelværdi som defineret i artikel 2, nr. 9), i forordning (EU) 2017/1131.
Modellen skal give et præcist skøn over reserven af aktivers indre værdi på grundlag af følgende ajourførte nøglefaktorer:
| a) | volumen og omsætning på denne reserve af aktivers marked |
| b) | størrelsen af reserven af aktiver |
| c) | markedsrisikoen, renterisikoen og kreditrisikoen knyttet til reserveaktivet. |
Når der anvendes opgørelse til modelværdi, anvendes metoden med opgørelse til amortiseret kostpris som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EU) 2017/1131 ikke.
Artikel 38
Investering af reserven af aktiver
1. Udstedere af aktivbaserede tokens, som investerer en del af reserven af aktiver, må kun investere i højlikvide finansielle instrumenter med en minimal markedsrisiko, kreditrisiko og koncentrationsrisiko. Investeringerne skal kunne realiseres hurtigt med en minimal negativ indvirkning på prisen til følge.
2. Enheder i et institut for kollektiv investering i omsættelige værdipapirer (investeringsinstitut, UCITS) anses for at være aktiver med minimal markedsrisiko, kreditrisiko og koncentrationsrisiko med henblik på stk. 1, hvis dette UCITS udelukkende investerer i aktiver som yderligere specificeret af EBA i overensstemmelse med stk. 5, og hvis udstederen af aktivbaserede tokens sikrer, at reserven af aktiver investeres på en sådan måde, at koncentrationsrisikoen minimeres.
3. De finansielle instrumenter, hvori reserven af aktiver investeres, opbevares i depot i overensstemmelse med artikel 37.
4. Enhver fortjeneste eller ethvert tab, herunder udsving i værdien af de i stk. 1 omhandlede finansielle instrumenter, og eventuelle modpartsrisici eller operationelle risici som følge af investeringen af reserven af aktiver afholdes af udstederen af den aktivbaserede token.
5. EBA udarbejder i samarbejde med esma og ECB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer de finansielle instrumenter, der kan anses for meget likvide og med minimal markeds-, kredit- og koncentrationsrisiko som omhandlet i stk. 1. Ved fastlæggelsen af disse finansielle instrumenter, tager EBA hensyn til:
| a) | de forskellige typer aktiver, som en aktivbaseret token kan henvise til |
| b) | overensstemmelsen mellem de aktiver, der henvises til af den aktivbaserede token, og de højlikvide finansielle instrumenter, i hvilke udstederne kan investere |
| c) | betingelserne for anerkendelse som meget likvide aktiver i henhold til artikel 412 i forordning (EU) nr. 575/2013 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 (41) |
| d) | begrænsninger for koncentration, der forhindrer udsteder i at:
|
EBA fastsætter med henblik på første afsnit, litra d), nr. i), passende grænser for så vidt angår koncentrationskrav. Disse grænser fastsættes blandt andet under hensyntagen til de relevante tærskler fastsat i artikel 52 i direktiv 2009/65/EF.
EBA forelægger de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 42
Indholdet af vurderingen af foreslåede erhvervelser af udstedere af aktivbaserede tokens
1. I forbindelse med udførelsen af vurderingen som omhandlet i artikel 41, stk. 4, vurderer den kompetente myndighed egnetheden af den foreslåede erhverver, og den foreslåede erhvervelses finansielle soliditet som omhandlet i artikel 41, stk. 1, ud fra alle følgende kriterier:
| a) | den foreslåede erhververs omdømme |
| b) | omdømme, viden, kompetence og erfaring hos enhver person, som skal lede forretningsaktiviteten for udstederen af den aktivbaserede token som følge af den foreslåede erhvervelse |
| c) | den foreslåede erhververs finansielle soliditet, navnlig i forhold til den type forretningsaktivitet, der forfølges eller påtænkes af udstederen af den aktivbaserede token, i hvilken erhvervelsen foreslås |
| d) | hvorvidt udstederen af den aktivbaserede token vil kunne overholde og fortsætte med at overholde bestemmelserne i dette afsnit |
| e) | om der er rimelige grunde til i forbindelse med den foreslåede erhvervelse at formode, at hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. henholdsvis artikel 1, stk. 3 og 5, i direktiv (EU) 2015/849, forekommer eller forsøges eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den foreslåede erhvervelse vil kunne øge risikoen herfor. |
2. Den kompetente myndighed må kun gøre indsigelse mod den foreslåede erhvervelse, hvis der er rimelige grunde hertil på baggrund af kriterierne i denne artikels stk. 1, eller hvis de i henhold til artikel 41, stk. 4, afgivne oplysninger er ufuldstændige eller falske.
3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kvalificerede kapitalandel, der er påkrævet for at kunne erhverves i henhold til denne forordning, eller tillade deres kompetente myndigheder at vurdere den foreslåede erhvervelse ud fra markedets økonomiske behov.
4. EBA udarbejder i tæt samarbejde med esma udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer det detaljerede indhold af de oplysninger, der er nødvendige for at foretage den i artikel 41, stk. 4, første afsnit, omhandlede vurdering. De krævede oplysninger skal være relevante for en tilsynsmæssig vurdering, forholdsmæssige og tilpasses den foreslåede erhververs forhold og den foreslåede erhvervelse, jf. artikel 41, stk. 1.
EBA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 5
Signifikante aktivbaserede tokens
Artikel 45
Særlige yderligere forpligtelser for udstedere af signifikante aktivbaserede tokens
1. Udstedere af signifikante aktivbaserede tokens opstiller, gennemfører og opretholder en aflønningspolitik, der fremmer sund og effektiv risikostyring i forbindelse med sådanne udstedere, og som ikke skaber incitamenter til en lempelse af risikostandarderne.
2. Udstedere af signifikante aktivbaserede tokens sikrer, at sådanne tokens kan opbevares i depot hos forskellige udbydere af kryptoaktivtjenester, der er meddelt tilladelse til levering af deponering og administration af kryptoaktiver på kunders vegne, herunder udbydere af kryptoaktivtjenester, som ikke tilhører samme gruppe som defineret i artikel 2, nr. 11), i direktiv 2013/34/EU på et fair, rimeligt og ikkeforskelsbehandlende grundlag.
3. Udstedere af signifikante aktivbaserede tokens vurderer og overvåger likviditetsbehovet for at imødekomme genindløsningskrav for aktivbaserede tokens fremsat af deres indehavere. Med henblik herpå fastlægger, opretholder eller gennemfører udstedere af signifikante aktivbaserede tokens likviditetsstyringspolitikker og -procedurer. Denne politik og disse procedurer sikrer, at reserven af aktiver har en robust likviditetsprofil, der gør det muligt for udstedere af signifikante aktivbaserede tokens at fortsætte driften normalt, også i situationer med likviditetsbetonede scenarier.
4. Udstedere af signifikante aktivbaserede tokens foretager regelmæssigt likviditetsstresstest. Afhængigt af resultatet af sådanne test kan EBA beslutte at skærpe de likviditetskrav, der er omhandlet i denne artikels stk. 7, første afsnit, litra b), og i artikel 36, stk. 6.
Hvis en udsteder af signifikante aktivbaserede tokens udbyder to eller flere aktivbaserede tokens eller leverer kryptoaktivtjenester, skal stresstestningen dække alle disse aktiviteter på en udtømmende og holistisk måde.
5. Den procentdel, der er omhandlet i artikel 35, stk. 1, første afsnit, litra b), fastsættes til 3 % af det gennemsnitlige beløb af reserven af aktiver for udstedere af signifikante aktivbaserede tokens.
6. Hvis flere udstedere udbyder den samme signifikante aktivbaserede token, finder stk. 1-5 anvendelse på hver udsteder.
Hvis en udsteder udbyder to eller flere aktivbaserede tokens i Unionen, og mindst én af disse aktivbaserede tokens klassificeres som signifikante, finder stk. 1-5 anvendelse på den pågældende udsteder.
7. EBA udarbejder i nært samarbejde med esma udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, til præcisering af:
| a) | minimumsindholdet af ledelsesordningerne for aflønningspolitikken som omhandlet i stk. 1 |
| b) | mindsteindholdet af likviditetsstyringspolitikken og procedurer, jf. stk. 3, herunder ved at præcisere mindstebeløbet for indskud i hver enkelt officiel valuta, der henvises til, og som ikke kan være lavere end 60 % af det beløb, der henvises til i hver enkelt officiel valuta |
| c) | proceduren og tidsrammen for en udsteder af en signifikant aktivbaseret token for tilpasning af dens eget kapitalgrundlagsbeløb som krævet i stk. 5. |
For så vidt angår kreditinstitutter kalibrerer EBA de tekniske standarder under hensyntagen til eventuelle interaktioner mellem de reguleringsmæssige krav, der er fastsat ved denne forordning, og de reguleringsmæssige krav, der er fastsat i andre EU-retsakter.
EBA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
8. EBA udsteder i tæt samarbejde med esma og ECB retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 med henblik på at fastlægge fælles referenceparametre for de stresstestscenarier, der skal indgå i stresstestene omhandlet i nærværende artikels stk. 4. Disse retningslinjer ajourføres regelmæssigt under hensyntagen til den seneste markedsudvikling.
KAPITEL 6
Genopretnings- og genindløsningsplaner
Artikel 46
Genopretningsplan
1. En udsteder af en aktivbaseret token udarbejder og opretholder en genopretningsplan, der indeholder foranstaltninger, som udstederen skal træffe for igen at opfylde de krav, der gælder for reserven af aktiver i tilfælde, hvor udstederen ikke opfylder disse krav.
Genopretningsplanen skal også omfatte bevarelse af udsteders tjenester vedrørende den aktivbaserede token, rettidig genopretning af transaktioner og opfyldelse af udsteders forpligtelser i tilfælde af begivenheder, der udgør en betydelig risiko for at forstyrre transaktioner.
Genopretningsplanen skal indeholde passende betingelser og procedurer for at sikre rettidig gennemførelse af genopretningsforanstaltninger samt en bred vifte af genopretningsmuligheder, herunder:
| a) | likviditetsgebyrer på genindløsning |
| b) | begrænsning af mængden af den aktivbaserede token, der kan genindløses på en arbejdsdag |
| c) | suspension af genindløsning. |
2. Udstederen af den aktivbaserede token underretter den kompetente myndighed om genopretningsplanen senest seks måneder efter datoen for meddelelse af tilladelse i henhold til artikel 21 eller senest seks måneder efter datoen for godkendelse af hvidbogen om kryptoaktiver i henhold til artikel 17. Den kompetente myndighed kræver ændringer af genopretningsplanen, hvis det er nødvendigt for at sikre, at den gennemføres korrekt, og underretter udstederen om sin beslutning om at anmode om disse ændringer senest 40 arbejdsdage efter datoen for meddelelsen af planen. Denne afgørelse gennemføres af udstederen senest 40 arbejdsdage efter datoen for meddelelsen af denne afgørelse. Udstederen gennemgår og ajourfører regelmæssigt genopretningsplanen.
Udstederen giver, hvor det er relevant, også meddelelse om genopretningsplanen til sine afviklings- og tilsynsmyndigheder parallelt med den kompetente myndighed.
3. Hvis udstederen ikke opfylder de krav, der gælder for reserven af aktiver som omhandlet i dette afsnits kapitel 3, eller på grund af en finansiel situation i hastig forværring i nær fremtid sandsynligvis ikke vil kunne opfylde disse krav, har den kompetente myndighed for at sikre opfyldelse af de gældende krav beføjelse til at kræve, at udstederen gennemfører en eller flere af de ordninger eller foranstaltninger, der er fastsat i genopretningsplanen, eller ajourfører genopretningsplanen, når omstændighederne afviger fra antagelserne i den oprindelige genopretningsplan, og gennemfører en eller flere af de ordninger eller foranstaltninger, der er fastsat i den ajourførte plan inden for en bestemt tidsfrist.
4. Under de omstændigheder, der er omhandlet i stk. 3, har den kompetente myndighed beføjelse til midlertidigt at suspendere genindløsningen af aktivbaserede tokens, forudsat at suspensionen er berettiget under hensyntagen til interesserne hos indehaverne af aktivbaserede tokens og den finansielle stabilitet.
5. Den kompetente myndighed giver, hvor det er relevant, udstederens afviklings- og tilsynsmyndigheder meddelelse om enhver foranstaltning, der er truffet i henhold til stk. 3 og 4.
6. EBA udsteder efter høring af esma retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for at angive formatet af genopretningsplanen og de oplysninger, der skal gives i genopretningsplanen.
Artikel 51
Indhold og form af hvidbogen om kryptoaktiver vedrørende elektroniske pengetokens
1. En hvidbog om kryptoaktiver for en e-pengetoken skal indeholde alle følgende oplysninger som nærmere specificeret i bilag III:
| a) | oplysninger om udstederen af e-pengetokenen |
| b) | oplysninger om e-pengetokenen |
| c) | oplysninger om udbuddet til offentligheden af e-pengetokenen eller optagelse til handel heraf |
| d) | oplysninger om de rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til e-pengetokenen |
| e) | oplysninger om den understøttende teknologi |
| f) | oplysninger om risici |
| g) | oplysninger om de primære negative indvirkninger på klimaet og andre miljørelaterede negative indvirkninger af den konsensusmekanisme, der anvendes til at udstede e-pengetokenen. |
Hvidbogen om kryptoaktiver skal også angive identiteten af den person ud over udstederen, der udbyder e-pengetokenen til offentligheden eller anmoder om dens optagelse til handel i henhold til artikel 48, stk. 1, andet afsnit, og årsagen til, at den pågældende person udbyder denne e-pengetoken eller anmoder om optagelse til handel heraf.
2. Alle de i stk. 1 omhandlede oplysninger skal være reelle, klare og må ikke være vildledende. Hvidbogen om kryptoaktiver må ikke udvise væsentlige mangler og skal udformes i en kortfattet og forståelig form.
3. Hvidbogen om kryptoaktiver skal indeholde følgende klare og iøjnefaldende erklæring på første side:
»Denne hvidbog om kryptoaktiver er ikke blevet godkendt af en kompetent myndighed i en af Den Europæiske Unions medlemsstater. Kryptoaktivets udsteder er eneansvarlig for indholdet af denne hvidbog om kryptoaktiver.«
4. Hvidbogen om kryptoaktiver skal indeholde en klar advarsel om, at:
| a) | e-pengetokenen ikke er omfattet af investorgarantiordningerne i direktiv 97/9/EF |
| b) | e-pengetokenen ikke er omfattet af indskudsgarantiordningerne i direktiv 2014/49/EU. |
5. Hvidbogen om kryptoaktiver skal indeholde en erklæring fra ledelsesorganet for udstederen af e-pengetokenen. Denne erklæring, som indsættes efter den erklæring, der er omhandlet i stk. 3, skal bekræfte, at hvidbogen om kryptoaktiver er i overensstemmelse med dette afsnit, og at de oplysninger, der fremlægges i hvidbogen om kryptoaktiver, efter ledelsesorganets bedste overbevisning er fuldstændige, reelle, klare og ikkevildledende, og at der i hvidbogen om kryptoaktiver ikke er nogen udeladelse, som må forventes at kunne påvirke dens indførsel.
6. Hvidbogen om kryptoaktiver skal indeholde et resumé, der indsættes efter den erklæring, der er omhandlet i stk. 5, der i et kort og ikketeknisk sprog indeholder centrale oplysninger om udbuddet til offentligheden af e-pengetokenen eller om den påtænkte optagelse til handel af e-pengetokenen. Resuméet skal være letforståeligt formuleret og opstillet i et tydeligt og altomfattende format, og i en læsbar skriftstørrelse. Resuméet af hvidbogen skal indeholde hensigtsmæssige oplysninger om kendetegnene ved de pågældende kryptoaktiver med henblik på at hjælpe potentielle indehavere af kryptoaktiver med at træffe en informeret beslutning.
Resuméet skal indeholde en advarsel om, at:
| a) | det bør læses som en introduktion til hvidbogen om kryptoaktiver |
| b) | den potentielle indehaver bør basere enhver beslutning om køb af e-pengetokenen på indholdet af hele hvidbogen om kryptoaktiver og ikke på resuméet alene |
| c) | udbuddet til offentligheden af e-pengetokenen ikke udgør et udbud af eller en opfordring om køb af finansielle instrumenter, og at et sådant udbud eller en sådan opfordring kun kan foretages ved hjælp af et prospekt eller andre udbudsdokumenter i henhold til gældende national ret |
| d) | hvidbogen om kryptoaktiver ikke udgør et prospekt som omhandlet i forordning (EU) 2017/1129 eller andet udbudsdokument i henhold til EU-retten eller national ret. |
Resuméet skal angive, at indehavere af e-pengetokenen til enhver tid har ret til genindløsning til pariværdi og betingelserne for genindløsning.
7. Hvidbogen om kryptoaktiver skal indeholde datoen for meddelelsen herom og en indholdsfortegnelse.
8. Hvidbogen om kryptoaktiver udfærdiges på et af hjemlandets officielle sprog eller på et sprog, som er almindeligt i internationale finanskredse.
Hvis e-pengetokenen også udbydes i en anden medlemsstat end hjemlandet, udfærdiges hvidbogen også på et officielt sprog i værtslandet eller på et sprog, som er almindeligt i internationale finanskredse.
9. Hvidbogen om kryptoaktiver skal stilles til rådighed i et maskinlæsbart format.
10. esma udarbejder i samarbejde med EBA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, -formater og -modeller med henblik på stk. 9.
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
11. Udstedere af e-pengetokens giver meddelelse til deres kompetente myndighed om deres hvidbog om kryptoaktiver mindst 20 arbejdsdage før deres offentliggørelse heraf.
De kompetente myndigheder må ikke kræve, at der foreligger godkendelse af hvidbøger om kryptoaktiver før deres offentliggørelse.
12. Enhver betydelig ny omstændighed, enhver væsentlig fejl eller væsentlig unøjagtighed, som kan påvirke vurderingen af e-pengetokenen, skal beskrives i en ændret hvidbog om kryptoaktiver udarbejdet af udstederne, meddelt de kompetente myndigheder og offentliggjort på udstederens websted.
13. Inden e-pengetokenen udbydes til offentligheden i Unionen, eller der ansøges om optagelse til handel af e-pengetokenen, offentliggør udstederen af en sådan e-pengetoken en hvidbog om kryptoaktiver på sit websted.
14. Udstederen af e-pengetokenen skal sammen med meddelelsen af hvidbogen om kryptoaktiver i henhold til nærværende artikels stk. 11 give den kompetente myndighed de i artikel 109, stk. 4, omhandlede oplysninger. Den kompetente myndighed meddeler senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af oplysningerne fra udstederen esma de oplysninger, der er anført i artikel 109, stk. 4.
Den kompetente myndighed skal også give esma meddelelse om enhver ændret hvidbog om kryptoaktiver og om enhver inddragelse af tilladelse til udstederen af e-pengetokenen.
esma stiller disse oplysninger til rådighed i fortegnelsen efter artikel 109, stk. 4, på begyndelsesdatoen for udbuddet til offentligheden eller optagelsen til handel eller i tilfælde af en ændret hvidbog om kryptoaktiver eller inddragelse af tilladelsen, straks.
15. esma udarbejder i samarbejde med EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for indholdet, metodologierne og opstillingen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra g), for så vidt angår bæredygtighedsindikatorerne i forbindelse med negative indvirkninger på klimaet og andre miljørelaterede negative indvirkninger.
Ved udarbejdelsen af de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, tager esma hensyn til de forskellige typer konsensusmekanismer, der anvendes til at validere transaktioner med kryptoaktiver, deres incitamentsstrukturer og anvendelsen af energi, vedvarende energi og naturressourcer, produktion af affald og drivhusgasemissioner. esma ajourfører de reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med den reguleringsmæssige og teknologiske udvikling.
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 60
Levering af kryptoaktivtjenester fra visse finansielle enheder
1. Et kreditinstitut kan levere kryptoaktivtjenester, hvis det giver dets hjemlands kompetente myndighed meddelelse om de i stk. 7 omhandlede oplysninger mindst 40 arbejdsdage, inden det leverer disse tjenester første gang.
2. En værdipapircentral, der er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 (45), må kun levere deponering og administration af kryptoaktiver på kunders vegne, hvis den mindst 40 arbejdsdage, før den første gang leverer denne tjeneste, underretter hjemlandets kompetente myndighed om de oplysninger, der er omhandlet i stk. 7.
Med henblik på nærværende stykkes første afsnit anses levering af deponering og administration af kryptoaktiver på kunders vegne for at svare til at levere, føre eller drive værdipapirkonti i forbindelse med den afviklingstjeneste, der er omhandlet i afsnit B, nr. 3), i bilaget til forordning (EU) nr. 909/2014.
3. Et investeringsselskab kan levere kryptoaktivtjenester i Unionen svarende til de investeringstjenester og -aktiviteter, som det specifikt er meddelt tilladelse til i henhold til direktiv 2014/65/EU, hvis det giver hjemlandets kompetente myndighed meddelelse om de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 7, mindst 40 arbejdsdage, inden disse tjenester leveres første gang.
Med henblik på dette stykke:
| a) | levering af deponering og administration af kryptoaktiver på kunders vegne anses for at svare til den accessoriske tjenesteydelse, der er omhandlet i afsnit B, nr. 1), i bilag I til direktiv 2014/65/EU |
| b) | driften af en handelsplatform for kryptoaktiver anses for at svare til driften af en multilateral handelsfacilitet og driften af en organiseret handelsfacilitet som omhandlet i henholdsvis afsnit A, nr. 8) og 9), i bilag I til direktiv 2014/65/EU |
| c) | veksling af kryptoaktiver til midler og andre kryptoaktiver anses for at svare til handel for egen regning som omhandlet i afsnit A, nr. 3), i bilag I til direktiv 2014/65/EU |
| d) | udførelse af ordrer vedrørende kryptoaktiver på kunders vegne anses for at svare til udførelse af ordrer på kunders vegne, der er omhandlet i afsnit A, nr. 2), i bilag I til direktiv 2014/65/EU |
| e) | placering af kryptoaktiver anses for at svare til emissionsgaranti eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse og placering af finansielle instrumenter uden en fast forpligtelse som omhandlet i henholdsvis afsnit A, nr. 6) og 7), i bilag I til direktiv 2014/65/EU |
| f) | modtagelse og formidling af ordrer på kryptoaktiver på kunders vegne anses for at svare til modtagelse og formidling af ordrer i forbindelse med en eller flere af de finansielle instrumenter, der er omhandlet i afsnit A, nr. 1), i bilag I til direktiv 2014/65/EU |
| g) | rådgivning om kryptoaktiver anses for at svare til investeringsrådgivning som omhandlet i afsnit A, nr. 5), i bilag I til direktiv 2014/65/EU |
| h) | porteføljepleje af kryptoaktiver anses for at svare til den porteføljepleje, der er omhandlet i afsnit A, nr. 4), i bilag I til direktiv 2014/65/EU. |
4. Et e-pengeinstitut, der er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2009/110/EF må kun levere deponering og administration af kryptoaktiver på kunders vegne og tjenester vedrørende overførsel af kryptoaktiver på kunders vegne, med hensyn til de e-pengetokens, den udsteder, hvis den giver hjemlandets kompetente myndighed meddelelse om de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 7, mindst 40 arbejdsdage, inden disse tjenester leveres første gang.
5. Et administrationsselskab for investeringsinstitutter eller en forvalter af en alternativ investeringsfond kan levere kryptoaktivtjenester svarende til forvaltning af porteføljer af investeringstjenester og accessoriske tjenesteydelser, som det specifikt er meddelt tilladelse til i henhold til direktiv 2009/65/EF eller 2011/61/EU, hvis selskabet eller forvalteren giver hjemlandets kompetente myndighed meddelelse om oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 7, mindst 40 arbejdsdage, inden disse tjenester leveres første gang.
I forbindelse med dette stykke:
| a) | modtagelse og formidling af ordrer på kryptoaktiver på kunders vegne anses for at svare til modtagelse og formidling af ordrer i forbindelse med de finansielle instrumenter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, litra b), nr. iii), i direktiv 2011/61/EU |
| b) | rådgivning om kryptoaktiver anses for at svare til investeringsrådgivning som omhandlet i artikel 6, stk. 4, litra b), nr. i), i direktiv 2011/61/EU og artikel 6, stk. 3, litra b), nr. i), i direktiv 2009/65/EF |
| c) | porteføljepleje af kryptoaktiver anses for at svare til de tjenester, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, litra a), i direktiv 2011/61/EU og artikel 6, stk. 3, litra a), i direktiv 2009/65/EF. |
6. En markedsoperatør, der er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2014/65/EU, kan drive en handelsplatform for kryptoaktiver, hvis den giver hjemlandets kompetente myndighed meddelelse om de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 7, mindst 40 arbejdsdage, inden disse tjenester leveres første gang.
7. Med henblik på stk. 1-6 skal der gives meddelelse om følgende oplysninger:
| a) | en driftsplan, hvori det angives, hvilke former for kryptoaktivtjenester den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder ønsker at levere, herunder hvor og hvordan disse tjenester skal markedsføres |
| b) | en beskrivelse af:
|
| c) | den tekniske dokumentation for IKT-systemerne og sikkerhedsordningerne og en beskrivelse heraf på ikketeknisk sprog |
| d) | en beskrivelse af proceduren for adskillelse af kunders kryptoaktiver og midler |
| e) | en beskrivelse af politikken for ordreudførelse, hvis det er hensigten at levere deponering og administration af kryptoaktiver på kunders vegne |
| f) | en beskrivelse af handelsplatformens driftsregler og af procedurerne for og systemet til påvisning af markedsmisbrug, hvis det er hensigten at drive en handelsplatform for kryptoaktiver |
| g) | en beskrivelse af den ikkeforskelsbehandlende handelspolitik, der ligger til grund for kundeforholdet, samt en beskrivelse af metoden til fastsættelse af prisen på de kryptoaktiver, som foreslås vekslet til midler eller til andre kryptoaktiver, hvis det er hensigten at veksle kryptoaktiver til midler eller andre kryptoaktiver |
| h) | en beskrivelse af politikken for ordreudførelse, hvis det er hensigten at udføre ordrer vedrørende kryptoaktiver på vegne af kunder |
| i) | dokumentation for, at de fysiske personer, der yder rådgivning på vegne af den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder, eller som yder porteføljepleje på vegne af den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder, har den nødvendige viden og ekspertise til at opfylde deres forpligtelser, hvis det er hensigten at yde rådgivning om kryptoaktiver eller om porteføljepleje af kryptoaktiver |
| j) | hvorvidt kryptoaktivtjenesten vedrører aktivbaserede tokens, e-pengetokens eller andre kryptoaktiver |
| k) | oplysninger om den måde, hvorpå sådanne overførselstjenester vil blive leveret, hvis det er hensigten at tilbyde tjenester vedrørende overførsel af kryptoaktiver på vegne af kunder. |
8. En kompetent myndighed, der modtager meddelelse som omhandlet i stk. 1-6, vurderer senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af sådanne meddelelse, om alle ønskede oplysninger er indgivet. Hvis den kompetente myndighed konkluderer, at en meddelelse ikke er fuldstændig, underretter den straks den meddelende enhed herom og fastsætter en frist, inden for hvilken enheden skal indgive de manglende oplysninger.
Fristen for indgivelse af manglende oplysninger må ikke overstige 20 arbejdsdage fra datoen for anmodningen. Hver periode, der er fastsat i stk. 1-6, suspenderes indtil udløbet af denne frist. Eventuelle yderligere anmodninger fra den kompetente myndighed om at supplere eller præcisere oplysningerne beror på denne myndigheds skøn, men må ikke medføre en suspension af en periode omhandlet i stk. 1-6.
Udbyderen af kryptoaktivtjenester må ikke begynde at levere kryptoaktivtjenesterne, så længe meddelelsen er ufuldstændig.
9. De enheder, der er omhandlet i stk. 1-6, er ikke forpligtet til at indgive nogle af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 7, og som tidligere er indgivet til den kompetente myndighed, hvis sådanne oplysninger ville være identiske. De enheder, der er omhandlet i stk. 1-6, skal ved indgivelse af de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 7, udtrykkeligt angive, at de oplysninger, der tidligere er indgivet, stadig er ajour.
10. Hvis de enheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1-6, leverer kryptoaktivtjenester, er de ikke omfattet af artikel 62, 63, 64, 67, 83 og 84.
11. Retten til at levere kryptoaktivtjenester som omhandlet i denne artikels stk. 1-6 ophæves ved inddragelsen af den tilladelse, der gav den pågældende enhed mulighed for at levere kryptoaktivtjenester uden at skulle indhente en tilladelse i henhold til artikel 59.
12. De kompetente myndigheder meddeler esma de oplysninger, der er anført i artikel 109, stk. 5, efter at have kontrolleret fuldstændigheden af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 7.
esma stiller disse oplysninger til rådighed i den i artikel 109 omhandlede fortegnelse på begyndelsesdatoen for den påtænkte levering af kryptoaktivtjenester.
13. esma udarbejder i nært samarbejde med EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, til yderligere præcisering af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 7.
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
14. esma udarbejder i tæt samarbejde med EBA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer i henhold til meddelelsen i stk. 7.
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 61
Levering af kryptoaktivtjenester udelukkende på kundens eget initiativ
1. Når en kunde, der er etableret eller befinder sig i Unionen, udelukkende på eget initiativ foranlediger levering af en kryptoaktivtjeneste eller -aktivitet fra en tredjelandsvirksomhed, finder kravet om tilladelse efter artikel 59 ikke anvendelse på tredjelandsvirksomhedens levering af denne kryptoaktivtjeneste eller aktivitet til den pågældende kunde, herunder en forbindelse med specifik tilknytning til leveringen af den pågældende kryptoaktivtjeneste eller aktivitet.
Hvis et tredjelandsselskab, herunder gennem en enhed, der handler på dets vegne, eller som har tætte forbindelser til dette tredjelandsselskab eller enhver anden person, der handler på denne enheds vegne, retter henvendelse til kunder eller potentielle kunder i Unionen, uanset det kommunikationsmiddel, der anvendes til opfordring om køb, fremme eller markedsføring i Unionen, betragtes det ikke som en tjeneste, der udelukkende leveres på kundens eget initiativ, med forbehold af koncerninterne forbindelser.
Andet afsnit gælder uanset eventuelle kontraktlige bestemmelser eller ansvarsfraskrivelser, som måtte fastsætte noget andet, herunder enhver bestemmelse eller ansvarsfraskrivelse om, at en tredjelandsvirksomheds levering af tjenester anses for en tjeneste leveret udelukkende på kundens eget initiativ.
2. En kundes udelukkende eget initiativ som omhandlet i stk. 1 giver ikke en tredjelandsvirksomhed ret til at markedsføre nye typer af kryptoaktiver eller kryptoaktivtjenester til den pågældende kunde.
3. esma udsteder senest den 30. december 2024 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 for at præcisere de situationer, hvor en tredjelandsvirksomhed anses for at rette henvendelse til kunder, der er etableret eller befinder sig i Unionen.
For at fremme konvergens og fremme konsekvent tilsyn med risikoen for misbrug af denne artikel udsteder esma også retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 for tilsynspraksis for at afsløre og forhindre omgåelse af nærværende forordning.
Artikel 62
Ansøgning om tilladelse som kryptoaktivtjenesteudbyder
1. Juridiske personer og andre virksomheder, der har til hensigt at levere kryptoaktivtjenester indgiver deres ansøgning om tilladelse som kryptoaktivtjenesteudbyder til den kompetente myndighed i deres hjemland.
2. Den i stk. 1 omhandlede ansøgning skal indeholde følgende oplysninger:
| a) | navn, herunder det juridiske navn og ethvert andet handelsnavn, der anvendes, identifikatoren for juridiske enheder for den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder, det af den pågældende udbyder anvendte websted, en kontakt-e-mailadresse, et kontakttelefonnummer og dennes fysiske adresse |
| b) | den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyders juridiske form |
| c) | den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyders vedtægter, hvor det er relevant |
| d) | en driftsplan, hvori det angives, hvilke former for kryptoaktivtjenester den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder ønsker at levere, herunder hvor og hvordan disse tjenester skal markedsføres |
| e) | dokumentation for, at den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder opfylder kravene til forsigtighedshensynene i artikel 67 |
| f) | en beskrivelse af den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyders ledelsesordninger |
| g) | dokumentation for, at medlemmer af den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyders ledelsesorgan har et tilstrækkeligt godt omdømme og besidder den passende viden, kompetence og erfaring til at stå for ledelsen af denne udbyder |
| h) | identiteten af aktionærer og selskabsdeltagere, der direkte eller indirekte besidder kvalificerede andele i den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder, og størrelsen af disse andele samt bevis for, at disse personer har et tilstrækkeligt godt omdømme |
| i) | en beskrivelse af den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyders interne kontrolmekanismer, politikker og procedurer for at fastlægge, vurdere og styre risici, herunder risikoen for hvidvask og terrorfinansiering, og en forretningskontinuitetsplan |
| j) | den tekniske dokumentation for IKT-systemerne og sikkerhedsordningerne og en beskrivelse heraf på ikketeknisk sprog |
| k) | en beskrivelse af proceduren for adskillelse af kunders kryptoaktiver og midler |
| l) | en beskrivelse af den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyders procedure for behandling af klager |
| m) | hvis den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder har til hensigt at levere deponering og administration af kryptoaktiver på kunders vegne, en beskrivelse af deponeringspolitikken |
| n) | hvis den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder har til hensigt at drive en handelsplatform for kryptoaktiver, en beskrivelse af handelsplatformens driftsregler og af proceduren og systemet til påvisning af markedsmisbrug |
| o) | hvis den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder har til hensigt at veksle kryptoaktiver til midler til andre kryptoaktiver, en beskrivelse af den ikkeforskelsbehandlende handelspolitik, der ligger til grund for kundeforholdet, samt en beskrivelse af metoden til fastsættelse af prisen på de kryptoaktiver, som den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder foreslår vekslet til midler eller andre kryptoaktiver |
| p) | hvis den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder har til hensigt at udføre ordrer vedrørende kryptoaktiver på vegne af kunder, en beskrivelse af politikken for ordreudførelse |
| q) | hvis den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder har til hensigt at yde rådgivning om kryptoaktiver eller porteføljepleje af kryptoaktiver, dokumentation for, at de fysiske personer, der yder rådgivning på vegne af den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder, eller som yder porteføljepleje på vegne af den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder, har den nødvendige viden og ekspertise til at opfylde deres forpligtelser |
| r) | hvis den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder har til hensigt at tilbyde tjenester vedrørende overførsel af kryptoaktiver på vegne af kunder, oplysninger om den måde, hvorpå sådanne overførselstjenester vil blive leveret |
| s) | den type kryptoaktiv, som kryptoaktivtjenesten vedrører. |
3. Med henblik på stk. 2, litra g) og h), forelægger den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder dokumentation for alt det følgende:
| a) | for alle medlemmer af den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyders ledelsesorgan: ren straffeattest og at de pågældende aldrig er blevet pålagt sanktioner i henhold til gældende handelsret, insolvensret og ret om finansielle tjenesteydelser eller om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, om svig eller om erhvervsansvar |
| b) | at medlemmerne af den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyders ledelsesorgan tilsammen har passende viden, kompetence og erfaring til at lede kryptoaktivtjenesteudbyderen, og at disse personer er forpligtede til at afsætte tilstrækkelig tid til at udføre deres opgaver |
| c) | for alle aktionærer og selskabsdeltagere, der direkte eller indirekte besidder kvalificerede andele i den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder: ren straffeattest eller at de pågældende aldrig er blevet pålagt sanktioner i henhold til gældende handelsret, insolvensret og ret om finansielle tjenesteydelser eller om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, om svig eller om erhvervsansvar. |
4. De kompetente myndigheder må ikke kræve, at en ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder leverer oplysninger som omhandlet i denne artikel stk. 2 og 3, som de allerede har modtaget i henhold til den respektive procedure for tilladelse i overensstemmelse med direktiv 2009/110/EF, 2014/65/EU eller (EU) 2015/2366 eller i henhold til national lovgivning, der finder anvendelse på kryptoaktivtjenester, før den 29. juni 2023, forudsat at disse oplysninger eller dokumenter stadig er ajourførte.
5. esma udarbejder i nært samarbejde med EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, til yderligere præcisering af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3.
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
6. esma udarbejder i tæt samarbejde med EBA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer til brug for oplysninger, der skal indgå i ansøgningen om tilladelse som kryptoaktivtjenesteudbyder.
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 63
Vurdering af ansøgning om tilladelse og meddelelse af eller afslag på tilladelse
1. De kompetente myndigheder giver uden unødig forsinkelse og senest inden fem arbejdsdage efter modtagelsen af en ansøgning efter henhold til artikel 62, stk. 1, skriftlig bekræftelse på modtagelsen heraf til den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder.
2. De kompetente myndigheder vurderer senest 25 arbejdsdage efter modtagelsen af en ansøgning i henhold til artikel 62, stk. 1, om ansøgningen er fuldstændig, ved at kontrollere, at oplysningerne i artikel 62, stk. 2, er blevet indgivet.
Hvis ansøgningen ikke er fuldstændig, fastsætter de kompetente myndigheder en frist, inden for hvilken den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder skal fremlægge eventuelt manglende oplysninger.
3. De kompetente myndigheder kan afslå at behandle ansøgninger, hvis sådanne ansøgninger stadig er ufuldstændige efter udløbet af den frist, der fastsat af myndighederne i overensstemmelse med stk. 2, andet afsnit.
4. Når en ansøgning er fuldstændig, underretter de kompetente myndigheder straks den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder herom.
5. De kompetente myndigheder rådfører sig med de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat, før de meddeler udbyderen af kryptoaktivtjenester tilladelse eller giver afslag herpå, når den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder har én af følgende statusser i forhold til et kreditinstitut, en værdipapircentral, et investeringsselskab, en markedsoperatør, et administrationsselskab for investeringsinstitutter, en forvalter af en alternativ investeringsfond, et betalingsinstitut, et forsikringsselskab, et e-pengeinstitut eller en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat
| a) | den er dens eller dets datterselskab |
| b) | den er et datterselskab af en modervirksomhed for denne enhed eller |
| c) | den er kontrolleret af de samme fysiske og juridiske personer, som kontrollerer denne enhed. |
6. Inden de kompetente myndigheder meddeler eller giver afslag på en tilladelse som udbyder af kryptoaktivtjenester:
| a) | kan de konsultere de kompetente myndigheder for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og finansielle efterretningsenheder for at kontrollere, at den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder ikke har været genstand for en undersøgelse af adfærd i forbindelse med hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme |
| b) | skal de sikre, at den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder, der driver virksomheder eller er afhængig af tredjeparter, der er etableret i højrisikotredjelande identificeret i henhold til artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849, overholder bestemmelserne i den nationale lovgivning til gennemførelse af nævnte direktivs artikel 26, stk. 2, artikel 45, stk. 3, og artikel 45, stk. 5 |
| c) | skal de i givet fald sikre, at den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder har indført passende procedurer for at overholde bestemmelserne i den nationale lovgivning til gennemførelse af artikel 18a, stk. 1 og 3, i direktiv (EU) 2015/849. |
7. Såfremt der er tale om tætte forbindelser mellem den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder og andre fysiske eller juridiske personer, meddeler de kompetente myndigheder kun tilladelse, hvis disse forbindelser ikke hindrer en effektiv varetagelse af deres tilsynsopgaver.
8. Kompetente myndighed afslår at meddele tilladelse, hvis de love og forskrifter i et tredjeland, som gælder for en eller flere fysiske eller juridiske personer, med hvilke den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder har tætte forbindelser, eller vanskeligheder med at håndhæve disse love og forskrifter forhindrer den kompetente myndighed i effektivt at udøve sit tilsynshverv.
9. De kompetente myndigheder vurderer senest 40 arbejdsdage efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning, om den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder overholder dette afsnit, og vedtager en fuldt begrundet afgørelse om meddelelse af eller afslag på tilladelse som kryptoaktivtjenesteudbyder. Den kompetente myndighed underretter esma om denne afgørelse inden for fem arbejdsdage fra vedtagelse af afgørelsen. Ved denne vurdering tages der hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af de kryptoaktivtjenester, som den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder har til hensigt at levere.
10. De kompetente myndigheder afslår at meddele tilladelse til en ansøgning som kryptoaktivtjenesteudbyder, hvis der er objektive og påviselige grunde til at tro, at:
| a) | den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyders ledelsesorgan udgør en trussel mod dets effektive, sunde og forsigtige ledelse og forretningskontinuitet og mod en passende hensyntagen til forsikringstagernes interesser og markedets integritet eller udsætter den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder for en alvorlig risiko for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme |
| b) | medlemmerne af den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyders ledelsesorgan ikke opfylder de krav, der er fastsat i artikel 68, stk. 1 |
| c) | de aktionærer eller selskabsdeltagere, der direkte eller indirekte besidder kvalificerede andele i den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder, ikke opfylder kriterierne for tilstrækkeligt godt omdømme i artikel 68, stk. 2 |
| d) | den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder ikke opfylder eller ikke forventes at opfylde nogen af kravene i dette afsnit. |
11. esma og EBA udsteder i fællesskab retningslinjer i overensstemmelse med henholdsvis artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 og artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for vurderingen af egnetheden af medlemmerne af den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyders ledelsesorgan og af de aktionærer eller selskabsdeltagere, der direkte eller indirekte besidder kvalificerede andele i den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder.
esma og EBA udsteder de i første afsnit omhandlede retningslinjer senest den 30. juni 2024.
12. Kompetente myndigheder kan i løbet af den i stk. 9 omhandlede vurderingsperiode, men ikke efter den tyvende arbejdsdag i denne periode, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nødvendige for at afslutte vurderingen. Sådanne anmodninger fremsættes skriftligt til den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder og skal præcisere, hvilke supplerende oplysninger der er behov for.
Vurderingsperioden i henhold til stk. 9 suspenderes i perioden mellem datoen for de kompetente myndigheders anmodning om manglende oplysninger og modtagelsen af et svar herpå fra den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder. Suspensionen må ikke overstige 20 arbejdsdage. Eventuelle yderligere anmodninger fra de kompetente myndigheder om at supplere eller præcisere oplysningerne beror på de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en suspension af vurderingsperioden i stk. 9.
13. De kompetente myndigheder underretter inden for to arbejdsdage fra at have givet tilladelse esma om de oplysninger, der er omhandlet i artikel 109, stk. 5. De kompetente myndigheder underretter ligeledes esma om alle afslag på ansøgninger om tilladelse. esma gør de i artikel 109, stk. 5, omhandlede oplysninger tilgængelige i fortegnelsen omhandlet i nævnte artikel senest den dato, hvor levering af kryptoaktivtjenester påbegynder.
Artikel 64
Inddragelse af tilladelse til en udbyder af kryptoaktivtjenester
1. De kompetente myndigheder inddrager tilladelsen til en udbyder af kryptoaktivtjenester, hvis udbyderen af kryptoaktivtjenester gør et af følgende:
| a) | ikke har anvendt sin tilladelse i en periode på 12 måneder efter datoen for tilladelsen |
| b) | udtrykkeligt har givet afkald på sin tilladelse |
| c) | ikke har leveret kryptoaktivtjenester i ni på hinanden følgende måneder |
| d) | har opnået sin tilladelse på uretmæssig vis såsom i form af falske erklæringer i sin ansøgning om tilladelse |
| e) | ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt, og ikke har truffet den afhjælpende foranstaltning, som den kompetente myndighed har anmodet om, inden for en angivet frist |
| f) | ikke har indført systemer, procedurer og ordninger til afsløring og forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/849 |
| g) | i alvorlig grad har overtrådt denne forordning, herunder bestemmelserne om beskyttelse af indehavere af kryptoaktiver eller af kryptoaktivtjenesteudbyderes kunder eller markedsintegritet. |
2. De kompetente myndigheder kan inddrage tilladelsen som udbyder af kryptoaktivtjenester i følgende situationer:
| a) | udbyderen af kryptoaktivtjenester har overtrådt bestemmelserne i den nationale lovgivning til gennemførelse af direktiv (EU) 2015/849 |
| b) | udbyderen af kryptoaktivtjenester har mistet sin tilladelse som betalingsinstitut eller sin tilladelse som e-pengeinstitut, og udbyderen af kryptoaktivtjenester har undladt at rette op på situationen inden for 40 kalenderdage. |
3. Hvis en kompetent myndighed inddrager en tilladelse som udbyder af kryptoaktivtjenester, underretter den esma og de centrale kontaktpunkter i værtslandene uden unødig forsinkelse. esma gør sådanne oplysningerne tilgængelige i den fortegnelse, der er omhandlet i artikel 109.
4. De kompetente myndigheder kan begrænse inddragelsen af tilladelsen til en bestemt kryptoaktivtjeneste.
5. De kompetente myndigheder rådfører sig, inden de inddrager en tilladelse som udbyder af kryptoaktivtjenester, med den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, i hvilken den pågældende kryptoaktivtjenesteudbyder er:
| a) | et datterselskab af en udbyder af kryptoaktivtjenester, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat |
| b) | et datterselskab af en modervirksomhed for en kryptoaktivtjenesteudbyder, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat |
| c) | kontrolleret af de samme fysiske og juridiske personer, som kontrollerer en kryptoaktivtjenesteudbyder, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat. |
6. Inden de kompetente myndigheder inddrager en tilladelse som kryptoaktivtjenesteudbyder, kan de høre den myndighed, der har kompetence til at føre tilsyn med, at udbyderen af kryptoaktivtjenester overholder reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
7. EBA, esma og enhver kompetent myndighed i et værtsland kan på ethvert tidspunkt anmode den kompetente myndighed i hjemlandet om at undersøge, om udbyderen af kryptoaktivtjenester fortsat opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt, hvis der er grund til at formode, at det ikke længere er tilfældet.
8. Udbydere af kryptoaktivtjenester fastlægger, gennemfører og opretholder til enhver tid passende procedurer til sikring af den rettidige og korrekte overførsel af deres kunders kryptoaktiver og midler til en anden kryptoaktivtjenesteudbyder, når en tilladelse inddrages.
Artikel 65
Grænseoverskridende levering af kryptoaktivtjenester
1. En udbyder af kryptoaktivtjenester, der har til hensigt at levere kryptoaktivtjenester i mere end én medlemsstat, indgiver følgende oplysninger til den kompetente myndighed i hjemlandet:
| a) | en liste over de medlemsstater, i hvilke udbyderen af kryptoaktivtjenester har til hensigt at levere disse |
| b) | de kryptoaktivtjenester, som udbyderen af kryptoaktivtjenester har til hensigt at levere på tværs af grænserne |
| c) | begyndelsesdatoen for den påtænkte levering af kryptoaktivtjenesterne |
| d) | en liste over alle aktiviteter, der udføres af udbyderen af kryptoaktivtjenester, og som ikke er omfattet af denne forordning. |
2. Den kompetente myndighed i hjemlandet meddeler senest ti arbejdsdage efter modtagelsen af de i stk. 1 omhandlede oplysninger de centrale kontaktpunkter i værtslandene, esma og EBA disse oplysninger.
3. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har meddelt tilladelse, underretter straks den pågældende kryptoaktivtjenesteudbyder om den i stk. 2 omhandlede meddelelse.
4. Udbyderen af kryptoaktivtjenester kan påbegynde leveringen af kryptoaktivtjenester i en anden medlemsstat end sit hjemland fra datoen for modtagelsen af den i stk. 3 omhandlede meddelelse eller senest fra den 15. kalenderdag efter at have indgivet de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.
KAPITEL 2
Forpligtelser for alle udbydere af kryptoaktivtjenester
Artikel 66
Forpligtelse til at handle ærligt, redeligt og professionelt i kundernes bedste interesse
1. Udbydere af kryptoaktivtjenester handler ærligt, redeligt og professionelt i overensstemmelse med deres kunders og potentielle kunders bedste interesse.
2. Udbydere af kryptoaktivtjenester giver deres kunder oplysninger, som er reelle, klare og ikkevildledende, herunder i markedsføringskommunikation, der skal være identificeret som sådan. Udbydere af kryptoaktivtjenester må ikke forsætligt eller uagtsomt vildlede en kunde i forhold til de reelle eller formodede fordele ved kryptoaktiver.
3. Udbydere af kryptoaktivtjenester advarer kunder om risiciene i forbindelse med transaktioner i kryptoaktiver.
Når udbydere af kryptoaktivtjenester driver en handelsplatform for kryptoaktiver, udveksler kryptoaktiver med midler eller andre kryptoaktiver, yder rådgivning om kryptoaktiver eller yder porteføljepleje af kryptoaktiver, giver de deres kunder hyperlinks til eventuelle hvidbøger om kryptoaktiver for de kryptoaktiver, for hvilke de leverer disse tjenester.
4. Udbydere af kryptoaktivtjenester offentliggør deres pris-, omkostnings- og gebyrpolitikker på et fremtrædende sted på deres websted.
5. Udbydere af kryptoaktivtjenester offentliggør på et fremtrædende sted på deres websted oplysninger om de vigtigste negative indvirkninger på klimaet og andre miljørelaterede negative virkninger af den konsensusmekanisme, der anvendes til at udstede hvert kryptoaktiv, for hvilke de leverer tjenester til. Disse oplysninger kan indhentes fra hvidbøgerne om kryptoaktiver.
6. esma udarbejder i samarbejde med EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder om indholdet, metodologierne og opstillingen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 5, for så vidt angår bæredygtighedsindikatorerne i forbindelse med negative indvirkninger på klimaet og andre miljørelaterede negative indvirkninger.
Ved udarbejdelsen af de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, tager esma hensyn til de forskellige typer konsensusmekanismer, der anvendes til at validere transaktioner med kryptoaktiver, deres incitamentsstrukturer og anvendelsen af energi, vedvarende energi og naturressourcer, produktion af affald og drivhusgasemissioner. esma ajourfører de reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med den reguleringsmæssige og teknologiske udvikling.
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 68
Ledelsesordninger
1. Medlemmerne af ledelsesorganet hos udbydere af kryptoaktivtjenester skal have et tilstrækkeligt godt omdømme og besidde den passende viden, kompetence og erfaring, både enkeltvis og tilsammen, til at udføre deres opgaver. Medlemmerne af ledelsesorganet hos udbydere af kryptoaktivtjenester må navnlig ikke være dømt for lovovertrædelser, der vedrører hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, eller for andre lovovertrædelser, som kan rejse tvivl om deres gode omdømme. De skal også kunne vise, at de er i stand til at afsætte tilstrækkelig tid til effektivt at varetage deres hverv.
2. Aktionærer og selskabsdeltagere, som direkte eller indirekte besidder en kvalificeret andel i kryptoaktivtjenesteudbydere, skal have et tilstrækkeligt godt omdømme og må navnlig ikke være blevet dømt for lovovertrædelser, der vedrører hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, eller for andre lovovertrædelser, som kan rejse tvivl om deres gode omdømme.
3. Hvis den indflydelse, som udøves af de aktionærer eller selskabsdeltagere, der besidder en kvalificeret andel i en udbyder af kryptoaktivtjenester, sandsynligvis vil være til skade for en sund og forsigtig forvaltning af den pågældende udbyder af kryptoaktivtjenester, træffer de kompetente myndigheder passende foranstaltninger til at imødegå disse risici.
Sådanne foranstaltninger kan omfatte anmodninger om retsafgørelser eller anvendelse af sanktioner over for de ledelsesansvarlige eller suspension af de stemmerettigheder, der er knyttet til de aktier, som indehaves af de aktionærer eller selskabsdeltagere, der direkte eller indirekte besidder de kvalificerede andele.
4. Udbydere af kryptoaktivtjenester vedtager regler og procedurer, som er tilstrækkeligt effektive til at sikre, at denne forordning overholdes.
5. Udbydere af kryptoaktivtjenester ansætter personale med den viden, kompetence og ekspertise, der er nødvendig for at udføre de opgaver, som de har fået tildelt, og tager i den forbindelse hensyn til omfanget, arten og udvalget af de leverede kryptoaktivtjenester.
6. Ledelsesorganet hos udbydere af kryptoaktivtjenester vurderer og evaluerer regelmæssigt effektiviteten af den politik og de ordninger og procedurer, der er indført for at opfylde forpligtelserne i kapitel 2 og 3 i dette afsnit, og træffer passende foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle mangler i den henseende.
7. Udbydere af kryptoaktivtjenester træffer alle rimelige foranstaltninger for at sikre kontinuitet og regelmæssighed i leveringen af disse kryptoaktivtjenester. I dette øjemed anvender udbyderne af kryptoaktivtjenester passende og forholdsmæssigt afpassede ressourcer og procedurer, herunder robuste og sikre IKT-systemer, som krævet ved forordning (EU) 2022/2554.
Udbydere af kryptoaktivtjenester udfærdiger en forretningskontinuitetspolitik, som omfatter planer for IKT-driftsstabilitet samt planer for IKT-indsats og -genopretning, der er oprettet i henhold til artikel 11 og 12 i forordning (EU) 2022/2554, som i tilfælde af en afbrydelse af udbydernes IKT-systemer og -procedurer har til formål at sikre, at væsentlige data og funktioner i forbindelse med kryptoaktivtjenesterne bevares, eller, hvor dette ikke er muligt, den rettidige genopretning af disse data og funktioner og den rettidige genoptagelse af kryptoaktivtjenesterne.
8. Udbydere af kryptoaktivtjenester skal have mekanismer, systemer og procedurer som krævet ved forordning (EU) 2022/2554 og effektive procedurer og ordninger for risikovurdering for at overholde bestemmelserne i national ret til gennemførelse af direktiv (EU) 2015/849. De overvåger og evaluerer regelmæssigt, om disse mekanismer, systemer og procedurer er tilstrækkelige og effektive under hensyntagen til omfanget, arten og udvalget af de ydede kryptoaktivtjenester, og træffer passende foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle mangler.
Udbydere af kryptoaktivtjenester sørger for, at der findes systemer og procedurer til at garantere tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten og fortroligheden af data i henhold til forordning (EU) 2022/2554.
9. Udbydere af kryptoaktivtjenester fører fortegnelser over alle de kryptoaktivtjenester, -aktiviteter, -ordrer og -transaktioner, som de varetager. Disse fortegnelser skal være tilstrækkelige til at sætte de kompetente myndigheder i stand til at udføre deres tilsynsopgaver og træffe håndhævelsesforanstaltninger, og navnlig til at fastslå, om udbyderne af kryptoaktivtjenester har opfyldt alle forpligtelser, herunder forpligtelser over for kunder eller potentielle kunder og markedets integritet.
De fortegnelser, der føres i henhold til første afsnit, stilles efter anmodning til rådighed for kunderne og opbevares i fem år og, hvis den kompetente myndighed anmoder herom inden udløbet af de fem år, i indtil syv år.
10. esma udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere at præcisere:
| a) | foranstaltninger, som sikrer kontinuitet og regelmæssighed i ydelsen af de i stk. 7 omhandlede kryptoaktivtjenester |
| b) | de fortegnelser, der skal føres over alle de i stk. 9 omhandlede kryptoaktivtjenester, aktiver, ordrer og transaktioner. |
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 71
Klagebehandlingsprocedurer
1. Udbydere af kryptoaktivtjenester fastlægger og opretholder effektive og gennemsigtige procedurer for øjeblikkelig, retfærdig og konsekvent behandling af klager fra kunderne og offentliggør beskrivelser af disse procedurer.
2. Kunder skal kunne indgive klager til kryptoaktivtjenesteudbydere gratis.
3. Udbydere af kryptoaktivtjenester skal oplyse kunderne om muligheden for at indgive en klage. Udbydere af kryptoaktivtjenester stiller en model til indgivelse af klager til rådighed for kunderne og fører et register over alle modtagne klager og eventuelle foranstaltninger, der træffes som reaktion herpå.
4. Udbydere af kryptoaktivtjenester undersøger og behandler alle klager rettidigt og retfærdigt og meddeler resultatet af sådanne undersøgelser til deres kunder inden for en rimelig frist.
5. esma udarbejder i tæt samarbejde med EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til yderligere at fastlægge krav, modeller og procedurer for klagebehandlingen.
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 72
Identificering, forebyggelse, håndtering og oplysning i forbindelse med interessekonflikter
1. Udbydere af kryptoaktivtjenester opretholder og anvender effektive politikker og procedurer, der under hensyntagen til omfanget, arten og udvalget af ydede kryptoaktivtjenester skal identificere, forebygge, håndtere og oplyse om interessekonflikter mellem:
| a) | dem selv og:
|
| b) | to eller flere kunder, hvis gensidige interesser er i konflikt. |
2. Udbydere af kryptoaktivtjenester giver på et fremtrædende sted på deres websted deres kunder og potentielle kunder oplysninger om den generelle karakter af og kilder til de i stk. 1 omhandlede interessekonflikter samt de skridt, der er taget for at begrænse dem.
3. De i stk. 2 omhandlede oplysninger skal gives i et elektronisk format og indeholde tilstrækkelige detaljer under hensyntagen til hver kundes karakteristika, således at den enkelte kunde kan træffe en informeret beslutning om den kryptoaktivtjeneste, i forbindelse med hvilken interessekonflikter opstår.
4. Udbydere af kryptoaktivtjenester vurderer og gennemgår mindst en gang om året deres politik vedrørende interessekonflikter og træffer alle passende foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle mangler i den henseende.
5. esma udarbejder i tæt samarbejde med EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for yderligere at præcisere:
| a) | kravene til de politikker og procedurer, der er omhandlet i stk. 1, under hensyntagen til omfanget, arten og udvalget af de ydede kryptoaktivtjenester |
| b) | nærmere forhold og metodologi vedrørende indholdet af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2. |
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 76
Drift af en handelsplatform for kryptoaktiver
1. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, fastsætter, opretholder og gennemfører klare og gennemsigtige regler for driften af handelsplatformen. Disse driftsregler skal som minimum:
| a) | fastsætte de godkendelsesprocedurer — herunder kundekendskabskrav, der står i et rimeligt forhold til den risiko for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, som er forbundet med ansøgeren, i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/849 — der anvendes inden optagelsen af kryptoaktiver på handelsplatformen |
| b) | definere eventuelle udelukkelseskategorier af de typer kryptoaktiver, der ikke vil blive optaget til handel |
| c) | fastlægge politikker og procedurer for og størrelsen af eventuelle gebyrer for handel |
| d) | fastsætte objektive, ikkeforskelsbehandlende regler og forholdsmæssige kriterier for deltagelse i handelsaktiviteter, der fremmer en fair og åben adgang til handelsplatformen for kunder, der ønsker at handle |
| e) | fastsætte ikkeforskelsbehandlende regler og procedurer for at sikre redelig og korrekt handel og objektive kriterier for effektiv udførelse af ordrer |
| f) | fastsætte betingelserne for, at kryptoaktiver fortsat kan handles, herunder likviditetstærskelværdier og krav om periodisk oplysning |
| g) | fastsætte betingelser for, hvornår handel med kryptoaktiver kan suspenderes |
| h) | fastsætte procedurer for at sikre en effektiv afvikling af både kryptoaktiver og midler. |
Med henblik på litra a) skal det klart fremgå af driftsreglerne, at et kryptoaktiv ikke må optages til handel på handelsplatformen, hvis der ikke er offentliggjort en hvidbog om kryptoaktiver i de tilfælde, som kræves i denne forordning.
2. Før optagelsen til handel af kryptoaktiver sikrer de udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, at kryptoaktivet er i overensstemmelse med handelsplatformens driftsregler, og vurderer egnetheden af det pågældende kryptoaktiv. Ved vurderingen af egnetheden af et kryptoaktiv evaluerer de udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform, navnlig pålideligheden af de anvendte tekniske løsninger og den potentielle tilknytning til ulovlige eller svigagtige aktiviteter under hensyntagen til den erfaring, de resultater og det omdømme, som udstederen af kryptoaktiver og dennes udviklingsteam har. Udbyderne af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform, vurderer også egnetheden af de kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, første afsnit, litra a)-d).
3. Driftsreglerne for handelsplatformen for kryptoaktiver skal forhindre, at kryptoaktiver med en indbygget anonymitetsfunktion optages til handel, medmindre indehaverne af disse kryptoaktiver og deres transaktionshistorik kan identificeres af de udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver.
4. De driftsregler, der er omhandlet i stk. 1, udfærdiges på et af hjemlandets officielle sprog eller på et sprog, som er almindeligt i internationale finanskredse.
Hvis driften af en handelsplatform for kryptoaktiver finder sted i en anden medlemsstat, udfærdiges de driftsregler, der er omhandlet i stk. 1, på et af værtslandets officielle sprog eller på et sprog, som er almindeligt i internationale finanskredse.
5. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, må ikke handle for egen regning på den handelsplatform for kryptoaktiver, som de driver, herunder når de udbyder veksling mellem kryptoaktiver og midler eller andre kryptoaktiver.
6. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, må kun anvende ejermatchningshandel, hvis kunden har givet sit samtykke til processen. Udbydere af kryptoaktivtjenester giver den kompetente myndighed oplysninger, der redegør for deres anvendelse af ejermatchningshandel. Den kompetente myndighed overvåger kryptoaktivtjenesteudbydernes anvendelse af ejermatchningshandel og sikrer, at anvendelsen af ejermatchningshandel fortsat er omfattet af definitionen af sådan handel og ikke giver anledning til interessekonflikter mellem udbyderne af kryptoaktivtjenester og deres kunder.
7. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, sørger for at have effektive systemer, procedurer og ordninger, der sikrer, at deres handelssystemer:
| a) | er modstandsdygtige |
| b) | har tilstrækkelig kapacitet til at klare spidsbelastninger med hensyn til ordrer og meddelelser |
| c) | er i stand til at sikre en velordnet handel i tilfælde af alvorlig markedsstress |
| d) | kan afvise ordrer, der overskrider forud fastsatte referencetærskelværdier for mængder og priser eller er klart fejlagtige |
| e) | kontrolleres fuldt ud for at sikre, at betingelserne i litra a)-d) er opfyldt |
| f) | er underlagt effektive ordninger for forretningskontinuitet for at sikre kontinuiteten i deres tjenester, hvis handelssystemet svigter |
| g) | er i stand til at forebygge eller påvise markedsmisbrug |
| h) | er tilstrækkeligt robuste til at hindre, at de misbruges med henblik på hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. |
8. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, underretter deres kompetente myndighed, hvis de identificerer tilfælde af markedsmisbrug eller forsøg på markedsmisbrug, der forekommer i eller gennem deres handelssystemer.
9. Kryptoaktivtjenesteudbydere, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, offentliggør alle købs- og salgspriser samt markedsdybden ved disse priser, der anføres for kryptoaktiver gennem deres handelsplatforme. De pågældende udbydere af kryptoaktivtjenester stiller løbende disse oplysninger til rådighed for offentligheden i løbet af den normale åbningstid for handelsaktiviteter.
10. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, offentliggør pris, volumen og tidspunkt for de transaktioner, der udføres i forbindelse med kryptoaktiver handlet på deres handelsplatforme. De offentliggør oplysninger om alle sådanne transaktioner så tæt på realtid, som det er teknisk muligt.
11. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, gør de oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med stk. 9 og 10, tilgængelige for offentligheden på rimelige forretningsmæssige vilkår og sikrer ikkeforskelsbehandlende adgang til disse oplysninger. Disse oplysninger stilles til rådighed uden gebyr 15 minutter efter offentliggørelsen i et maskinlæsbart format og forbliver offentliggjort i mindst to år.
12. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, påbegynder den fuldstændige afvikling af en kryptoaktivtransaktion på distributed ledgeren senest 24 timer efter, at transaktionen er gennemført på handelsplatformen, eller i tilfælde af transaktioner, der afvikles uden for distributed ledgeren, ved afslutningen af handelen på dagen for afviklingen.
13. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, sikrer, at deres gebyrstrukturer er gennemsigtige, retfærdige og ikkeforskelsbehandlende, og at de ikke tilskynder til at placere, ændre eller annullere ordrer eller gennemføre transaktioner på en måde, der bidrager til ureglementerede handelsvilkår eller markedsmisbrug som omhandlet i afsnit VI.
14. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, bibeholder ressourcer og har backupfaciliteter, så de til enhver tid kan rapportere til deres kompetente myndighed.
15. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform, stiller de relevante data om alle ordrer vedrørende kryptoaktiver, som bekendtgøres gennem deres systemer, til rådighed for den kompetente myndighed i mindst fem år eller giver den kompetente myndighed adgang til ordrebogen, således at den kompetente myndighed er i stand til at overvåge handelen. Disse relevante data skal indeholde ordrens kendetegn, herunder dem, der forbinder en ordre med de udførte transaktioner, som hidrører fra den pågældende ordre.
16. esma udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere at præcisere:
| a) | den måde, hvorpå gennemsigtighedsoplysninger, herunder detaljeringsgraden af de oplysninger, der stilles til rådighed for offentligheden som omhandlet i stk. 1, 9 og 10, skal tilbydes |
| b) | indholdet og formatet af de ordrebøger, der skal føres, jf. stk. 15. |
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 81
Rådgivning om kryptoaktiver og porteføljepleje af kryptoaktiver
1. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver eller porteføljepleje af kryptoaktiver, vurderer, om kryptoaktivtjenesterne eller kryptoaktiverne er egnede for deres kunder eller potentielle kunder, under hensyntagen til deres viden om og erfaring med at investere i kryptoaktiver, deres investeringsmål, herunder risikotolerance og deres finansielle situation, herunder deres evne til at bære tab.
2. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver, skal i god tid, inden de yder rådgivning om kryptoaktiver, informere potentielle kunder om, hvorvidt rådgivningen:
| a) | ydes på et uafhængigt grundlag |
| b) | er baseret på en bred eller en mere begrænset analyse af forskellige kryptoaktiver, herunder om rådgivningen er begrænset til kryptoaktiver udstedt eller udbudt af enheder, der har tætte forbindelser med udbyderen af kryptoaktivtjenester eller eventuelle andre juridiske eller økonomiske forbindelser, som f.eks. en kontraktmæssig forbindelse, som indebærer en risiko for at svække det uafhængige grundlag for den ydede rådgivning. |
3. Hvis en udbyder af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver, underretter kunden om, at rådgivningen ydes på et uafhængigt grundlag, skal denne:
| a) | vurdere et tilstrækkeligt udvalg af kryptoaktiver, der findes på markedet, og som skal være tilstrækkeligt forskellige til at sikre, at kundens investeringsmål kan opfyldes på passende vis, og som ikke må være begrænset til kryptoaktiver, der udstedes eller leveres af:
|
| b) | ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- eller naturalieydelser, der betales af tredjepart eller en person, der handler på tredjeparts vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til kunder. |
Uanset første afsnit, litra b), er mindre naturalieydelser, der kan styrke kvaliteten af kryptoaktivtjenester, der leveres til en kunde, og som er af en størrelsesorden og art, som ikke svækker overholdelsen af en kryptoaktivtjenesteudbyders forpligtelse til at handle i kundens bedste interesse, tilladt i tilfælde, hvor de tydeligt oplyses til kunden.
4. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver, giver desuden potentielle kunder oplysninger om alle udgifter og dertil knyttede gebyrer, herunder udgifter til rådgivning, hvor det er relevant, udgifter til de kryptoaktiver, der anbefales eller markedsføres over for kunden, og hvordan kunden kan betale for kryptoaktiverne, herunder også eventuelle tredjepartsbetalinger.
5. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder porteføljepleje af kryptoaktiver, må ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- eller naturalieydelser, der betales eller leveres af en udsteder, udbyder, person, der anmoder om optagelse til handel, eller enhver tredjepart eller en person, der handler på vegne af en tredjepart, i tilknytning til rådgivning om kryptoaktiver til deres kunder.
6. Hvis en udbyder af kryptoaktivtjenester underretter en kunde om, at dennes rådgivning ikke ydes på et uafhængigt grundlag, kan udbyderen modtage tilskyndelser, på betingelse af at betalingen eller ydelsen:
| a) | skal øge kvaliteten af den relevante tjeneste til kunden, og |
| b) | ikke svækker overholdelsen af kryptoaktivtjenesteudbyderens forpligtelse til at handle ærligt, redeligt og professionelt i overensstemmelse med kundernes bedste interesse. |
Kunden er klart blevet oplyst om, at der foreligger et gebyr eller en ydelse, jf. stk. 4, eller hvis det ikke er muligt at konstatere beløbets størrelse, hvilken metode der er anvendt til beregning heraf, på en omfattende, nøjagtig og forståelig måde, før den pågældende kryptoaktivtjeneste er ydet.
7. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver, sikrer, at fysiske personer, der yder rådgivning eller leverer oplysninger om kryptoaktiver eller en kryptoaktivtjeneste på deres vegne, har den nødvendige viden og kompetence til at efterkomme deres forpligtelser. Medlemsstaterne offentliggør de kriterier, som anvendes til at vurdere en sådan viden og kompetence.
8. I forbindelse med den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, indhenter udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver eller porteføljepleje af kryptoaktiver, fra deres kunder eller potentielle kunder de nødvendige oplysninger om deres kendskab til og erfaring med investeringer, herunder i kryptoaktiver, deres investeringsmål, herunder risikotolerance, deres finansielle situation, herunder deres evne til at bære tab, og deres grundlæggende forståelse af de risici, der er forbundet med køb af kryptoaktiver, således at udbydere af kryptoaktivtjenester kan anbefale kunder eller potentielle kunder, om kryptoaktiverne er egnede for dem og navnlig er i overensstemmelse med deres risikotolerance og evne til at bære tab.
9. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver eller porteføljepleje af kryptoaktiver, advarer kunder eller potentielle kunder om, at:
| a) | værdien af kryptoaktiver kan variere |
| b) | kryptoaktiverne kan medføre fuldstændige eller delvise tab |
| c) | kryptoaktiverne muligvis ikke er likvide |
| d) | kryptoaktiverne i givet fald ikke er omfattet af investorgarantiordningerne i direktiv 97/9/EF |
| e) | kryptoaktiverne ikke er omfattet af indskudsgarantiordningerne i direktiv 2014/49/EU. |
10. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver eller porteføljepleje af kryptoaktiver, fastlægger, opretholder eller gennemfører politikker og procedurer, der sætter dem i stand til at indsamle og vurdere alle de oplysninger, der er nødvendige for at foretage den vurdering, som er omhandlet i stk. 1, af hver enkelt kunde. De træffer alle rimelige foranstaltninger til at sikre, at de indhentede oplysninger om deres kunder eller potentielle kunder er pålidelige.
11. Hvis kunderne ikke fremlægger de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 8, eller hvis udbydere af kryptoaktivtjenester, som yder rådgivning om kryptoaktiver eller porteføljepleje af kryptoaktiver, finder, at kryptoaktivtjenesterne eller kryptoaktiverne ikke er egnede for deres kunder, anbefaler de hverken sådanne kryptoaktivtjenester eller kryptoaktiver eller påbegynder ydelsen af porteføljepleje af sådanne kryptoaktiver.
12. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver eller porteføljepleje af kryptoaktiver, skal regelmæssigt for hver enkelt kunde gennemgå den i stk. 1 omhandlede egnethedsvurdering mindst hvert andet år efter den indledende vurdering, der er foretaget i overensstemmelse med nævnte stykke.
13. Når egnethedsvurderingen i stk. 1 eller gennemgangen heraf i henhold til stk. 12 er foretaget, forelægger udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver, kunderne en rapport om egnethed, hvori det præciseres, hvilken rådgivning der er ydet, og hvordan denne rådgivning opfylder kundernes præferencer, mål og øvrige karakteristika. Denne rapport udarbejdes og meddeles kunderne i et elektronisk format. Rapporten skal som minimum:
| a) | indeholde ajourførte oplysninger om den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, og |
| b) | indeholde en kort beskrivelse af den rådgivning, der er givet. |
Den i første afsnit omhandlede egnethedsrapport skal tydeliggøre, at rådgivningen er baseret på kundens kendskab til og erfaring med investering i kryptoaktiver, kundens investeringsmål, risikotolerance, finansielle situation og evne til at bære tab.
14. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder porteføljepleje af kryptoaktiver, forelægger periodiske rapporter for deres kunder i et elektronisk format om de porteføljeplejeaktiviteter, der udføres på deres vegne. Disse periodiske rapporter skal indeholde en rimelig og afbalanceret gennemgang af de udførte aktiviteter og af porteføljens resultater i rapporteringsperioden, en ajourført erklæring om, hvordan de udførte aktiviteter opfylder kundens præferencer, mål og øvrige karakteristika samt ajourførte oplysninger om den egnethedsvurdering, der er omhandlet i stk. 1, eller gennemgangen heraf, som er omhandlet i stk. 12.
Den periodiske rapport, der er omhandlet i første afsnit, forelægges hver tredje måned, undtagen i tilfælde, hvor en kunde har adgang til et onlinesystem, hvor ajourførte værdiansættelser af kundens portefølje og ajourførte oplysninger om den egnethedsvurdering, der er omhandlet i stk. 1, kan tilgås, og kryptoaktivtjenesteudbyderen har dokumentation for, at kunden har tilgået en værdiansættelse mindst én gang i løbet af det relevante kvartal. Et sådant onlinesystem betragtes som et elektronisk format.
15. Senest den 30. december 2024 udsteder esma retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010, der præciserer:
| a) | kriterierne for vurdering af kundens viden og kompetencer i overensstemmelse med stk. 2 |
| b) | de oplysninger, der er omhandlet i stk. 8, og |
| c) | formatet af den periodiske rapport, der er omhandlet i stk. 14. |
Artikel 82
Levering af tjenester vedrørende overførsel af kryptoaktiver på vegne af kunder
1. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der udbyder tjenester vedrørende overførsel af kryptoaktiver på vegne af kunder, indgår en aftale med deres kunder om en præcisering af deres opgaver og ansvarsområder. En sådan aftale skal mindst omfatte følgende punkter:
| a) | aftaleparternes identitet |
| b) | en beskrivelse af de nærmere bestemmelser for den overførselstjeneste, der udbydes |
| c) | en beskrivelse af de sikkerhedssystemer, der anvendes af kryptoaktivtjenesteudbyderen |
| d) | gebyrer, der anvendes af kryptoaktivtjenesteudbyderen |
| e) | lovvalg. |
2. esma udsteder i tæt samarbejde med EBA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 for udbydere af kryptoaktivtjenester, der udbyder tjenester vedrørende overførsel af kryptoaktiver på vegne af kunder, for så vidt angår procedurer og politikker, herunder kunders rettigheder, i forbindelse med tjenester vedrørende overførsel af kryptoaktiver.
KAPITEL 4
Erhvervelse af udbydere af kryptoaktivtjenester
Artikel 84
Indhold af vurderingen af de foreslåede erhvervelser af udbydere af kryptoaktivtjenester
1. I forbindelse med udførelsen af vurderingen som omhandlet i artikel 83, stk. 4, vurderer den kompetente myndighed egnetheden af den foreslåede erhverver, og den foreslåede erhvervelses finansielle soliditet som omhandlet i artikel 83, stk. 1, ud fra alle følgende kriterier:
| a) | den foreslåede erhververs omdømme |
| b) | omdømme, viden, kompetence og erfaring hos enhver person, som skal lede forretningsaktiviteten for udbyderen af kryptoaktivtjenesten, som følge af den foreslåede erhvervelse |
| c) | den foreslåede erhververs finansielle soliditet, navnlig i forhold til den type forretningsaktivitet, der påtænkes forfulgt eller forfølges af udbyderen af kryptoaktivtjenesten, i hvilken erhvervelsen foreslås |
| d) | hvorvidt udbyderen af kryptoaktivtjenesten vil kunne overholde og fortsætte med at overholde bestemmelserne i dette afsnit |
| e) | om der er rimelige grunde til i forbindelse med den foreslåede erhvervelse at formode, at hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. henholdsvis artikel 1, stk. 3 og 5, i direktiv (EU) 2015/849, forekommer eller forsøges eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den foreslåede erhvervelse vil kunne øge risikoen herfor. |
2. Den kompetente myndighed må kun gøre indsigelse mod den foreslåede erhvervelse, hvis der er rimelige grunde hertil på baggrund af kriterierne i denne artikels stk. 1, eller hvis de i henhold til artikel 83, stk. 4, afgivne oplysninger er ufuldstændige eller falske.
3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kvalificerede andel, der er påkrævet for at kunne erhverves i henhold til denne forordning, eller tillade deres kompetente myndigheder at vurdere den foreslåede erhvervelse ud fra markedets økonomiske behov.
4. esma udarbejder i tæt samarbejde med EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer det detaljerede indhold af de oplysninger, der er nødvendige for at udføre den vurdering, der er omhandlet i artikel 83, stk. 4, første afsnit. De krævede oplysninger skal være relevante for en tilsynsmæssig vurdering, være forholdsmæssige og tilpasses den foreslåede erhververs forhold og den foreslåede erhvervelse, jf. artikel 83, stk. 1.
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
KAPITEL 5
Signifikante udbydere af kryptoaktivtjenester
Artikel 85
Identificering af signifikante udbydere af kryptoaktivtjenester
1. En udbyder af kryptoaktivtjenester anses for at være signifikant, hvis den i Unionen har mindst 15 millioner aktive brugere i gennemsnit i et kalenderår, hvor gennemsnittet beregnes som gennemsnittet af det daglige antal aktive brugere i hele det foregående kalenderår.
2. Udbydere af kryptoaktivtjenester skal underrette deres kompetente myndigheder senest to måneder efter at have opnået det antal aktive brugere, der er anført i stk. 1. Hvis den kompetente myndighed er enig i, at den tærskel, der er fastsat i stk. 1, er blevet opfyldt, underretter den esma herom.
3. Uden at det berører de kompetente myndigheders ansvar i henhold til denne forordning, orienterer de kompetente myndigheder i hjemlandet årligt esma's tilsynsråd om følgende tilsynsmæssige udviklinger i forbindelse med udbydere af signifikante kryptoaktivtjenester:
| a) | igangværende eller afsluttede tilladelser som omhandlet i artikel 59 |
| b) | igangværende eller afsluttede processer for inddragelse af tilladelser som omhandlet i artikel 64 |
| c) | udøvelsen af tilsynsbeføjelser som fastsat i artikel 94, stk. 1, første afsnit, litra b), c), e), f), g), y) og aa). |
Hjemlandets kompetente myndighed kan orientere esma's tilsynsråd hyppigere eller underrette det, inden hjemlandets kompetente myndighed træffer afgørelser med hensyn til første afsnit, litra a), b) eller c).
4. Den orientering, der er omhandlet i stk. 3, andet afsnit, kan efterfølges af en udveksling af synspunkter i esma's tilsynsråd.
5. esma kan i givet fald gøre brug af sine beføjelser i henhold til artikel 29, 30, 31 og 31b i forordning (EU) nr. 1095/2010.
AFSNIT VI
FOREBYGGELSE AF OG FORBUD MOD MARKEDSMISBRUG I RELATION TIL KRYPTOAKTIVER
Artikel 88
Offentliggørelse af intern viden
1. Udstedere, udbydere og personer, der anmoder om optagelse til handel, oplyser hurtigst muligt offentligheden om den interne viden, der er omhandlet i artikel 87, og som vedrører dem direkte, på en måde, der giver offentligheden mulighed for hurtig adgang til og fuldstændig, korrekt og rettidig vurdering af oplysningerne. Udstedere, udbydere og personer, der anmoder om optagelse til handel, må ikke kombinere videregivelse af intern viden til offentligheden med markedsføring af deres aktiviteter. Udstedere, udbydere og personer, der anmoder om optagelse til handel, skal i en periode på mindst fem år lægge al intern viden, som de er forpligtet til at offentliggøre, ud på deres websted og løbende ajourføre den.
2. Udstedere, udbydere og personer, der anmoder om optagelse til handel, kan på eget ansvar udsætte offentliggørelsen af intern viden som omhandlet i artikel 87 over for offentligheden, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
| a) | øjeblikkelig offentliggørelse antages at skade de legitime interesser hos udstedere, udbydere og personer, der anmoder om optagelse til handel |
| b) | udsættelse af offentliggørelsen antages ikke at vildlede offentligheden |
| c) | udstedere, udbydere eller personer, der anmoder om optagelse til handel, er i stand til at sikre disse oplysningers fortrolighed. |
3. Hvis en udsteder, udbyder eller en person, der anmoder om optagelse til handel, har udsat offentliggørelsen af intern viden i overensstemmelse med stk. 2, underretter den pågældende den kompetente myndighed om, at offentliggørelsen af oplysningerne er udsat og giver en skriftlig redegørelse for, hvordan betingelserne i stk. 2 er opfyldt, umiddelbart efter at oplysningerne er videregivet til offentligheden. Alternativt kan medlemsstaterne fastsætte, at en sådan redegørelse kun skal forelægges efter anmodning fra den kompetente myndighed.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder esma udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge de tekniske metoder til:
| a) | passende offentliggørelse af intern viden som omhandlet i stk. 1, og |
| b) | udsættelse af offentliggørelsen af intern viden som omhandlet i stk. 2 og 3. |
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 92
Forebyggelse og afsløring af markedsmisbrug
1. En person, der som led i sit erhverv organiserer eller udfører transaktioner med kryptoaktiver, skal have indført effektive ordninger, systemer og procedurer med henblik på at forebygge og afsløre markedsmisbrug. Den pågældende person skal være undergivet reglerne om underretning af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor vedkommende er registreret eller har sit hovedkvarter, eller, hvis der er tale om en afdeling, i den medlemsstat, hvor afdelingen ligger, og underretter straks denne medlemsstats kompetente myndigheder meddelelse om enhver begrundet mistanke om en ordre eller transaktion, herunder annullering eller ændring heraf, og andre aspekter af distributed ledger-teknologiens funktion, såsom konsensusmekanismen, hvor der kan foreligge omstændigheder, der tyder på, at der er begået markedsmisbrug, at det begås, eller at det vil blive begået.
De kompetente myndigheder, der modtager en underretning om mistænkelige ordrer eller transaktioner, sender straks disse oplysninger til de kompetente myndigheder for de pågældende handelsplatforme.
2. esma udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere at præcisere:
| a) | passende ordninger, systemer og procedurer for personer, så de kan overholde stk. 1 |
| b) | den model, der skal anvendes af personer, så de kan overholde stk. 1 |
| c) | koordineringsprocedurer mellem de relevante kompetente myndigheder med henblik på at afsløre og sanktionere markedsmisbrug i forbindelse med grænseoverskridende markedsmisbrugssituationer. |
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. december 2024.
3. For at sikre ensartethed i tilsynspraksisserne i henhold til denne artikel udsteder esma senest den 30. juni 2025 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 for tilsynspraksis blandt de kompetente myndigheder for at forebygge og opdage markedsmisbrug, hvis dette ikke allerede er omfattet af de i stk. 2 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder.
AFSNIT VII
KOMPETENTE MYNDIGHEDER, EBA OG esma
KAPITEL 1
De kompetente myndigheders beføjelser og samarbejde mellem de kompetente myndigheder, EBA og esma
Artikel 93
Kompetente myndigheder
1. Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at udføre de i denne forordning fastsatte funktioner og opgaver. Medlemsstaterne underretter EBA og esma om disse kompetente myndigheder.
2. Hvis medlemsstaterne udpeger mere end én kompetent myndighed i henhold til stk. 1, fastlægger de deres respektive opgaver og udpeger én kompetent myndighed som centralt kontaktpunkt for grænseoverskridende administrativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder samt med EBA og esma. Medlemsstaterne kan udpege et forskelligt centralt kontaktpunkt for hver af disse typer af administrativt samarbejde.
3. esma offentliggør på sit websted en liste over de kompetente myndigheder udpeget i overensstemmelse med stk. 1 og 2.
Artikel 95
Samarbejde mellem kompetente myndigheder
1. De kompetente myndigheder samarbejder i henhold til denne forordning. De kompetente myndigheder skal yde bistand til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater og til EBA og esma. De udveksler oplysninger uden unødig forsinkelse og samarbejder om undersøgelses-, tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter.
Såfremt medlemsstaterne i henhold til artikel 111, stk. 1, andet afsnit, har fastsat strafferetlige sanktioner for overtrædelserne af denne forordning som omhandlet i artikel 111, stk. 1, første afsnit, sørger de for, at der er truffet passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at holde kontakt til de judicielle, retsforfølgende eller strafferetlige myndigheder inden for deres jurisdiktion med henblik på at modtage konkrete oplysninger om strafferetlige efterforskninger af eller påbegyndte retssager om overtrædelser af denne forordning, og til at give andre kompetente myndigheder samt EBA og esma de samme oplysninger, således at disse kan opfylde deres forpligtelse til at samarbejde med henblik på denne forordning.
2. En kompetent myndighed kan kun afvise at reagere på en anmodning om oplysninger eller en anmodning om at samarbejde med en undersøgelse i følgende tilfælde:
| a) | kommunikationen af relevante oplysninger kan bringe den pågældende medlemsstats sikkerhed i fare, navnlig i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og anden alvorlig kriminalitet |
| b) | når efterkommelse af anmodningen kan forventes at få negativ indvirkning på myndighedens egen undersøgelse, håndhævelsesaktiviteter eller i givet fald en strafferetlig efterforskning |
| c) | når der allerede er indledt en sag vedrørende de samme handlinger og mod de samme fysiske eller juridiske personer ved den anmodede medlemsstats domstol |
| d) | når der allerede er afsagt en endelig dom for de samme forhold og mod de samme fysiske eller juridiske personer i den pågældende medlemsstat. |
3. De kompetente myndigheder leverer efter anmodning uden unødig forsinkelse alle oplysninger, der er nødvendige med henblik på denne forordning.
4. En kompetent myndighed kan anmode om bistand fra den kompetente myndighed i en anden medlemsstat med henblik på kontrolbesøg eller undersøgelser på stedet.
En anmodende kompetent myndighed underretter EBA og esma om enhver anmodning, der er fremsat i henhold til første afsnit. Når en kompetent myndighed modtager en anmodning fra en kompetent myndighed i en anden medlemsstat om at gennemføre et kontrolbesøg eller en undersøgelse på stedet, kan den:
| a) | selv foretage kontrolbesøget eller undersøgelsen på stedet |
| b) | tillade, at den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, deltager i et kontrolbesøg eller en undersøgelse på stedet |
| c) | tillade, at den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, selv gennemfører kontrolbesøget eller undersøgelsen på stedet |
| d) | dele specifikke opgaver i forbindelse med tilsynsaktiviteter med de andre kompetente myndigheder. |
5. I tilfælde af et kontrolbesøg eller en undersøgelse på stedet, jf. stk. 4, koordinerer esma kontrolbesøget eller undersøgelsen, hvis en af de kompetente myndigheder anmoder herom.
Hvis et kontrolbesøg eller en undersøgelse på stedet, jf. stk. 4, vedrører en udsteder af en aktivbaseret token eller e-pengetoken eller vedrører kryptoaktivtjenester, der er relateret til aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, koordinerer EBA kontrolbesøget eller undersøgelsen, hvis en af de kompetente myndigheder anmoder herom.
6. De kompetente myndigheder kan i situationer, hvor en anmodning om samarbejde, navnlig med hensyn til udveksling af oplysninger, er blevet afvist eller ikke er blevet imødekommet inden for en rimelig frist, indbringe sagen for esma. Artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1095/2010 finder tilsvarende anvendelse i sådanne situationer.
7. Uanset nærværende artikels stk. 6 kan de kompetente myndigheder indbringe sagen for EBA i situationer, hvor en anmodning om samarbejde, navnlig med hensyn til udveksling af oplysninger om en udsteder af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens eller om kryptoaktivtjenester, der er relateret til aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, er blevet afvist eller ikke er blevet imødekommet inden for en rimelig frist. Artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1093/2010 finder tilsvarende anvendelse i sådanne situationer.
8. De kompetente myndigheder koordinerer deres tilsyn tæt for at identificere og afhjælpe overtrædelser af denne forordning, udvikle og fremme bedste praksis, lette samarbejde, fremme en konsekvent fortolkning og tilvejebringe tværjuridiske vurderinger i tilfælde af eventuelle tvister.
For så vidt angår nærværende stykkes første afsnit udfylder EBA og esma en koordinerende rolle mellem de kompetente myndigheder og på tværs af tilsynskollegierne som omhandlet i artikel 119 med henblik på at opbygge en fælles tilsynskultur og sammenhængende tilsynspraksisser og sikre ensartede procedurer.
9. Såfremt en kompetent myndighed konstaterer, at et eller flere af kravene i denne forordning ikke opfyldes, eller har grund til at antage, at dette er tilfældet, underretter denne den kompetente myndighed for den eller de enheder, der mistænkes for en sådan overtrædelse, om sine undersøgelsesresultater på en tilstrækkelig detaljeret måde.
10. esma skal i tæt samarbejde med EBA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere, hvilke oplysninger der skal udveksles mellem de kompetente myndigheder i overensstemmelse med stk. 1.
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
11. esma skal i tæt samarbejde med EBA udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder.
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 96
Samarbejde med EBA og esma
1. Med henblik på denne forordning arbejder de kompetente myndigheder tæt sammen med esma i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010 og med EBA i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010. De udveksler oplysninger for at kunne varetage deres opgaver i henhold til dette kapitel og kapitel 2 og 3 i dette afsnit.
2. De kompetente myndigheder giver hurtigst muligt EBA og esma alle de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver i overensstemmelse med artikel 35 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
3. esma udarbejder i tæt samarbejde med EBA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og EBA og esma.
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 97
Fremme af konvergens med hensyn til klassificering af kryptoaktiver
1. Senest den 30. december 2024 udsteder ESA'erne i fællesskab retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010 og artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 for at præcisere indholdet og formen af den redegørelse, der ledsager hvidbogen om kryptoaktiver, som er omhandlet i artikel 8, stk. 4, og af de juridiske vurderinger om kvalificeringen af de aktivbaserede tokens, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra b), nr. ii), og artikel 18, stk. 2, litra e). Retningslinjerne skal omfatte en model for redegørelsen og udtalelsen og en standardiseret test til klassificering af kryptoaktiver.
2. ESA'erne fremmer i overensstemmelse med artikel 29 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 drøftelsen mellem de kompetente myndigheder om klassificeringen af kryptoaktiverne, herunder klassificeringen af de kryptoaktiver, der er udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde i henhold til artikel 2, stk. 3. ESA'erne identificerer også kilderne til potentielle forskelle i de kompetente myndigheders tilgange til klassificeringen af disse kryptoaktiver og fremmer så vidt muligt en fælles tilgang hertil.
3. De nationale kompetente myndigheder i hjemlandet eller værtslandet kan anmode esma, EIOPA eller EBA, alt efter hvad der er relevant, om en udtalelse om klassificeringen af kryptoaktiver, herunder dem, der er udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde i henhold til artikel 2, stk. 3. Alt efter tilfældet afgiver esma, EIOPA eller EBA en sådan udtalelse i overensstemmelse med artikel 29 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen fra de nationale kompetente myndigheder.
4. ESA'erne udarbejder i fællesskab en årlig rapport på grundlag af de oplysninger, der er indeholdt i det i artikel 109 omhandlede register, og resultaterne af deres arbejde som omhandlet i 3 i nærværende artikels stk. 2 og 3, hvori de identificerer vanskeligheder med klassificeringen af kryptoaktiver og forskelle i de kompetente myndigheders tilgange.
Artikel 99
Meddelelsespligt
Medlemsstaterne giver senest den 30. juni 2025 Kommissionen, EBA og esma meddelelse om de love og administrative bestemmelser, herunder relevante strafferetlige bestemmelser, som gennemfører dette kapitel. Medlemsstaterne meddeler uden unødig forsinkelse Kommissionen, EBA og esma eventuelle senere ændringer heraf.
Artikel 101
Databeskyttelse
For så vidt angår medlemsstaternes behandling af personoplysninger inden for denne forordnings ramme skal de kompetente myndigheder udføre deres opgaver med henblik på anvendelsen af denne forordning i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.
EBA's og esma's behandling af personoplysninger med henblik på denne forordning skal ske i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725.
Artikel 102
Retsbevarende foranstaltninger
1. Hvis den kompetente myndighed i et værtsland har klare og påviselige grunde til at mistænke, at der er uregelmæssigheder i aktiviteterne hos en udbyder eller en person, der anmoder om optagelse til handel af kryptoaktiver, en udsteder af en aktivbaseret token eller en e-pengetoken eller en kryptoaktivtjenesteudbyder, underretter den hjemlandets kompetente myndighed og esma herom.
Den kompetente myndighed i værtslandet underretter også EBA om de uregelmæssigheder, der vedrører en udsteder af en aktivbaseret token eller e-pengetoken eller en kryptoaktivtjeneste, der er relateret til aktivbaserede tokens eller e-pengetokens.
2. Hvis de uregelmæssigheder, der er omhandlet i stk. 1, fortsætter og udgør en overtrædelse af denne forordning på trods af de foranstaltninger, der træffes af den kompetente myndighed i værtslandet, træffer den kompetente myndighed i værtslandet efter at have underrettet den kompetente myndighed i hjemlandet, esma og eventuelt EBA herom nødvendige foranstaltninger for at beskytte kryptoaktivtjenesteudbydernes kunder og indehaverne af kryptoaktiver, navnlig de private indehavere. Sådanne foranstaltninger omfatter, at udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel, udstederen af den aktivbaserede token eller e-pengetoken eller udbyderen af kryptoaktivtjenester forhindres i at udføre yderligere aktiviteter i værtslandet. Den kompetente myndighed underretter uden unødig forsinkelse esma og, hvor det er relevant, EBA herom. esma og, hvor det er relevant, EBA underretter uden unødig forsinkelse Kommissionen herom.
3. Hvis en kompetent myndighed i hjemlandet er uenig i en foranstaltning, der er truffet af en kompetent myndighed i værtslandet i henhold til denne artikels stk. 2, kan den indbringe sagen for esma. Artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1095/2010 finder tilsvarende anvendelse i sådanne situationer.
Den kompetente myndighed i værtslandet kan som en undtagelse fra første afsnit i dette stykke indbringe sagen for EBA, hvis foranstaltningerne i denne artikels stk. 2 vedrører en udsteder af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens eller en kryptoaktivtjeneste, der er relateret til aktivbaserede tokens eller e-pengetokens. Artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1093/2010 finder tilsvarende anvendelse i sådanne situationer.
Artikel 103
esma's midlertidige interventionsbeføjelser
1. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1095/2010 kan esma, hvor betingelserne i nærværende artikels stk. 2 og 3 er opfyldt, midlertidigt forbyde eller begrænse:
| a) | markedsføring, distribution eller salg af visse andre kryptoaktiver end aktivbaserede tokens eller e-pengetokens eller andre kryptoaktiver end aktivbaserede tokens eller e-pengetokens med visse specificerede karakteristika, eller |
| b) | en aktivitet eller praksis relateret til andre kryptoaktiver end aktivbaserede tokens eller e-pengetokens. |
Et forbud eller en begrænsning kan gælde under visse omstændigheder eller være underlagt undtagelser, der specificeres af esma.
2. esma træffer kun en foranstaltning i henhold til stk. 1, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
| a) | det foreslåede forbud eller den foreslåede begrænsning imødegår væsentlige problemer med hensyn til investorbeskyttelsen eller en trussel mod den ordnede funktion og integritet af markederne for kryptoaktiver eller mod stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i Unionen |
| b) | de reguleringsmæssige krav i EU-retten, der gælder for de relevante kryptoaktiver eller kryptoaktivtjenester, imødegår ikke den pågældende trussel |
| c) | en relevant kompetente myndighed har ikke truffet foranstaltninger til at imødegå truslen, eller de foranstaltninger, der er truffet, imødegår ikke truslen i tilstrækkelig grad. |
3. Når esma træffer en foranstaltning i henhold til stk. 1, sikrer esma, at foranstaltningen ikke:
| a) | har en skadelig indvirkning på effektiviteten af markederne for kryptoaktiver eller på indehavere af kryptoaktiver eller kunder, der modtager kryptoaktivtjenester, som ikke står i forhold til foranstaltningens fordele, og |
| b) | medfører en risiko for regelarbitrage. |
Når de kompetente myndigheder har truffet en foranstaltning i henhold til artikel 105, kan esma træffe enhver af de foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, uden at afgive en udtalelse i henhold til artikel 106, stk. 2.
4. Inden esma beslutter at træffe en foranstaltning i henhold til stk. 1, underretter denne den relevante kompetente myndighed om den foranstaltning, den agter at træffe.
5. esma offentliggør på sit websted en meddelelse om en afgørelse om at indføre en foranstaltning som omhandlet i stk. 1. Meddelelsen skal indeholde nærmere oplysninger om det forbud eller den begrænsning, der indføres, og angive det tidspunkt efter meddelelsens offentliggørelse, hvor foranstaltningerne får virkning. Et forbud eller en begrænsning gælder kun for aktiviteter, efter at foranstaltningen har fået virkning.
6. esma tager et forbud eller en begrænsning, der er pålagt i henhold til stk. 1, op til fornyet overvejelse med passende mellemrum og mindst hver sjette måned. esma kan på grundlag af mindst to på hinanden følgende forlængelser og baseret på en grundig analyse, der vurderer konsekvenserne for forbrugerne, træffe afgørelse om en årlig forlængelse af forbuddet eller begrænsningen.
7. Foranstaltninger truffet af esma i henhold til denne artikel har forrang for tidligere foranstaltninger truffet af de relevante kompetente myndigheder om samme sag.
8. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 med henblik på at supplere denne forordning ved at præcisere de kriterier og faktorer, som esma skal tage hensyn til ved afgørelsen af, om der er væsentlige problemer med hensyn til investorbeskyttelsen eller en trussel mod den ordnede funktion og integritet af markederne for kryptoaktiver eller mod stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i Unionen med henblik på nærværende artikels stk. 2, litra a).
Artikel 104
EBA's midlertidige interventionsbeføjelser
1. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1093/2010 kan EBA, hvis betingelserne i nærværende artikels stk. 2 og 3 er opfyldt, midlertidigt forbyde eller begrænse:
| a) | markedsføring, distribution eller salg af visse aktivbaserede tokens eller e-pengetokens eller aktivbaserede tokens eller e-pengetokens med visse specificerede karakteristika, eller |
| b) | en aktivitet eller praksis relateret til aktivbaserede tokens eller e-pengetokens. |
Et forbud eller en begrænsning kan gælde under visse omstændigheder eller være underlagt undtagelser, der specificeres af EBA.
2. EBA træffer kun foranstaltning i henhold til stk. 1, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
| a) | det foreslåede forbud eller den foreslåede begrænsning imødegår væsentlige problemer med hensyn til investorbeskyttelsen eller en trussel mod den ordnede funktion og integritet af markederne for kryptoaktiver eller mod stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i Unionen |
| b) | de reguleringsmæssige krav i EU-retten, der gælder for de relevante aktivbaserede tokens, e-pengetokens eller de kryptoaktivtjenester, der er relateret til dem, imødegår ikke den pågældende trussel |
| c) | en relevant kompetente myndighed har ikke truffet foranstaltninger til at imødegå truslen, eller de foranstaltninger, der er truffet, imødegår ikke truslen i tilstrækkelig grad. |
3. Når EBA træffer foranstaltning i henhold til stk. 1, sikrer esma, at foranstaltningen ikke:
| a) | har en skadelig indvirkning på effektiviteten af markederne for kryptoaktiver eller indehavere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens eller kunder, der modtager kryptoaktivtjenester, som ikke står i forhold til foranstaltningens fordele, og |
| b) | medfører en risiko for regelarbitrage. |
Når de kompetente myndigheder har truffet en foranstaltning i henhold til artikel 105, kan EBA træffe enhver af de foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, uden at afgive en udtalelse i henhold til artikel 106, stk. 2.
4. Inden EBA beslutter at træffe en foranstaltning i henhold til stk. 1, underretter denne de relevante kompetente myndigheder om den foranstaltning, den agter at træffe.
5. EBA offentliggør på sit websted en meddelelse om en afgørelse om at indføre en foranstaltning som omhandlet i stk. 1. Meddelelsen skal indeholde nærmere oplysninger om det forbud eller den begrænsning, der indføres, og angive det tidspunkt efter meddelelsens offentliggørelse, hvor foranstaltningerne får virkning. Et forbud eller en begrænsning gælder kun for aktiviteter, efter at foranstaltningen har fået virkning.
6. EBA tager et forbud eller en begrænsning, der er pålagt i henhold til stk. 1, op til fornyet overvejelse med passende mellemrum og mindst hver sjette måned. EBA kan på grundlag af mindst to på hinanden følgende forlængelser og baseret på en grundig analyse, der vurderer konsekvenserne for forbrugerne, træffe afgørelse om en årlig forlængelse af forbuddet eller begrænsningen.
7. Foranstaltninger truffet af EBA i henhold til denne artikel har forrang for tidligere foranstaltninger truffet af den relevante kompetente myndighed om samme sag.
8. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 med henblik på at supplere denne forordning ved at præcisere de kriterier og faktorer, som EBA skal tage hensyn til ved afgørelsen af, om der er væsentlige problemer med hensyn til investorbeskyttelsen eller en trussel mod den ordnede funktion og integritet af markederne for kryptoaktiver eller mod stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i Unionen med henblik på nærværende artikels stk. 2, litra a).
Artikel 105
De kompetente myndigheders produktintervention
1. En kompetent myndighed kan forbyde eller begrænse følgende, der udføres i eller fra dens medlemsstat:
| a) | markedsføring, distribution eller salg af visse kryptoaktiver eller kryptoaktiver med visse nærmere angivne karakteristika, eller |
| b) | en type aktivitet eller praksis relateret til kryptoaktiver. |
2. En kompetent myndighed træffer kun en foranstaltning i henhold til stk. 1, såfremt den med rimelighed finder det godtgjort, at:
| a) | et kryptoaktiv giver anledning til væsentlige problemer med hensyn til investorbeskyttelsen eller udgør en trussel mod den ordnede funktion og integritet af markederne for kryptoaktiver eller mod stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i mindst én medlemsstat |
| b) | de gældende krav i henhold til EU-retten, der finder anvendelse på det pågældende kryptoaktiv eller den pågældende kryptoaktivtjeneste, ikke imødegår i tilstrækkelig grad de i litra a) omhandlede risici, og at problemet ikke kan håndteres på en bedre måde ved at styrket tilsynet med eller håndhævelsen af de eksisterende krav |
| c) | foranstaltningen er forholdsmæssig under hensyntagen til arten af de risici, der er identificeret, hvor avancerede de berørte investorer eller markedsdeltagere er, og den sandsynlige virkning af foranstaltningen for investorer og markedsdeltagere, der kan besidde, anvende eller udnytte det pågældende kryptoaktiv eller den pågældende kryptoaktivtjeneste |
| d) | de kompetente myndigheder grundigt har hørt de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, som i betydelig grad kan blive berørt af foranstaltningen, og |
| e) | foranstaltningen ikke har en forskelsbehandlende virkning på tjenester eller aktiviteter, der udbydes fra en anden medlemsstat. |
Hvis betingelserne i nærværende stykkes første afsnit er opfyldt, kan den kompetente myndighed af forsigtighedsgrunde indføre det forbud eller den begrænsning, der er omhandlet i stk. 1, før et kryptoaktiv markedsføres, distribueres eller afsættes til kunder.
Den kompetente myndighed kan beslutte kun at anvende det forbud eller den begrænsning, der er omhandlet i stk. 1, under visse omstændigheder eller at gøre det til genstand for undtagelser.
3. Den kompetente myndighed indfører ikke et forbud eller en begrænsning i henhold til denne artikel, medmindre den mindst en måned, inden foranstaltningen påtænkes at få virkning, har givet alle de andre kompetente myndigheder og esma eller, for så vidt angår aktivbaserede tokens og e-pengetokens, EBA, meddelelse enten skriftligt eller via et andet medium, som myndighederne har aftalt, om følgende:
| a) | det kryptoaktiv eller den aktivitet eller praksis, som den foreslåede foranstaltning vedrører |
| b) | den nøjagtige karakter af det foreslåede forbud eller den foreslåede begrænsning, og hvornår det eller den påtænkes at få virkning, og |
| c) | den dokumentation, der ligger til grund for dens afgørelse, og hvormed den finder det godtgjort, at hver af betingelserne i første afsnit i stk. 2 er opfyldt. |
4. I særlige tilfælde, hvor den kompetente myndighed finder det nødvendigt for at forhindre skadelige virkninger som følge af det kryptoaktiv, den aktivitet eller den praksis, der er omhandlet i stk. 1, kan den kompetente myndighed træffe en omgående foranstaltning på et foreløbigt grundlag med mindst 24 timers skriftligt varsel til alle de øvrige kompetente myndigheder og esma, inden foranstaltningen påtænkes at få virkning, såfremt alle kriterierne i denne artikel er opfyldt, og det desuden klart er fastslået, at en meddelelsesfrist på en måned ikke i tilstrækkelig grad vil kunne imødegå det specifikke problem eller den specifikke trussel. Varigheden af foranstaltninger, der træffes på et foreløbigt grundlag, må ikke overstige tre måneder.
5. Den kompetente myndighed skal på sit websted offentliggøre en meddelelse om en afgørelse om at indføre et forbud eller en begrænsning som omhandlet i stk. 1. Meddelelsen skal indeholde nærmere oplysninger om det forbud eller den begrænsning, der indføres, og angive det tidspunkt efter meddelelsens offentliggørelse, hvor foranstaltningerne får virkning, og den dokumentation, der ligger til grund for den kompetente myndigheds afgørelse, og hvormed den finder det godtgjort, at hver af betingelserne i stk. 2, første afsnit, er opfyldt. Et forbud eller en begrænsning gælder kun for aktiviteter, efter at foranstaltningerne har fået virkning.
6. Den kompetente myndighed tilbagekalder et forbud eller en begrænsning, hvis betingelserne i stk. 2 ikke længere er opfyldt.
7. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 med henblik på at supplere denne forordning ved at præcisere de kriterier og faktorer, som de kompetente myndigheder skal tage hensyn til ved afgørelsen af, om der er væsentlige problemer med hensyn til investorbeskyttelsen eller en trussel mod den ordnede funktion og integritet af markederne for kryptoaktiver eller råvaremarkeder eller mod stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i mindst én medlemsstat med henblik på nærværende artikels stk. 2, første afsnit, litra a).
Artikel 106
Samarbejde med esma eller EBA
1. esma eller, for så vidt angår aktivbaserede tokens og e-pengetokens, EBA, spiller en fremmende og koordinerende rolle i forbindelse med foranstaltninger, der træffes af kompetente myndigheder i henhold til artikel 105. esma eller, for så vidt angår aktivbaserede tokens og e-pengetokens, EBA, sikrer, at foranstaltninger truffet af en kompetent myndighed er berettigede og forholdsmæssige, og at de kompetente myndigheder anvender en konsekvent tilgang, hvor det er relevant.
2. Efter at have modtaget meddelelsen i overensstemmelse med artikel 105, stk. 3, om en foranstaltning, der skal træffes i henhold til nævnte artikel, afgiver esma eller, for så vidt angår aktivbaserede tokens og e-pengetokens, EBA, en udtalelse om, hvorvidt forbuddet eller begrænsningen er berettiget og forholdsmæssig. Mener esma eller, for så vidt angår aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, EBA, at det er nødvendigt, at andre kompetente myndigheder træffer en foranstaltning for at imødegå risikoen, skal den også angive dette i sin udtalelse. Udtalelsen offentliggøres på esma's websted eller, for så vidt angår aktivbaserede tokens og e-pengetokens, på EBA's websted.
3. Hvis en kompetent myndighed foreslår at træffe, træffer eller afviser at træffe foranstaltninger i strid med den udtalelse, der er afgivet af esma eller EBA i henhold til stk. 2, skal denne myndighed straks offentliggøre en meddelelse med en fyldestgørende redegørelse herfor på sit websted.
Artikel 107
Samarbejde med tredjelande
1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder indgår, hvor det er nødvendigt, samarbejdsordninger med tilsynsmyndigheder i tredjelande om udveksling af oplysninger med disse tredjelandes tilsynsmyndigheder og håndhævelse af de i denne forordning fastsatte forpligtelser i disse tredjelande. Disse samarbejdsordninger skal som minimum sikre en effektiv udveksling af oplysninger, som gør det muligt for de kompetente myndigheder at varetage deres opgaver i henhold til denne forordning.
En kompetent myndighed skal underrette EBA, esma og de andre kompetente myndigheder, når den påtænker at indgå en sådan ordning.
2. Når det er muligt, fremmer og koordinerer esma i tæt samarbejde med EBA udviklingen af samarbejdsordninger mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og de relevante tilsynsmyndigheder i tredjelande.
3. I tæt samarbejde med EBA udarbejder esma udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastsætter en dokumentskabelon til de i stk. 1 omhandlede samarbejdsordninger, som skal anvendes af medlemsstaternes kompetente myndigheder, når det er muligt.
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
4. Når det er muligt, fremmer og koordinerer esma i tæt samarbejde med EBA også udvekslingen mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder af oplysninger, der er modtaget fra tilsynsmyndigheder i tredjelande, og som kan være relevante, når der skal træffes foranstaltninger i henhold til kapitel 3 i dette afsnit.
5. De kompetente myndigheder kan kun indgå samarbejdsordninger om udveksling af oplysninger med tilsynsmyndigheder i tredjelande, hvis de videregivne oplysninger er omfattet af en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er fastsat i artikel 100. En sådan udveksling af oplysninger skal ske med henblik på de pågældende kompetente myndigheders varetagelse af deres opgaver i henhold til denne forordning.
Artikel 108
De kompetente myndigheders behandling af klager
1. De kompetente myndigheder indfører procedurer, der giver kunder og andre interesserede parter, herunder forbrugerorganisationer, mulighed for at indgive klager til dem vedrørende formodede overtrædelser af denne forordning begået af udbydere, personer, der anmoder om optagelse til handel af kryptoaktiver, udstedere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens eller kryptoaktivtjenesteudbydere. Klager skal indgives skriftligt, herunder elektronisk, og på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor klagen indgives, eller på et sprog, der accepteres af denne medlemsstats kompetente myndigheder.
2. Oplysninger om de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede klagebehandlingsprocedurer gøres tilgængelige på hver enkelt kompetent myndigheds websted og meddeles til EBA og esma. esma offentliggør hyperlinks til de afsnit, der vedrører klagebehandlingsprocedurer, på de kompetente myndigheders websteder i den i artikel 109 omhandlede kryptoaktivfortegnelse.
KAPITEL 2
esma-fortegnelse
Artikel 109
Fortegnelse over hvidbøger om kryptoaktiver, udstedere af aktivbaserede tokens og e-pengetokens og udbydere af kryptoaktivtjenester
1. esma opretter en fortegnelse over:
| a) | hvidbøger om kryptoaktiver med hensyn til andre kryptoaktiver end aktivbaserede tokens og e-pengetokens |
| b) | udstedere af aktivbaserede tokens |
| c) | udstedere af e-pengetokens, og |
| d) | udbydere af kryptoaktivtjenester |
esma's fortegnelse skal være offentligt tilgængeligt fra esma's websted og opdateres regelmæssigt. Med henblik på at lette sådan opdatering meddeler den kompetente myndighed esma enhver ændring meddelt til dem vedrørende oplysningerne anført i stk. 2-5.
De kompetente myndigheder forelægger esma de data, der er nødvendige for klassificeringen af hvidbøger om kryptoaktiver i fortegnelsen, jf. stk. 8.
2. For så vidt angår hvidbøger om kryptoaktiver med hensyn til andre kryptoaktiver end aktivbaserede tokens eller e-pengetokens skal fortegnelsen indeholde hvidbøgerne om kryptoaktiver og eventuelle ændrede hvidbøger om kryptoaktiver. Eventuelle forældede versioner af hvidbøgerne om kryptoaktiver opbevares i et særskilt arkiv og mærkes tydeligt som forældede versioner.
3. For så vidt angår udstedere af aktivbaserede tokens skal fortegnelsen indeholde følgende oplysninger:
| a) | udstederens navn, juridiske form og, identifikator for den juridiske enhed |
| b) | udstederens handelsnavn, fysiske adresse, telefonnummer, e-mail og websted |
| c) | hvidbøgerne om kryptoaktiver og eventuelle ændrede hvidbøger om kryptoaktiver, idet de forældede udgaver af hvidbøgerne om kryptoaktiver opbevares i et særskilt arkiv og tydeligt markeres som forældede |
| d) | listen over værtslande, hvor den ansøgende udsteder agter at udbyde en aktivbaseret token til offentligheden eller agter at søge om optagelse til handel af de aktivbaserede tokens. |
| e) | begyndelsesdatoen eller, hvis denne ikke er tilgængelig på tidspunktet for meddelelsen fra den kompetente myndighed, den påtænkte dato for udbud til offentligheden eller optagelse til handel |
| f) | enhver anden form for tjeneste, der leves af udstederen, og som ikke er omfattet af denne forordning, med en henvisning til den relevante EU-ret eller nationale ret |
| g) | datoen for tilladelsen til at udbyde til offentligheden eller anmode om optagelse til handel af en aktivbaseret token eller som et kreditinstitut og, hvor det er relevant, for inddragelse af hver af tilladelserne. |
4. For så vidt angår udstedere af e-pengetokens skal fortegnelsen indeholde følgende oplysninger:
| a) | udstederens navn, juridiske form og, identifikator for den juridiske enhed |
| b) | udstederens handelsnavn, fysiske adresse, telefonnummer, e-mail og websted |
| c) | hvidbøgerne om kryptoaktiver og eventuelle ændrede hvidbøger om kryptoaktiver, idet de forældede udgaver af hvidbøgerne om kryptoaktiver opbevares i et særskilt arkiv og tydeligt markeres som forældede |
| d) | begyndelsesdatoen eller, hvis denne ikke er tilgængelig på tidspunktet for meddelelsen fra den kompetente myndighed, den påtænkte dato for udbuddet til offentligheden eller optagelsen til handel |
| e) | enhver anden form for tjeneste, der leves af udstederen, og som ikke er omfattet af denne forordning, med en henvisning til den relevante EU-ret eller nationale ret |
| f) | datoen for tilladelsen som et kreditinstitut eller som et e-pengeinstitut og, hvor det er relevant, for inddragelse af denne tilladelse. |
5. For så vidt angår udbydere af kryptoaktivtjenester skal fortegnelsen indeholde følgende oplysninger:
| a) | kryptoaktivtjenesteudbyderens navn, juridiske form og, identifikator for den juridiske enhed og, hvor det er relevant, kryptoaktivtjenesteudbyderens filialer |
| b) | kryptoaktivtjenesteudbyderens handelsnavn, fysiske adresse, telefonnummer, e-mail og websted og, hvor det er relevant, den handelsplatform for kryptoaktiver, der drives af kryptoaktivtjenesteudbyderen |
| c) | navn og adresse på den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse, og dennes kontaktoplysninger |
| d) | listen over de kryptoaktivtjenester, som udbyderen af kryptoaktivtjenester leverer |
| e) | listen over værtslande, hvor kryptoaktivtjenesteudbyderen agter at levere kryptoaktivtjenester. |
| f) | begyndelsesdatoen eller, hvis denne ikke er tilgængelig på tidspunktet for meddelelsen fra den kompetente myndighed, den påtænkte dato for leveringen af kryptoaktivtjenester |
| g) | enhver anden form for tjeneste, der leveres af udbyderen af kryptoaktivtjenester, og som ikke er omfattet af denne forordning, med en henvisning til den relevante EU-ret eller nationale ret |
| h) | datoen for tilladelsen og, hvor det er relevant, for inddragelse af tilladelsen. |
6. De kompetente myndigheder underretter straks esma om de foranstaltninger, der er anført i artikel 94, stk. 1, første afsnit, litra b), c), f), l), m), n), o) eller t), og de offentlige retsbevarende foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 102, og som påvirker leveringen af kryptoaktivtjenester eller udstedelsen, udbuddet til offentligheden eller anvendelsen af kryptoaktiver. esma medtager disse oplysninger i fortegnelsen.
7. Enhver inddragelse af en tilladelse til en udsteder af en aktivbaseret token, en udsteder af en e-pengetoken eller en udbyder af kryptoaktivtjenester og enhver foranstaltning, der er meddelt i overensstemmelse med stk. 6, forbliver offentliggjort i fortegnelsen i fem år.
8. esma udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere de data, der er nødvendige for klassificeringen efter type af kryptoaktiv af hvidbøger om kryptoaktiver, herunder identifikatorerne for juridiske enheder, i fortegnelsen, og at præcisere de praktiske ordninger for at sikre, at sådanne data er maskinlæsbare.
esma forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 110
Fortegnelse over enheder, der ikke opfylder kravene, og som leverer kryptoaktivtjenester
1. esma opretter en ikkeudtømmende fortegnelse over enheder, der leverer kryptoaktivtjenester i strid med artikel 59 eller 61.
2. Fortegnelsen skal som minimum indeholde handelsnavnet på eller webstedet for den enhed, der ikke opfylder kravene, og navnet på den kompetente myndighed, der har indgivet oplysningerne.
3. Fortegnelsen skal være offentligt tilgængeligt på esma's websted i et maskinlæsbart format og ajourføres regelmæssigt for at tage hensyn til eventuelle ændringer i omstændighederne eller oplysninger, som esma får kendskab til vedrørende de registrerede enheder, der ikke opfylder kravene. Fortegnelsen skal give centraliseret adgang til de oplysninger, der indgives af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne eller tredjelande samt fra EBA.
4. esma ajourfører fortegnelsen for at medtage oplysninger om ethvert tilfælde af overtrædelse af denne forordning, der er konstateret på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) nr. 1095/2010, og hvor esma har vedtaget en afgørelse i henhold til nævnte artikels stk. 6 vedrørende en enhed, der ikke opfylder kravene, og som udbyder kryptoaktivtjenester, eller oplysninger om enheder, der leverer kryptoaktivtjenester uden den nødvendige tilladelse eller registrering indgivet af de relevante tilsynsmyndigheder i tredjelande.
5. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 4, kan esma anvende de kompetente myndigheders relevante tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser som omhandlet i artikel 94, stk. 1, på enheder, der ikke opfylder kravene, og som udbyder kryptoaktivtjenester.
KAPITEL 3
Kompetente myndigheders administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
Artikel 111
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
1. Uden at det berører nogen strafferetlige sanktioner, og uden at det berører de kompetente myndigheders tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er anført i artikel 94, fastsætter medlemsstaterne i overensstemmelse med national ret bestemmelser om, at kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge passende administrative sanktioner og træffe andre passende administrative foranstaltninger vedrørende som minimum følgende overtrædelser:
| a) | overtrædelser af artikel 4-14 |
| b) | overtrædelser af artikel 16, 17, 19, 22, 23, 25, 27-41 og artikel 46 og 47 |
| c) | overtrædelser af artikel 48-51, 53-54 og 55 |
| d) | overtrædelser af artikel 59, 60, 64 og 65-83 |
| e) | overtrædelser af artikel 88-92 |
| f) | manglende samarbejde ved eller samtykke til en undersøgelse eller et kontrolbesøg eller en anmodning herom, som omhandlet i artikel 94, stk. 3. |
Medlemsstaterne kan beslutte at undlade at fastsætte regler for administrative sanktioner, hvis overtrædelserne omhandlet i første afsnits litra a), b), c), d) eller e) allerede er underlagt strafferetlige sanktioner i deres nationale ret senest den 30. juni 2024. Hvis de beslutter dette, skal medlemsstaterne i detaljer meddele Kommissionen, esma og EBA de relevante dele af deres strafferet.
Medlemsstaterne meddeler senest den 30. juni 2024 i detaljer Kommissionen, EBA og esma de i første og andet afsnit omhandlede bestemmelser. De giver også omgående Kommissionen, esma og EBA meddelelse om eventuelle senere ændringer af disse.
2. Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national ret, at de kompetente myndigheder har beføjelser til som minimum at pålægge følgende administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i forbindelse med de i stk. 1, første afsnit, litra a)-d) omhandlede overtrædelser:
| a) | en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske eller juridiske person og overtrædelsens art nævnes |
| b) | en retsafgørelse, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske person eller juridiske person at bringe den adfærd, der udgør en overtrædelse, til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan adfærd |
| c) | administrative maksimumsbøder på mindst det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes, selv om det måtte overstige de maksimumsbeløb, der er fastsat i nærværende stykkes litra d) for så vidt angår fysiske personer eller i stk. 3 for så vidt angår juridiske personer |
| d) | for en fysisk person, administrative maksimumsbøder på mindst 700 000 EUR eller i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i den officielle valuta den 29. juni 2023. |
3. Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med deres nationale ret, at de kompetente myndigheder i forbindelse med overtrædelser begået af juridiske personer har beføjelse til at pålægge administrative maksimumbøder på mindst:
| a) | 5 000 000 EUR eller i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i den officielle valuta den 29. juni 2023 for de overtrædelser, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a)-d) |
| b) | 3 % af den juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste tilgængelige regnskaber, som ledelsesorganet har godkendt, i forbindelse med de overtrædelser, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a) |
| c) | 5 % af den juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste tilgængelige regnskaber, som ledelsesorganet har godkendt, i forbindelse de overtrædelser, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra d) |
| d) | 12,5 % af den juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste tilgængelige regnskaber, som ledelsesorganet har godkendt, i forbindelse med de overtrædelser, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra b) og c). |
Hvis den juridiske person, der er omhandlet i litra a)-d) i første afsnit, er et moderselskab eller et datterselskab af et moderselskab, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med gældende EU-ret på regnskabsområdet ifølge det seneste tilgængelige konsoliderede regnskab, som det endelige moderselskabs ledelsesorgan har godkendt.
4. Ud over de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger og de administrative bøder omhandlet i stk. 2 og 3 sikrer medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale ret, at de kompetente myndigheder har beføjelser til i tilfælde af de i stk. 1, første afsnit, litra d), anførte overtrædelser at pålægge et midlertidigt forbud mod, at et medlem af kryptoaktivtjenesteudbyderens ledelsesorgan eller en hvilken som helst anden fysisk person, der holdes ansvarlig for overtrædelsen, varetager ledelsesfunktioner hos kryptoaktivtjenesteudbyderen.
5. Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med deres nationale ret, at de kompetente myndigheder har beføjelser til i tilfælde af de i stk. 1, første afsnit, litra e), anførte overtrædelser mindst at pålægge følgende administrative sanktioner og mindst at træffe følgende administrative foranstaltninger:
| a) | en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske eller juridiske person og overtrædelsens art nævnes |
| b) | en retsafgørelse, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe den adfærd, der udgør overtrædelsen, til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan adfærd |
| c) | udlevering af et beløb svarende til den fortjeneste, der er opnået, eller det tab, der er undgået, som følge af overtrædelsen, for så vidt at dette kan beregnes |
| d) | inddragelse eller suspension af en kryptoaktivtjenesteudbyders tilladelse |
| e) | et midlertidigt forbud mod, at et medlem af kryptoaktivtjenesteudbyderens ledelsesorgan eller en hvilken som helst anden fysisk person, der er ansvarlig for overtrædelsen, varetager ledelsesfunktioner hos kryptoaktivtjenesteudbydere |
| f) | i tilfælde af en gentagen overtrædelse af artikel 89, 90, 91 eller 92, et forbud på mindst ti år mod, at et medlem af kryptoaktivtjenesteudbyderens ledelsesorgan eller en hvilken som helst anden fysisk person, der er ansvarlig for overtrædelsen, varetager ledelsesfunktioner hos kryptoaktivtjenesteudbyderen |
| g) | et midlertidigt forbud mod, at et medlem af kryptoaktivtjenesteudbyderens ledelsesorgan eller en hvilken som helst anden fysisk person, der er ansvarlig for overtrædelsen, handler for egen regning |
| h) | administrative maksimumsbøder på mindst tre gange den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes, selv om det måtte overstige de maksimumsbeløb, der er fastsat i litra i) eller j), alt efter hvad der er relevant |
| i) | for en fysisk person, administrative maksimumsbøder på mindst 1 000 000 EUR for overtrædelser af artikel 88 og 5 000 000 EUR for overtrædelser af artikel 89-92 eller i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i den officielle valuta den 29. juni 2023 |
| j) | for juridiske personer, administrative maksimumsbøder på mindst 2 500 000 EUR for overtrædelser af artikel 88 og 15 000 000 EUR for overtrædelser af artikel 89-92 eller 2 % for overtrædelser af artikel 88 og 15 % for overtrædelser af artikel 89-92 af den juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste foreliggende regnskaber, som ledelsesorganet har godkendt, eller i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i den officielle valuta den 29. juni 2023. |
For så vidt angår litra j) i første afsnit er den relevante samlede årsomsætning, hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab af et moderselskab, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU, den samlede årsomsætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med gældende EU-ret på regnskabsområdet ifølge det seneste tilgængelige konsoliderede regnskab, som det øverste moderselskabs ledelsesorgan har godkendt.
6. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de kompetente myndigheder har andre beføjelser ud over de i stk. 2-5 omhandlede, og kan for både fysiske og juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, fastsætte strengere sanktioner end dem, der er fastsat i nævnte stykker.
Artikel 115
Indberetning af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger til esma og EBA
1. Den kompetente myndighed giver årligt esma og EBA sammenfattede oplysninger om alle administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der er pålagt i overensstemmelse med artikel 111. esma offentliggør oplysningerne i en årlig rapport.
Hvis en medlemsstat har fastlagt strafferetlige sanktioner i henhold til artikel 111, stk. 1, andet afsnit, for overtrædelser af de i nævnte afsnit omhandlede bestemmelser, forsyner dens kompetente myndigheder årligt EBA og esma med anonymiserede og sammenfattede oplysninger vedrørende alle relevante strafferetlige efterforskninger, der er iværksat, og strafferetlige sanktioner, der er pålagt. esma offentliggør oplysninger om pålagte strafferetlige sanktioner i en årlig rapport.
2. Har den kompetente myndighed offentliggjort administrative sanktioner, andre administrative foranstaltninger eller strafferetlige sanktioner, indberetter den dem samtidigt til esma.
3. De kompetente myndigheder underretter EBA og esma om alle de administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, der pålægges, men ikke offentliggøres, herunder eventuelle klager i denne forbindelse og udfaldet af disse. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder modtager oplysninger og den endelige dom i forbindelse med eventuelle strafferetlige sanktioner, der pålægges, og videregiver disse oplysninger til EBA og esma. esma driver en central database over sanktioner og administrative foranstaltninger, der indberettes til den, udelukkende med henblik på udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Kun EBA, esma og de kompetente myndigheder må have adgang til databasen, og den skal ajourføres på baggrund af de oplysninger, som de kompetente myndigheder indberetter.
Artikel 119
Kollegier for udstedere af signifikante aktivbaserede tokens og signifikante e-pengetokens
1. EBA opretter, forvalter og leder inden for 30 kalenderdage efter en afgørelse om at klassificere en aktivbaseret token eller en e-pengetoken som signifikant i henhold til artikel 43, 44, 56 eller 57, alt efter hvad der er relevant, et rådgivende tilsynskollegium for hver udsteder af en signifikant aktivbaseret token eller en signifikant e-pengetoken for at lette udførelsen af tilsynsopgaver og virke som et middel til at koordinere tilsynsaktiviteterne i henhold til denne forordning.
2. Et tilsynskollegium som omhandlet i stk. 1 består af:
| a) | EBA |
| b) | esma |
| c) | de kompetente myndigheder i hjemlandet, hvor udstederen af den signifikante aktivbaserede token eller den signifikante e-pengetoken har hjemsted |
| d) | de kompetente myndigheder for de mest relevante udbydere af kryptoaktivtjenester, kreditinstitutter eller investeringsselskaber, der sikrer deponeringen af reserven af aktiver i overensstemmelse med artikel 37, eller af de midler, der er modtaget til gengæld for de signifikante e-pengetokens |
| e) | hvor det er relevant, de kompetente myndigheder for de mest relevante handelsplatforme for kryptoaktiver, hvor de signifikante aktivbaserede tokens eller de signifikante e-pengetokens er optaget til handel |
| f) | de kompetente myndigheder for de mest relevante betalingstjenesteudbydere, som udbyder betalingstjenester i forbindelse med signifikante e-pengetokens |
| g) | hvor det er relevant, de kompetente myndigheder for de enheder, der varetager de funktioner, der er omhandlet i artikel 34, stk. 5, første afsnit, litra h) |
| h) | hvor det er relevant, de kompetente myndigheder for de mest relevante udbydere af kryptoaktivtjenester, der leverer deponering og administration af kryptoaktiver på kunders vegne i forbindelse med de signifikante aktivbaserede tokens eller de signifikante e-pengetokens |
| i) | ECB |
| j) | hvis udstederen af den signifikante aktivbaserede token er etableret i en medlemsstat, der ikke har euroen som officiel valuta, eller hvis der henvises til en officiel valuta, der ikke er euroen, ved den signifikante aktivbaserede token, den nationale centralbank i den pågældende medlemsstat |
| k) | hvis udstederen af den signifikante e-pengetoken er etableret i en medlemsstat, der ikke har euroen som officiel valuta, eller hvis der henvises til en officiel valuta, der ikke er euroen, ved de signifikante e-pengetokens, den nationale centralbank i den pågældende medlemsstat |
| l) | de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor den aktivbaserede token eller e-pengetokenen anvendes i stort omfang, efter anmodning fra de kompetente myndigheder |
| m) | relevante tilsynsmyndigheder i tredjelande, med hvilke EBA har indgået administrative aftaler i overensstemmelse med artikel 126. |
3. EBA kan opfordre andre myndigheder til at være medlemmer af det i stk. 1 omhandlede kollegium, hvis de enheder, de fører tilsyn med, er relevante for kollegiets arbejde.
4. Den kompetente myndighed i en medlemsstat, der ikke er medlem af kollegiet, kan anmode kollegiet om alle oplysninger, der er relevante for varetagelsen af dens tilsynsopgaver i henhold til denne forordning.
5. Et kollegium som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 skal, uden at det berører kompetente myndigheders ansvar under denne forordning, sikre:
| a) | udarbejdelsen af den i artikel 120 omhandlede ikkebindende udtalelse |
| b) | udveksling af oplysninger i overensstemmelse med denne forordning |
| c) | en aftale om frivillig overdragelse af opgaver til dets medlemmer. |
For at lette udførelsen af de opgaver, som kollegierne er blevet tildelt i henhold til nærværende stykkes første afsnit, har medlemmerne af de i stk. 2 omhandlede kollegier ret til at bidrage til fastsættelsen af dagsordenen for kollegiets møder, navnlig ved at tilføje punkter til dagsordenen for mødet.
6. Det i stk. 1 omhandlede kollegium oprettes og drives på grundlag af en skriftlig aftale mellem alle dets medlemmer.
Den i første afsnit omhandlede aftale fastsætter de praktiske foranstaltninger for kollegiets drift, herunder de nærmere regler for:
| a) | afstemningsprocedurer som omhandlet i artikel 120, stk. 3 |
| b) | procedurerne for fastsættelsen af dagsordenen for kollegiets møder |
| c) | hyppigheden af kollegiets møder |
| d) | de passende minimumsfrister for kollegiemedlemmernes vurdering af den relevante dokumentation |
| e) | de nærmere bestemmelser for kommunikation mellem kollegiets medlemmer |
| f) | oprettelse af flere kollegier, ét for hvert specifikt kryptoaktiv eller hver specifik gruppe af kryptoaktiver. |
I aftalen kan også fastsættes opgaver, der kan betros EBA eller et andet medlem af kollegiet.
7. Som formand for hvert kollegium skal EBA:
| a) | fastlægge skriftlige ordninger og procedurer for kollegiets drift efter høring af de øvrige medlemmer af kollegiet |
| b) | koordinere alle kollegiets aktiviteter |
| c) | indkalde til og lede alle dets møder og på forhånd holde medlemmerne af kollegiet fuldt underrettet om afholdelsen af kollegiets møder, de vigtigste emner, der skal drøftes, og de spørgsmål, der skal tages stilling til |
| d) | underrette medlemmerne af kollegiet om alle planlagte møder, så de kan anmode om at deltage |
| e) | rettidigt holde medlemmerne af kollegiet underrettet om beslutningerne fra og resultaterne af disse møder. |
8. For at sikre at kollegierne fungerer på en ensartet og sammenhængende måde, udarbejder EBA i samarbejde med esma og ECB udkast til reguleringsmæssige standarder, der præciserer:
| a) | under hvilke betingelser, de i stk. 2, litra d)-f) og h), omhandlede enheder anses for at være de mest relevante |
| b) | under hvilke betingelser de aktivbaserede tokens eller e-pengetokens anses for at blive anvendt i stort omfang som omhandlet i stk. 2, litra l), og |
| c) | nærmere oplysninger om de praktiske foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 6. |
EBA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 130
EBA's tilsynsforanstaltninger
1. Hvis EBA konstaterer, at en udsteder af en signifikant aktivbaseret token har begået en overtrædelse, der er opført i bilag V, kan den træffe en eller flere af følgende foranstaltninger:
| a) | vedtagelse af en afgørelse, hvorved udstederen af den signifikante aktivbaserede token pålægges at bringe den adfærd, der udgør en overtrædelse, til ophør |
| b) | vedtagelse af en afgørelse om pålæggelse af bøder eller tvangsbøder i henhold til artikel 131 og 132 |
| c) | vedtagelse af en afgørelse, der pålægger udstederen af den signifikante aktivbaserede token at fremsende supplerende oplysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af indehavere af den aktivbaserede token, navnlig private indehavere |
| d) | vedtagelse af en afgørelse, der pålægger udstederen af den signifikante aktivbaserede token at suspendere et udbud til offentligheden af kryptoaktiver i højst 30 på hinanden følgende arbejdsdage, for hver gang den har begrundet mistanke om, at denne forordning er blevet overtrådt |
| e) | vedtagelse af en afgørelse, der forbyder et udbud til offentligheden af den signifikante aktivbaserede token, hvis den konstaterer, at denne forordning er blevet overtrådt, eller hvis den har begrundet mistanke om, at den vil blive overtrådt |
| f) | vedtagelse af en afgørelse, der pålægger udbyderen af kryptoaktivtjenester, som driver en handelsplatform for kryptoaktiver, der har optaget den signifikante aktivbaserede token til handel, at suspendere handelen med et sådant kryptoaktiv i højst 30 på hinanden følgende arbejdsdage, for hver gang den har begrundet mistanke om, at denne forordning er blevet overtrådt |
| g) | vedtagelse af en afgørelse, som forbyder handel med den signifikante aktivbaserede token på en handelsplatform for kryptoaktiver, hvis den konstaterer, at denne forordning er blevet overtrådt |
| h) | vedtagelse af en afgørelse, der pålægger udstederen af den signifikante aktivbaserede token at ændre sin markedsføringskommunikation, hvis den finder, at markedsføringskommunikationen ikke er i overensstemmelse med artikel 29 |
| i) | vedtagelse af en afgørelse om at suspendere eller forbyde markedsføringskommunikation, hvis der er begrundet mistanke om, at denne forordning er blevet overtrådt |
| j) | vedtagelse af en afgørelse, der pålægger udstederen af den signifikante aktivbaserede token at offentliggøre alle væsentlige oplysninger, som kan påvirke vurderingen af den signifikante aktivbaserede token, der udbydes til offentligheden eller optages til handel, for at sikre forbrugerbeskyttelsen eller markedets smidige funktion |
| k) | udstedelse af advarsler om, at en udsteder af den signifikante aktivbaserede token ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til denne forordning |
| l) | inddragelse af tilladelsen for udstederen af den signifikante aktivbaserede token |
| m) | vedtagelse af en afgørelse, der kræver, at en fysisk person fjernes fra ledelsesorganet hos en udsteder af den aktivbaserede token |
| n) | indførelse af krav om, at udstederen af den signifikante aktivbaserede token under dens tilsyn skal indføre et mindstebeløb for denne signifikante aktivbaserede token eller begrænse antallet af den signifikante aktivbaserede token, der skal udstedes, i overensstemmelse med artikel 23, stk. 4, og artikel 24, stk. 3. |
2. Hvis EBA konstaterer, at en udsteder af en signifikant e-pengetoken har begået en overtrædelse, der er opført i bilag VI, kan den træffe en eller flere af følgende foranstaltninger:
| a) | vedtagelse af en afgørelse, hvorved udstederen af den signifikante e-pengetoken pålægges at bringe den adfærd, der udgør en overtrædelse, til ophør |
| b) | vedtagelse af en afgørelse om pålæggelse af bøder eller tvangsbøder i henhold til artikel 131 og 132 |
| c) | vedtagelse af en afgørelse, der pålægger udstederen af den signifikante e-pengetoken at fremsende supplerende oplysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af indehavere af den signifikante e-pengetoken, navnlig private indehavere |
| d) | vedtagelse af en afgørelse, der pålægger udstederen af den signifikante e-pengetoken at suspendere et udbud til offentligheden af kryptoaktiver i højst 30 på hinanden følgende arbejdsdage, for hver gang den har begrundet mistanke om, at denne forordning er blevet overtrådt |
| e) | vedtagelse af en afgørelse, der forbyder et udbud til offentligheden af den signifikante e-pengetoken, hvis den konstaterer, at denne forordning er blevet overtrådt, eller hvis den har begrundet mistanke om, at den vil blive overtrådt |
| f) | vedtagelse af en afgørelse, der pålægger den relevante udbyder af kryptoaktivtjenester, som driver en handelsplatform for kryptoaktiver, der har optaget signifikante e-pengetokens til handel, at suspendere handelen med kryptoaktiver i højst 30 på hinanden følgende arbejdsdage, for hver gang den har begrundet mistanke om, at denne forordning er blevet overtrådt |
| g) | vedtagelse af en afgørelse, som forbyder handel med signifikante e-pengetokens på en handelsplatform for kryptoaktiver, hvis den konstaterer, at denne forordning er blevet overtrådt |
| h) | vedtagelse af en afgørelse, der pålægger udstederen af den signifikante e-pengetoken at offentliggøre alle væsentlige oplysninger, som kan påvirke vurderingen af den signifikante e-pengetoken, der udbydes til offentligheden eller optages til handel, for at sikre forbrugerbeskyttelsen eller markedets smidige funktion |
| i) | udstedelse af advarsler om, at en udsteder af den signifikante e-pengetoken ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til denne forordning |
| j) | indførelse af krav om, at udstederen af den signifikante e-pengetoken under dens tilsyn skal indføre et mindstebeløb for denne signifikante e-pengetoken eller begrænse antallet af den signifikante e-pengetoken, der skal udstedes, som følge af anvendelsen af artikel 58, stk. 3. |
3. Når EBA træffer en foranstaltning som omhandlet i stk. 1 eller 2, tager den hensyn til overtrædelsens art og alvorlighed ud fra:
| a) | overtrædelsens varighed og hyppighed |
| b) | hvorvidt overtrædelsen har givet anledning til, fremmet eller på anden vis foranlediget økonomisk kriminalitet |
| c) | hvorvidt overtrædelsen har afsløret alvorlige eller systemiske svagheder i procedurerne, politikkerne og risikostyringsforanstaltningerne hos udstederen af den signifikante aktivbaserede token eller udstederen af den signifikante e-pengetoken |
| d) | hvorvidt overtrædelsen er begået forsætligt eller uagtsomt |
| e) | graden af ansvar hos den udsteder af den signifikante aktivbaserede token eller udsteder af den signifikante e-pengetoken, der er ansvarlig for overtrædelsen |
| f) | den finansielle styrke hos udstederen af den signifikante aktivbaserede token eller udstederen af den signifikante e-pengetoken, der er ansvarlig for overtrædelsen, med udgangspunkt i den ansvarlige juridiske persons samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst og nettoaktiver |
| g) | overtrædelsens indvirkning på interesserne hos indehavere af signifikante aktivbaserede tokens eller signifikante e-pengetokens |
| h) | størrelsen af den opnåede fortjeneste eller det undgåede tab for udstederen af den signifikante aktivbaserede token eller den signifikante e-pengetoken, der er ansvarlig for overtrædelsen, eller tabene for tredjepart forårsaget af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes |
| i) | viljen hos udstederen af den signifikante aktivbaserede token eller hos udstederen af den signifikante e-pengetoken, der er ansvarlig for overtrædelsen, til at samarbejde med EBA, uden at det dog tilsidesætter kravet om tilbagebetaling af den pågældende persons fortjeneste eller undgåede tab |
| j) | tidligere overtrædelser begået af den udsteder af den signifikante aktivbaserede token eller den udsteder af den signifikante e-pengetoken, der er ansvarlig for overtrædelsen |
| k) | de foranstaltninger, som udstederen af den signifikante aktivbaserede token eller udstederen af den signifikante e-pengetoken har truffet efter overtrædelsen for at forhindre gentagelse af en sådan overtrædelse. |
4. Inden EBA træffer nogen af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra d)-g) og litra j), underretter den esma og, hvis de signifikante aktivbaserede tokens er baseret på euroen eller en officiel valuta i en medlemsstat, som ikke er euroen, henholdsvis ECB eller den berørte medlemsstats centralbank, der udsteder den pågældende officielle valuta.
5. Inden EBA træffer nogen af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, underretter den den kompetente myndighed for udstederen af den signifikante e-pengetoken og den berørte medlemsstats centralbank, hvis officielle valuta den signifikante e-pengetoken er baseret på.
6. EBA giver meddelelse om enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 1 eller 2, til udstederen af den signifikante aktivbaserede token eller udstederen af den signifikante e-pengetoken, som er ansvarlig for overtrædelsen, uden unødig forsinkelse og meddeler den pågældende foranstaltning til de berørte kompetente myndigheder og Kommissionen. EBA offentliggør den pågældende afgørelse på sit websted senest ti arbejdsdage efter den dato, hvor afgørelsen blev vedtaget, medmindre en sådan offentliggørelse vil være til alvorlig skade for de finansielle markeder eller forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade. En sådan offentliggørelse må ikke indeholde personoplysninger.
7. Den i stk. 6 omhandlede offentliggørelse skal omfatte følgende erklæringer:
| a) | en erklæring om, at den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har ret til at påklage afgørelsen til Domstolen |
| b) | hvor det er relevant, en erklæring om, at der er indgivet en klage, med angivelse af, at klagen ikke har opsættende virkning |
| c) | en erklæring om, at EBA's klagenævn kan suspendere anvendelsen af den påklagede afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010. |
Artikel 134
Procedureregler for tilsynsforanstaltninger og bøder
1. Finder EBA i forbindelse med udførelsen af sine opgaver i henhold til artikel 117, at der er klare og påviselige grunde til at formode, at der har været eller vil foreligge en overtrædelse er omhandlet i bilag V eller VI, udpeger EBA en uafhængig efterforskningsembedsmand inden for EBA til at undersøge sagen. Efterforskningsembedsmanden må ikke være eller have været direkte eller indirekte involveret i tilsynet med de berørte udstedere af signifikante aktivbaserede tokens eller udstederne af signifikante e-pengetokens og skal varetage sine funktioner uafhængigt af EBA.
2. Efterforskningsembedsmanden undersøger de påståede overtrædelser under hensyntagen til eventuelle udtalelser fra de personer, der er genstand for undersøgelserne, og indsender et fuldstændigt dossier med efterforskningsembedsmandens resultater til EBA.
3. Efterforskningsembedsmanden kan med henblik på varetagelse af sine opgaver udøve beføjelsen til at anmode om oplysninger, jf. artikel 122, og til at foretage undersøgelser og kontrolbesøg på stedet, jf. artikel 123 og 124. Efterforskningsembedsmanden overholder ved udøvelsen af disse beføjelser artikel 121.
4. Under udførelsen af sine opgaver skal efterforskningsembedsmanden have adgang til alle de dokumenter og oplysninger, som EBA har indsamlet i forbindelse med esma's tilsynsaktiviteter.
5. Efterforskningsembedsmanden skal efter afslutning af sin undersøgelse, og før dossieret med resultaterne indsendes til EBA, give de personer, der er genstand for undersøgelsen, lejlighed til at blive hørt om de forhold, der undersøges. Efterforskningsembedsmanden baserer kun sine resultater på forhold, som de berørte personer har haft lejlighed til at udtale sig om.
6. Retten til forsvar for de berørte personer skal respekteres fuldt ud i forbindelse med undersøgelser i henhold til denne artikel.
7. Ved indsendelse af dossieret med resultaterne til EBA underretter efterforskningsembedsmanden de personer, der er genstand for undersøgelserne, herom. De personer, der er genstand for undersøgelsen, har ret til aktindsigt i dossieret med forbehold af andre personers berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger, der vedrører tredjeparter, eller EBA's interne forberedende dokumenter.
8. EBA afgør på grundlag af dossieret med efterforskningsembedsmandens resultater og, når de personer, der er genstand for undersøgelserne, anmoder herom, efter at have hørt de pågældende personer i overensstemmelse med artikel 135, hvorvidt udstederen af den signifikante aktivbaserede token eller udstederen af den signifikante e-pengetoken, der er genstand for undersøgelsen, har gjort sig skyldige i en overtrædelse, der er anført i bilag V eller VI, og træffer i givet fald en tilsynsforanstaltning i overensstemmelse med artikel 130 eller pålægger en bøde i overensstemmelse med artikel 131.
9. Efterforskningsembedsmanden deltager ikke i EBA's overvejelser om sagen og indgår ikke på nogen anden måde i EBA's beslutningsproces.
10. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 senest den 30. juni 2024 for at supplere denne forordning ved yderligere at præcisere procedurereglerne for udøvelse af beføjelsen til at pålægge bøder eller tvangsbøder, herunder bestemmelser om ret til forsvar, fastsættelse af frister og opkrævning af bøder eller tvangsbøder samt forældelsesfrister for pålæggelse og tvangsfuldbyrdelse af bøder og tvangsbøder.
11. Finder EBA i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, at der er betydelig grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, der kan betragtes som en overtrædelse af straffeloven, indbringer EBA sagen for de relevante nationale myndigheder med henblik på efterforskning og i givet fald strafferetlig behandling. Endvidere afholder EBA sig fra at pålægge bøder eller tvangsbøder, hvis den er bekendt med, at en allerede truffet afgørelse om frifindelse eller idømmelse af straf på grundlag af et eller flere identiske forhold eller forhold, som i alt væsentligt er de samme, allerede har antaget retskraft som følge af en straffesag i henhold til national ret.
Artikel 140
Rapporter om anvendelsen af denne forordning
1. Senest den 30. juni 2027 forelægger Kommissionen efter høring af EBA og esma en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, eventuelt ledsaget af et lovgivningsforslag. Der forelægges en foreløbig rapport senest den 30. juni 2025, eventuelt ledsaget af et lovgivningsforslag.
2. De i stk. 1 omhandlede rapporter indeholder følgende:
| a) | antallet af udstedelser af kryptoaktiver i Unionen, antallet af hvidbøger om kryptoaktiver, der er indgivet eller meddelt til de kompetente myndigheder, typen af udstedte kryptoaktiver og deres markedskapitalisering og antallet af kryptoaktiver, der er optaget til handel |
| b) | en beskrivelse af erfaringen med klassificering af kryptoaktiver, herunder mulige forskelle i kompetente myndigheders tilgang |
| c) | en vurdering af behovet for at indføre en mekanisme til godkendelse af hvidbøger om kryptoaktiver for andre kryptoaktiver end aktivbaserede tokens og e-pengetokens |
| d) | et skøn over antallet af EU-borgere, der bruger eller investerer i kryptoaktiver udstedt i Unionen |
| e) | om muligt et skøn over antallet af EU-borgere, der bruger eller investerer i kryptoaktiver udstedt uden for Unionen, og en forklaring på tilgængeligheden af data i denne forbindelse |
| f) | antallet af tilfælde og værdien af svig, svindel, hacking, brug af kryptoaktiver i ransomwareangreb, cyberangreb, tyveri eller tab af kryptoaktiver indberettet i Unionen, typer af svigagtig adfærd, antallet af klager modtaget af kryptoaktivtjenesteudbydere og udstedere af aktivbaserede tokens, antallet af klager modtaget af de kompetente myndigheder og emnerne for de modtagne klager |
| g) | antallet af udstedere af aktivbaserede tokens og en analyse af kategorierne af reservebeholdninger, størrelsen af reserverne af aktiver og omfanget af betalinger i aktivbaserede tokens |
| h) | antallet af udstedere af signifikante aktivbaserede tokens og en analyse af kategorierne af reservebeholdninger, størrelsen af reserverne af aktiver og omfanget af betalinger foretaget i aktivbaserede tokens |
| i) | antallet af udstedere af e-pengetokens og en analyse af de officielle valutaer, som disse e-pengetokens henviser til, sammensætningen og størrelsen af de midler, der er indsat eller investering i overensstemmelse med artikel 54 og omfanget af betalinger foretaget i e-pengetokens |
| j) | antallet af udstedere af signifikante e-pengetokens og en analyse af de officielle valutaer, som disse signifikante e-pengetokens henviser til, og, for e-pengeinstitutter, der udsteder signifikante e-pengetokens, en analyse af kategorierne af reservebeholdninger, størrelsen af reserverne af aktiver og omfanget af betalinger foretaget i signifikante e-pengetokens |
| k) | antallet af signifikante kryptoaktivtjenesteudbydere |
| l) | en vurdering af, hvordan markedet for kryptoaktiver i Unionen fungerer, herunder udviklingen i og tendenserne på markedet, under hensyntagen til erfaringerne hos tilsynsmyndighederne, antallet af godkendte kryptoaktivtjenesteudbydere og deres respektive gennemsnitlige markedsandel |
| m) | en vurdering af niveauet for beskyttelsen af indehavere af kryptoaktiver og kunder hos kryptoaktivtjenesteudbydere, navnlig private indehavere |
| n) | en vurdering af svigagtig markedsføringskommunikation og svindel med kryptoaktiver, der finder sted via sociale medier |
| o) | en vurdering af de krav, der gælder for udstedere af kryptoaktiver og kryptoaktivtjenesteudbydere, og deres indvirkning på den operationelle modstandsdygtighed, markedsintegriteten, den finansielle stabilitet og beskyttelsen af kunder og indehavere af kryptoaktiver |
| p) | en evaluering af anvendelsen af artikel 81 og af muligheden for at indføre hensigtsmæssighedstest, jf. artikel 78, 79 og 80, for bedre at beskytte kryptoaktivtjenesteudbydernes kunder, navnlig private indehavere |
| q) | en vurdering af, hvorvidt de kryptoaktivtjenester, der er omfattet af denne forordning, er relevante, og om det er nødvendigt at tilpasse de definitioner, der er fastsat i denne forordning, og om der er behov for at føje yderligere innovative former for kryptoaktiver til denne forordnings anvendelsesområde |
| r) | en vurdering af, om tilsynskravene til udbydere af kryptoaktivtjenester er passende, og om de bør tilpasses de krav til startkapital og egenkapital, der efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 (46) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 gælder for investeringsselskaber (47) |
| s) | en vurdering af, om tærsklerne for at klassificere aktivbaserede tokens og e-pengetokens, der er så signifikante som anført i denne forordnings artikel 43, stk. 1, litra a), b) og c), er passende, og en vurdering af, om tærsklerne bør evalueres regelmæssigt |
| t) | en vurdering af udviklingen af decentraliseret finans på markederne for kryptoaktiver og af den passende reguleringsmæssige behandling af decentraliserede kryptoaktivsystemer |
| u) | en vurdering af, om tærsklerne for at betragte udbydere af kryptoaktivtjenester som signifikante i henhold til artikel 85 er passende, og en vurdering af, om tærsklerne bør evalueres regelmæssigt |
| v) | en vurdering af, hvorvidt der bør indføres en ækvivalensordning i henhold til denne forordning for enheder, der udbyder kryptoaktivtjenester, udstedere af aktivbaserede tokens eller udstedere af e-pengetokens fra tredjelande |
| w) | en vurdering af, om undtagelserne i artikel 4 og 16 er hensigtsmæssige |
| x) | en vurdering af denne forordnings betydning for et velfungerende indre marked med hensyn til kryptoaktiver, herunder eventuel indvirkning på SMV'ers adgang til finansiering og udvikling af nye betalingsmidler, herunder betalingsinstrumenter |
| y) | en beskrivelse af udviklingen i forretningsmodeller og teknologier på kryptoaktivmarkederne med særligt fokus på de miljø- og klimarelaterede virkninger af nye teknologier samt en vurdering af politikløsninger og om nødvendigt eventuelle yderligere foranstaltninger, der kan være nødvendige for at afbøde de negative indvirkninger på klimaet og andre miljørelaterede negative virkninger af de teknologier, der anvendes på kryptoaktivmarkeder, og navnlig af de konsensusmekanismer, der anvendes til at validere kryptoaktivtransaktioner |
| z) | en vurdering af, hvorvidt der er behov for ændringer af de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, for at sikre beskyttelsen af kunderne og indehaverne af kryptoaktiver, markedsintegriteten og den finansielle stabilitet |
| aa) | anvendelse af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger |
| ab) | en evaluering af samarbejdet mellem de kompetente myndigheder, EBA, esma, centralbanker og andre relevante myndigheder, herunder med hensyn til samspillet mellem deres ansvarsområder eller opgaver, og en vurdering af fordele og ulemper ved, at medlemsstaternes kompetente myndigheder og EBA henholdsvis er ansvarlige for tilsyn i henhold til denne forordning |
| ac) | en vurdering af samarbejdet mellem de kompetente myndigheder og esma vedrørende tilsynet med signifikante udbydere af kryptoaktivtjenester og en vurdering af fordele og ulemper ved, at medlemsstaternes kompetente myndigheder og esma henholdsvis er ansvarlige for tilsynet med signifikante udbydere af kryptoaktivtjenester i henhold til denne forordning |
| ad) | omkostningerne for udstedere af kryptoaktiver, bortset fra aktivbaserede tokens og e-pengetokens, ved at overholde denne forordning som en procentdel af det beløb, der rejses gennem udstedelse af kryptoaktiver |
| ae) | omkostningerne for udstedere af aktivbaserede tokens og udstedere af e-pengetokens til overholdelse af denne forordning som en procentdel af deres driftsomkostninger |
| af) | kryptoaktivtjenesteudbyderes omkostninger til overholdelse af denne forordning som en procentdel af deres driftsomkostninger |
| ag) | antallet og størrelsen af administrative bøder og strafferetlige sanktioner, som de kompetente myndigheder og EBA pålægger for overtrædelser af denne forordning. |
3. Hvis det er relevant, følger de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede rapporter også op på de emner, der behandles i de rapporter, der er omhandlet i artikel 141 og 142.
Artikel 141
esma's årsrapport om markedsudviklingen
Senest den 31. december 2025 og derefter hvert år forelægger esma i tæt samarbejde med EBA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning og udviklingen på markeder for kryptoaktiver. Rapporten gøres offentligt tilgængelig.
Rapporten skal indeholde følgende:
| a) | antallet af udstedelser af kryptoaktiver i Unionen, antallet af hvidbøger om kryptoaktiver, der er indgivet eller meddelt til de kompetente myndigheder, typen af udstedte kryptoaktiver og deres markedskapitalisering og antallet af kryptoaktiver, der er optaget til handel |
| b) | antallet af udstedere af aktivbaserede tokens og en analyse af kategorierne af reservebeholdninger, størrelsen af reserverne af aktiver og omfanget af betalinger i aktivbaserede tokens |
| c) | antallet af udstedere af signifikante aktivbaserede tokens og en analyse af kategorierne af reservebeholdninger, størrelsen af reserverne af aktiver og omfanget af transaktioner i signifikante aktivbaserede tokens |
| d) | antallet af udstedere af e-pengetokens og en analyse af de officielle valutaer, som disse e-pengetokens henviser til, sammensætningen og størrelsen af de midler, der er indsat eller investering i overensstemmelse med artikel 54 og omfanget af betalinger foretaget i e-pengetokens |
| e) | antallet af udstedere af signifikante e-pengetokens og en analyse af de officielle valutaer, som disse signifikante e-pengetokens henviser til, og, for e-pengeinstitutter, der udsteder signifikante e-pengetokens, en analyse af kategorierne af reservebeholdninger, størrelsen af reserverne af aktiver og omfanget af betalinger foretaget i signifikante e-pengetokens |
| f) | antallet af udbydere af kryptoaktivtjenester og antallet af signifikante udbydere af kryptoaktivtjenester |
| g) | et skøn over antallet af EU-borgere, der bruger eller investerer i kryptoaktiver udstedt i Unionen |
| h) | om muligt et skøn over antallet af EU-borgere, der bruger eller investerer i kryptoaktiver udstedt uden for Unionen, og en forklaring på tilgængeligheden af data i denne forbindelse |
| i) | en kortlægning af den geografiske placering og niveauet af kend din kunde- og kunde due diligenceprocedurer for uautoriserede børser, der leverer tjenester inden for kryptoaktiver til EU-borgere, herunder antallet af børser uden et klart hjemsted og antallet af børser beliggende i jurisdiktioner, der er opført på listen over højrisikotredjelande i forbindelse med Unionens regler for bekæmpelse af hvidvask af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme eller på listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner i skattemæssig henseende, klassificeret efter niveauet af overholdelse af passende kend din kunde-procedurer |
| j) | andelen af transaktioner med kryptoaktiver, der finder sted gennem en udbyder af kryptoaktivtjenester eller en uautoriseret tjenesteudbyder eller peer-to-peer, og deres transaktionsvolumen |
| k) | antallet af tilfælde og værdien af svig, svindel, hacking, brug af kryptoaktiver i ransomwareangreb, cyberangreb, tyveri eller tab af kryptoaktiver indberettet i Unionen, typer af svigagtig adfærd, antallet af klager modtaget af kryptoaktivtjenesteudbydere og udstedere af aktivbaserede tokens, antallet af klager modtaget af de kompetente myndigheder og emnerne for de modtagne klager |
| l) | antallet af klager modtaget af udbydere, udstedere af kryptoaktiver og kompetente myndigheder i forbindelse med urigtige og vildledende oplysninger i hvidbøgerne om kryptoaktiver eller i markedsføringsmeddelelser, herunder via sociale medieplatforme |
| m) | mulige metoder og valg, baseret på bedste praksis og rapporter fra relevante internationale organisationer, med henblik på at begrænse risikoen for omgåelse af denne forordning, herunder i forbindelse med levering af kryptoaktivtjenester foretaget af aktører fra tredjelande i Unionen uden tilladelse. |
De kompetente myndigheder forelægger esma alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af rapporten. Med henblik på udarbejdelsen af rapporten kan esma anmode om oplysninger fra de retshåndhævende myndigheder.
Artikel 142
Rapport om den seneste udvikling inden for kryptoaktiver
1. Senest den 30. december 2024 og efter høring af EBA og esma forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om den seneste udvikling inden for kryptoaktiver, navnlig om forhold, der ikke er behandlet i denne forordning, eventuelt ledsaget af et lovgivningsforslag.
2. Rapporten i stk. 1 skal mindst indeholde følgende:
| a) | en vurdering af udviklingen af decentraliseret finans på markeder for kryptoaktiver og af den passende reguleringsmæssige behandling af decentraliserede kryptoaktivsystemer uden en udsteder eller udbyder af kryptoaktivtjenester, herunder en vurdering af behovet og muligheden for regulering af decentraliseret finans |
| b) | en vurdering af behovet og muligheden for regulering af samt långivning og lånoptagelse i kryptoaktiver |
| c) | en vurdering af behandlingen af tjenester i forbindelse med overførsel af e-pengetokens, hvis de ikke behandles som led i revisionen af direktiv (EU) 2015/2366 |
| d) | en vurdering af udviklingen af markeder for unikke og ikkefungible kryptoaktiver og af den passende reguleringsmæssige behandling af sådanne kryptoaktiver, herunder en vurdering af behovet og muligheden for regulering af udbydere af unikke og ikkefungible kryptoaktiver samt udbydere af tjenester i forbindelse med sådanne kryptoaktiver. |
Artikel 143
Overgangsforanstaltninger
1. Artikel 4-15 finder ikke anvendelse på udbud til offentligheden af kryptoaktiver, der sluttede før den 30. december 2024.
2. Uanset afsnit II finder kun følgende krav anvendelse på kryptoaktiver undtagen aktivbaserede tokens og e-pengetokens, der var optaget til handel før den 30. december 2024:
| a) | Artikel 7 og 9 finder anvendelse på markedsføringskommunikation, der offentliggøres efter den 30. december 2024 |
| b) | operatører af handelsplatforme sikrer senest den 31. december 2027, at der i de tilfælde, der er fastsat i denne forordning, udarbejdes, meddeles og offentliggøres en hvidbog om kryptoaktiver i overensstemmelse med artikel 6, 8 og 9, som ajourføres i overensstemmelse med artikel 12. |
3. De kryptoaktivtjenesteudbydere, som udbød deres tjenester i overensstemmelse med gældende ret før den 30. december 2024, kan fortsætte med at gøre dette indtil den 1. juli 2026, eller indtil de er blevet meddelt eller nægtet tilladelse i henhold til artikel 63, alt efter hvad der indtræder først.
Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende overgangsreglerne for kryptoaktivtjenesteudbydere i første afsnit eller at reducere dens varighed, hvis de vurderer, at deres nationale lovgivningsmæssige rammer, der fandt anvendelse før den 30. december 2024 stiller mindre strenge krav end denne forordning.
Senest den 30. juni 2024 underretter medlemsstaterne Kommissionen og esma om, hvorvidt de har gjort brug af muligheden i andet afsnit, og om varigheden af overgangsreglerne.
4. Andre udstedere af aktivbaserede tokens end kreditinstitutter, som udstedte aktivbaserede tokens i overensstemmelse med gældende ret inden den 30. juni 2024, kan fortsætte med at gøre dette, indtil de er blevet meddelt eller nægtet tilladelse i henhold til artikel 21, forudsat at de ansøger om tilladelse inden den 30. juli 2024.
5. Kreditinstitutter, der udstedte aktivbaserede tokens i overensstemmelse med gældende ret før den 30. juni 2024, kan fortsætte med at gøre dette, indtil hvidbogen om kryptoaktiver er blevet godkendt eller ikke er blevet godkendt i henhold til artikel 17, forudsat at de underretter deres kompetente myndighed i henhold til nævnte artikels stk. 1 inden den 30. juli 2024.
6. Uanset artikel 62 og 63 kan medlemsstaterne anvende en forenklet procedure for ansøgninger om en tilladelse, der indgives mellem den 30. december 2024 og den 1. juli 2026 af enheder, som på den 30. december 2024 havde tilladelse til at udbyde kryptoaktivtjenester i henhold til national lovgivning. De kompetente myndigheder sikrer, at afsnit V, kapitel 2 og 3, er overholdt, inden der gives tilladelse i henhold til sådanne forenklede procedurer.
7. EBA udøver sit tilsynsansvar i henhold til artikel 117 fra datoen for anvendelsen af de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 43, stk. 11.
Artikel 148
Gennemførelse af ændringer af direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/1937
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. december 2024 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 146 og 147.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, EBA og esma teksten til de vigtigste nationale love og bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af artikel 116.
whereas